23 jun
2014

Mileva

mileva

Jeg har fået til­sendt en sang fra en ny inter­es­sant dansk kon­stel­la­tion, der kal­der sig Mileva. Bag dette kunst­ner­navn gem­mer der sig en duo — Tikki Has­sel­riis (tid­li­gere gui­ta­rist i electro-duoen Rang­le­klods) og Aslak Svane.

Sam­men pro­du­ce­rer de alter­na­tiv pop med både elek­tro­ni­ske og klas­si­ske ele­men­ter. Balan­cen mel­lem disse to udtryk er noget nær per­fekt på det ene num­mer, der ind­til videre er online. De elek­tro­ni­ske ele­men­ter er under­spil­lede i form af synt­h­bas og en ambi­ent klang­flade i mel­lem­spil­let. Bru­gen af vio­lin, trom­mer (læg mærke til den lette trom­men på bæk­ken!), cello, fly­gel­horn og trom­pet giver num­me­ret en orga­nisk skønhed.

Num­me­ret sti­ger grad­vist i inten­si­tet, og til sidst løf­ter Tikki Has­sel­riis’ fine luf­tige vokal num­me­ret til uanede høj­der, idet hun samp­ler sig selv, så man som lyt­ter får for­nem­mel­sen af at være omrin­get af vokal har­moni. Hen­des vokal­bi­der cirk­ler vægt­løst rundt om hin­an­den og ska­ber sam­men med alle de før­nævnte instru­men­ter en slags sym­fo­nisk hvir­vel­vind i en svulstig finale.

Mileva har i øvrigt opfun­det deres helt eget blan­dings­sprog hvor både latin, engelsk og dansk ind­går i tek­stu­ni­ver­set. Måske er det lidt fjol­let og går ud over for­stå­el­sen af ind­hol­det, men især det lat­in­ske synes jeg egent­lig lyder ret gra­ci­øst. Man kom­mer let til at tænke på island­ske Sigur Rós, der også opfandt deres eget sprog — Hopelan­dic (især på det frem­ra­gende album ( ), hvor for­san­ger Jónsi ude­luk­kende syn­ger på dette smukke fan­ta­si­s­prog). Stem­men bli­ver i begge til­fælde brugt mere som musi­kalsk instru­ment end som egent­lig for­mid­ler af bud­ska­ber — med­min­dre man selv­føl­ge­lig gør sig det besvær at over­sætte det lat­in­ske (hvad jeg ikke har orket).

Tekst:

Sen­tio sen­seable elu­vio
Magi Manio eccen­tric lucio
Excito som­nia euferi
Magi Manio Spel­l­bo­und me

Anima Amenti epip­hany
Immor­tal libido luci­dity
Poeta Anu­bis psy­cho­sis
Alberts wife Mileva in me

Magna reve­la­tion, Duo Mun­dus in finis vivo
Divi­nus occulta origo, Dea Plu­via Puta­tio
Domi­nus nox Mr. Mor­feus,
Mercurius Cir­kus Maximus

Magi Mileva Alberts Wife
God send a red fly, drip­ping with my hair dye

 

Mileva | Facebook

Mileva | Soundcloud

20 jun
2014

Spine of Man

1965521_213612032172906_1776281690_o

Spine of Man er nyt band på den køben­havn­ske scene. Og så dog, for vi har egent­lig at gøre med en reinkar­na­tion af ban­det Le Clé. Hvor Le Clé var lidt af et par­ty­band med ener­gi­ske, ube­kym­rede uptempo sange i kyd­se­fel­tet mel­lem pop, rock og disco er Spine Of Man en væsent­ligt ander­le­des efter­tænk­som og alvor­lig størrelse.

Spine Of Man har et klart pro­jekt med deres musik — nem­lig at under­søge det eksi­sten­ti­elle tom­rum, som den moderne mand fin­der sig selv i og for­svare man­dens ret til at græde og være sår­bare og skrø­be­lige. I selve nav­net “Spine of Man” har ban­det ind­lej­ret et bud­skab om, at man­dens rygrad, i mod­sæt­ning til hvad nuti­dens domi­ne­rende man­de­bil­lede dik­te­rer, netop kon­sti­tu­e­res af hans evne til at være til stede i sine følel­ser og vise dem frem. Spine of Man for­sø­ger i den for­stand at gøre op med myten om, at mænd der viser følel­ser ikke har nogen rygrad.

Som ban­det udta­ler i deres pressemeddelelse:

“Dan­ske mænd går sta­dig rundt og hol­der deres fru­stra­tio­ner og følel­ser inde bag sko­v­mands­skæg og skarpe side-cuts. De må ikke vise svag­heds­tegn. Det har de aldrig måtte. De skal frem­stå stærke og fulde af kon­trol. Men Spine of Man synes det er på tide at få udryd­det denne illusion. Mænd har ondt, mænd græ­der, mænd lig­ger i foster­stil­ling på bade­væ­rel­set efter kvin­den i deres liv smæk­ker døren bag dem. Mænd lider kort sagt, og hvor­for må de ikke vise det?”

Ind­til videre har ban­det to sange ude, der cirk­ler om livets svære følel­ser. Hvor ban­dets efter­tænk­somme før­ste single Ceme­tery udtryk­ker følel­sen af tom­hed efter et brud samt kær­lig­he­dens menings­løs­hed, er Sad Story mere upbeat og opti­mi­stisk i tonen i kraft af især gui­ta­ren, men tek­stu­ni­ver­set kred­ser dog sta­digt om noget så tungt som livets forgængelighed.

Lydæ­ste­tisk er Spine of Man inspi­re­ret af bl.a. Fleetwood Mac og Bruce Springs­teen. Smer­ten og den blø­de­nde maskuli­ni­tet for­nem­mes kon­stant i den lidende vokale leve­ring. Det fun­ge­rer godt på disse to sange, men jeg er dog lidt bekym­ret for, om det kan blive for patos­fyldt på et helt album. På den anden side er jeg ikke bekym­ret for ban­dets evne til at skabe gode melo­dier! Det bli­ver spæn­dende at følge Spine Of Man fremover!

Spine of Man — Cemetery

 

Spine of Man - Sad Story

 

Spine of Man | Facebook

15 jun
2014

Guldkorn maj 2014

khali-may454535252

Artwork: http://penabranca.tumblr.com/

Der er så sinds­sygt meget fedt musik der­ude, jeg gerne vil dele med jer. Aller­helst ville jeg gerne knytte en fortjent kom­men­tar til hver kunst­ner eller track, men pga. tids­nød, er det desværre ikke muligt. Jeg er kun én mand og den gode musik strøm­mer ind endeløst.

Der­for er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at samle op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det ville være en skam, hvis det gik din næse forbi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsen nyt og noget er lidt ældre, men med en for­mod­ning om, at det med god sand­syn­lig­hed alli­ge­vel ikke er noget, du ken­der (god musik bli­ver som bekendt aldrig for gammelt).

Det fede ved soundcloud­p­lat­for­men er, at det tit er ste­det hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om numre, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Her føl­ger — lidt for­sin­ket, stør­ste­delen af de numre, der har gjort størst ind­tryk på mig i løbet af maj måned.

Som sæd­van­lig skal udval­get af dan­ske kunst­nere frem­hæ­ves. Du fin­der såle­des på listen Chorus Grant, Rosent­hal, Flag White/Bjøn Ala­e­xan­der, Asb­jørn, The Divers, Sweet Tem­pest og Míl­ford. Alle navne du bør dykke læn­gere ned i, hvis du ikke alle­rede har stif­tet bekendt­skab med dem.

 

Tra­ck­li­ste:

1. Death Ves­sel — Mercury Dime
2. SALES — Vow
3. Wye Oak — Glory
4. Chorus Grant — God­plans
5. Spook­yland — The Silly Fuck­ing Thing
6. Alice Boman — Over
7. Lydia Ain­sworth — White Sha­dows
8. John Hopkins – We Dis­ap­pear feat. Lulu James
9. Low Roar — I’m Leaving
10. White Flag/Bjoernalexander — Intet & Vae­ren // Mor­far & Mor­mor
11. Karl Len­nar — Tra­des (Ori­gi­nal Mix)
12. Dream Koala — Earth
13. Sweet Tem­pest — Snow
14. Out­si­des — Just Curious
15. Deru — 1979
16. Ben Khan — Youth
17. Asb­jørn — Skywal­ker
18. Son Lux & BOOTS — Troub­led World
19. The Divers — Dia­mond Dust
20. Hydro­gen Sea — End Up
21. Míl­ford — Skin & Bones
22. French For Rab­bits — The Other Side
23. Pooma — Under the Trees
24. TV On The Radio — Will Do (Avec Sans Cover)
25. Atom Tree — Die For Your Love
26. Baths — Fade White
27. Sch­merz im Herz — Dan­cer
28. YUME — Affection (ft. Chvr­ches) (Gold Wvlf Boot­leg)
29. YUME — Affection
30. Rosent­hal — Afraid of Stairs
31. Hey Elbow — Blanca
32. Noosa — Walk On By
33. Dawn Gol­den — I Won’t Bend
34. JJ — All White Everything

Related Posts with Thumbnails

TRANSLATE

Search


Nye indlæg

Blogroll

Venner

Kategorier










Banner_black
bloglovin
The Hype Machine