2 maj
2018

Musik Mig Blidts danske favoritalbums 2017

Jeg er klar over, at denne artikel optimalt set burde være udkommet tættere på årsskiftet end tilfældet er, og det ærgrer mig, at det først er nu, den lander. Det går hurtigt i musikbranchen, og især for en musikblog er sigtet ofte rettet mere fremad end bagud. Nogle gange på bekostning af, at stoppe op og gøre regnskab.

2017 bød imidlertid på stribevis af interessante indenrigske udgivelser, som jeg føler, vil være en skam ikke at nå at fremhæve som noget særligt. Og da god musik er god musik uanset udgivelsestidspunktet og anmeldelsestidspunktet, finder du forhåbentlig stadig som læser denne gennemgang relevant og værdifuld. Hvem ved, måske er der en udgivelse eller tre iblandt, du overså!?

Listen her er et udtryk for de udgivelser fra 2017,  som gjorde det største indtryk på mig. Rækkefølgen er i tilfældig.

 

Bandina ié – Synekdoke

Debut-albummet fra københavnske Bandina ié var 6 år undervejs, og det kan høres på detaljegraden i instrumentaliseringen og omhyggeligheden i de kompositionelle valg, som vækker associationer til bl.a. Efterlang og The Album Leaf. Over kun 6 udelukkende instrumentalnumre med en samlet varighed på ca. 35 minutter tager albummet dig med på en eventyrlig rejse gennem varierende, farverige og filmiske landskaber fulde af majestætisk opløftende klangflader, post-rock guitarer og delikat electronica.

 

Av Av Av – Everything is True

På Everything is True har Av Av Av, bestående af de dygtige DJ’s pg producere DJ Er Du Dum Eller Hvad, Eloq og Unkwon smedet en EP, som næsten er på højde med tyske Moderats evne til at lave atmosfærisk, bastung techno-pop. Produktionerne rummer masser af lækre effekter, tweakede synths og gungrende beats. Det lyder festorienteret, og det er det også, men den skandinaviske melankoli skinner stadig igennem i klange og melodier, bl.a. i form af strygerarrangement på anden halvdel af Habitat og Jacob Bellens sørgmodige gæstevokal på den fantastiske drum’n’bass-inspirerede Love With Reason. Elektronisk musik med finesse og dybde – ja tak!

 

Bodebrixen – Ruins

Bodebrixen, bestående af Andreas Brixen og superproducer Aske Bode har begået et funky, dansabelt og storladent, smukt popalbum, som cementerer duoens store sangskriverevner.

Det er en meget organisk lydende plade, sammenlignet med poplandskabet i dag. Brugen af strygere og blæseinstrumenter klæder mange af sangene fornemt og skaber både romantiske undertoner og giver albummet en form for klasse og finesse, som også findes i amerikansk swing musik fra 50’erne og 60’erne (f.eks. Frank Sinatra). De rytmiske elementer på albummet sender tankerne hen på musik fra tropiske egne og giver en lyst til at vugge i hofterne mens man sipper hvidvin eller rosévin i det gyldne skær af en sommeraftens solstråler. Numrene St. Tropez og Town Hall Square er i min optik, nogle af de smukkeste pop-kompositioner fra 2017 – ikke bare i DK, men i det hele taget!

 

Communions – Blue

Communions har på Blue udviklet en evne til at skrive pop-anthems, der sikkert ville imponere selv stadionrock-bands som Oasis, Kasabian og The Strokes. Guitar-riffene og omkvædene er vanvittigt melodiøse, og så er Martin Rehofs vokal bare cool og besidder den her udefinerbare ungdommelige energi sammensat af smertelig erkendelse, henslængthed og fandenivoldskhed.

 

Death Machine – Cocoon

Bandet beskriver selv deres lyd som støvet sci-fi-folk, og det er faktisk ikke en dårlig beskrivelse. Udtrykket er spændt ud mellem det intimt folkede og tungsindige og det mere elektroniske og svævende, hvor rumfornemmelsen er større. Produktion er varm og sprød, og albummet er spækket med gode numre, men favoritterne i Musik Mig Blidt-hulen tæller Cocoon, Bleak, Underground og With You.

 

Goss – Heathcare (EP)

Original og ofte opløftende Electro-pop fra Goss. Melodierne sidder lige i skabet og bliver hængende. Ep’en er co-produceret af Vera (Liss, Mø mfl.) og Vasco (Soleima), hvilket bestemt ikke har skadet!

 

Fugleflugten – Bølgevækker (EP)

Det er gået stærkt for Fugleflugten siden jeg håndplukkede dem til den femte udgave af Musik Mig Blidt præsenterer i 2016. Debut-ep’en Aftenpragtstjerne var blandt mine favoritudgivelser fra 2016,og i 2017 spillede de på Roskilde Festivals Rising-scene. Opfølgeren Bølgevækker udkom i oktober og fortsætter med at vise et band, der mestrer at kombinere skrøbelig inderlighed og længselsfuld melankoli i et sælsomt lydunivers, der krydser bro mellem shoegaze, dream pop og post-punk. Rasmus Ydes dansksprogede lyrik formår, på trods af sin simpelhed, at drage med sin naturinspirerede metaforik. (Læs også Musik mig Blidts interview med Fugleflugten.)

 

Lindring – Giv Tid

Bandet Lindring, bestående af musikerne Annelouise Adolph, Mikkel Ploug, Adi Zukanović, Jeppe Skovbakke og Jeppe Gram har sat nye melodier til nogle af de bedste klassiske digte fra den danske sangskat og litteraturhistorie på deres album Giv Tid.

Teksterne, som er håndplukket fra højskolesangbogen, er skrevet af store danske digtere som Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, Emil Aarestrup, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær mv.. Det lyder som et projekt, som nemt kunne falde til jorden, men mod forventning pustes der nyt liv i de den stærke lyrik med 10 nye kompositioner, som byder på komplekse arrangementer med stor detaljerigdom og utraditionelle opbygninger. Samtidig er sangene lettilgængelige med iørefaldende melodier. Stilen er indie-folkrock med elementer fra jazz, klassisk musik og singer-songwriter. Af og til er der noget 90’er-indie over sangenes tonalitet og sensibilitet, som minder mig om tidlig Mew.

Giv Tid fortjener en langt større lytterskare, end jeg tror, den har. Giv den noget af din tid!

 

Lowly – Heba

Lowly er et band, jeg både har anbefalet at holde øje med i 2015, da de stadig var upcoming og igen i starten af 2017, idet de dengang endnu ikke havde udgivet et album. Jeg skrev, at Heba sikkert ville komme til at tage Danmark og verden med storm i 2017, og det holdt meget godt stik. Albummet har stort set kun fået anmelderroser, og blev bl.a. nomineret til kritikerprisen Steppeulven og var fortjent både på Soundvenues og Politikens top 10 over de bedste danske albums. Ligeledes gik det i udlandet, hvor Heba fik strålende anmeldelser i toneangivende medier som The Line of Best Fit, Pitchfork, Clash Music, PopMatters, m.fl. Lowly roses bl.a. for deres evne til tage livtag med popgenren på en original og frisk måde og samtidig have en signifikant hørbar egenlyd, som oveni er meget unikt for et debutalbum at besidde i så høj grad. Jeg er meget enig!

 

Masasolo – At Sixes And Sevens

Det psykedeliske, svævende og drømmende udtryk er i højsædet på dette helstøbte debutalbum, mens lyrikken har mere tyngde og således kredser om forventningerne til og realiteterne ved voksenlivet. Sangene, som er rigt instrumenteret og har et dybt lydbillede, er synth- og guitarbårne og toppet af med tørre og sprøde trommer samt velplacerede korstemmer undervejs. Morten Søgaard har begået et yderst ambitiøst og vellykket indiepop-album med vink til musikalske kollegaer som Unknown Mortal Orchestra og Tame Impala uden at miste sit eget særkende.

 

Milford – Milford (EP)

Københavner-kvartetten Milford betående af Johan Nørregaard, Mikkel Baunkilde, Jacob Ulstrup og Mads Nørregaard Michelsen udgav i 2014 det oversete album Smithereens. Dengang fik de en del omtale her på siden, og jeg håndplukkede også bandet til at spille til Musik Mig Blidt præsenterer, vol. 1.

I 2017 udkom en ny selvbetitlet EP, der viste nye sider af Milford, muligvis inspireret af Kissaway Trails i tonen. Hvor Smithereens var langsom, akustisk og folket, er den nye EP mere poppet, højstemt og syntetisk med sfæriske synthesizere som centralt virkemiddel. Produktion er flot, melodierne lige til at nynne, og Johan Nørregaards inderlige vokal fungerer upåklageligt.

 

ONBC – Travelmate

ONBC’s Travelmate er for mig én af de smukkeste og mest melodiske stærke plader fra 2017. Du kan kalde det støjpop-rock, dreampop, shoegaze – whatever. Albummet er ikke så enkelt at kategorisere, for der er også noter af surf, country og americana på pladen. Og masser af rumklang. The Jesus and Mary Chain spøger som reference på de støjende passager, men udtrykket bliver blødt væsentligt op af twangy guitarer, orgler, klokkespil og vibrafon-temaer, og ikke mindst bandets to sangerinder Camilla Florentz og Tanja Simonsens lyse, luftige vokaler, som er blevet sammenlignet med sangerinder som Hope Sandoval fra Mazzy StarWendy Smith fra Prefab Sprout samt Julee Cruise. Mange af sangene får som resultat en blid, poetisk, vuggevise-agtig kvalitet, som går rent ind hos undertegnede.

 

Pinki Rings – Do You Understand What I Say? (EP)

Pinki Rings er en dansk-iransk duo, der tidligere udgav musik under navnet Rosemary. De fem sange består dels af dyster og sært dragende electronica med bombastiske beats og en god mængde forvrængning og manipulation af lyde og vokaler og dels af mere afdæmpede, ambiente passager, som på afslutningsnummeret Gone, som er skrevet sammen med David Lynch’ huskomponist Angelo Badalamenti.

Favoritterne er dog nok Ayako og Dance to the Beat, hvor mørket virkelig får lov at trænge igennem på en rå og cool måde. Tjek også den flotte video til den ekspressive Guns in the Club ud, instrueret af det ene bandmedlem, Lasse Martinussen.

 

Rainbrother – Tales From The Drought

Tidligere på året kastede jeg en stor anbefaling efter Rainbrothers album Tales From The Drought, som af en eller anden grund har fået mere opmærksomhed i udlandet end herhjemme. Denne anbefaling står jeg stadig ved.

Åbningsnummeret Riverside er en god indikator for, hvad resten af albummet har at byde på: Lækkert rullende jungleagtige beats, drømmende westernguitar, rytmisk finurlige kor-elementer samt repetitive melodiske mønstre. Korarrangementerne, som findes på tværs af albummet, kører ligesom i melodisk ring og medvirker generelt til at skabe tranceagtige tilstande hos lytteren. Det smukke, psykedeliske nummer East African Dream er måske det tydeligste eksempel herpå.

Generelt er Tales From The Drought et album, hvor man opsluges af det musikalske nu fremfor at se frem mod det forløsende omkvæd eller klimaks, vi kender fra populærmusikken. Dejligt befriende!

15 apr
2018

Guldkorn februar + marts 2018


Foto: Nicholé Velásquez

Det er blevet tid til at samle op på de seneste par måneders bedste nye musikalske fund fra MMB. Guldkornene fra februar og marts byder på masser spændende nye toner.

Som sædvanlig er artister fra det danske vækstlag rigt repræsenteret. Dyk f.eks. ned i nyt fra Skylar Fri, Kara Moon, Glume, Shy shy shy, Moon Loves Honey, Rainbrother, Palace Winter, ØYA, Pinemoon, Flag White, Silque, Diet, Yune, Jacob David og Fugleflugten.

OBS! Opleves bedst med at par kvalitetshovedtelefoner!

Guldkorn februar 2018

1. Gundelach — Past The Building (feat. ARY)
2. For Esmé — Doubtmouth
3. Rival Consoles – Unfolding
4. Skylar Fri — Gold Rush
5. Kara Moon — Insensitive
6. Glume — Protocol
7. Shy shy shy — Lucky Luke
8. Vancouver Sleep Clinic — Closure Ft. Drew Love
9. Moon Loves Honey — Lonely Day
10. Rainbrother — Black Chemicals
11. Palace Winter —  Empire
12. Club Kuru — The Memory Junkie
13. The fin. — Outskirts
14. ØYA — Dreams Rewind
15. Great News — Untouchable
16. Pinemoon — Pinemoon – I Try
17. Rich Aucoin — Release
18. Rich Aucoin — The Dream
19. Tambour – Silhouettes
20. Fabrizio Paterlini — My Misty Mornings

 

Guldkorn marts 2018

1. Flag White — Intet & Væren/Morfar & Mormor
2. Swim good now – Daylight (with Daniela Andrade, Ryan Hemsworth, Lontalius & olli)
3. Over Sands — ISTHMUS
4. Shy shy shy — Pretenders
5. Club Kuru — I’m Still A Man
6. Silque — Drive
7. Diet – John Cale
8. Diet – The Fighter
9. Sūraja — Little Helper
10. Yune — Vowels
11. Ari Roar – Implode
12. Field Division – This Is How Your Love Destroys Me
13. Frank Ocean – White Ferrari (JFDR’s version)
14. Kurt Riley – Love Is In My Heart
15. For Esmé — For Others
16. ViVii – Siv (You and I)
17. Jon Hopkins — Emerald Rush (Edit)
18. Justice – Phantom Pt. II (Midnight Kids Remix)
19. Rob Clouth – Transition (Ben Lukas Boysen Remix)
20. AJIMAL — hope for the best (Piano Day 2018)
21. Snorri Hallgrímsson – Homeless
22. Aukai — Cloudline – Single
23. James Maloney – Thirds
24. Jacob David – Loft
25. A Winged Victory For The Sullen – Long May It Sustain

 

Guldkorn, der ikke er tilgængelige på Soundcloud

Jeg har nedenunder samlet de guldkorn, som ikke findes på soundcloud eller som også har en musikvideo til, du ikke må snyde dig selv for!

1. Jon Hopkins – Emerald Rush
2. Rival Consoles – Untravel
3. Rafiq Bhatia – Breaking English
4. Fugleflugten – Mig og Migselv
5. Tom Rosenthal – Got Gold
6. Deptford Goth – Boy Cry
7. Rafiq Bhatia – Hoods Up
8. Rich Aucoin – Release
9. Son Lux – All Directions
10. ØYA – Fire Lines
11. ØYA – Isle
12. Gundelach – Slo Rock
13. Vancouver Sleep Clinic – Ayahuasca
14. Vancouver Sleep Clinic – Through The Night

Jon Hopkins – Emerald Rush

 

Rival Consoles – Untravel

 

Rafiq Bhatia – Breaking English

 

Fugleflugten – Mig og Migselv

 

Tom Rosenthal – Got Gold

 

Deptford Goth – Boy Cry

 

Rafiq Bhatia – Hoods Up

 

Rich Aucoin – Release

 

Son Lux – All Directions

 

ØYA – Fire Lines

 

ØYA – Isle

 

Gundelach – Slo Rock

 

Vancouver Sleep Clinic – Ayahuasca

 

Vancouver Sleep Clinic – Through The Night

 


Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skrive sær­skilt om al den gode nye musik, der løbende udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at samle op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det ville være en skam, hvis det gik din næse forbi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse forbi.

Soundcloud­-p­lat­for­men er indtil videre valgt som den primære platform for disse playlister, fordi det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om numre – remixes, bootlegs eller coverversioner, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Musik Mig Blidt på Spotify

Husk at du også kan høre og abonnere på Musik Mig Blidts “Best of 2018” på Spotify, hvor de fleste numre fra mine guldkornsplaylister fra året figurerer:

5 apr
2018

Forpremiere: Ny single fra We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Det er ca. 5 år siden jeg første gang i april 2013 præsenterede We Are The Way For The Cosmos To Know Itself på Musik Mig Blidt (som det første medie, så vidt jeg ved), efter jeg havde opdaget tre imponerende demoer på deres Soundcloud-profil, som jeg simpelthen måtte dele min begejstring over med jer læsere.

Demoerne blev siden taget ned fra Soundcloud, og de efterfølgende 5 år har bandet faktisk kun udgivet tre singler! Trods den lave udgivelsesvolumen gennem disse år, har bandet givet en del koncerter, og flere i branchen har også anerkendt bandets åbenlyse talent for at skabe kosmisk, synthdrevet drømmepop/trance. Herunder Roskilde Festival, som bookede WATWFTCTKI til festivalens Apollo-scene i 2014 og Karrierekanonen, der i 2015 udtog bandet, hvilket udløste koncerter på både Spot og Smukfest.

De seneste år har bandet brugt på at forfine deres udtryk og på at finde deres egen lyd, hvilket du kan høre, hvordan lyder, når de udsender en EP til efteråret. Musik Mig Blidt har imidlertid fået æren af at præsentere første smagsprøve herfra med titlen Flashbacks. Singlen indeholder lige dele 80er- og 90er-nostalgi tilsat bandets eget nu-krydderi, spillet på deres hjemmebyggede instrumenter. Jeg kan konstatere, at WATWFTCTKI stadig formår at skrive en god, gedigen popsang med deres helt egen særlige islæt af kosmisk energi – denne gang med et mere tilbagelænet, reflektrerende udtryk end hidtil. Det er også en sang, der ved genlyt virkelig sætter sig fast på hjernebarken med sin smittende melodi. Jeg glæder mig til at kaste mig over resten EP’en!

Her får du Flashback med tilhørende video, der fint understøtter lyd og indhold med masser af neonfarver, laserlys og forsanger Julie Christiansen på nostalgisk køretur.

 

Bandet fortæller om singlen:

“Vi har altid været inspireret af nostalgi. Da en radiovært på et tidspunkt skulle præsentere vores musik beskrev han det som “80erne med 90erne oveni” og det synes vi egentlig rammer vores lyd meget godt. Det tilbageskuende er et tema som vi udforsker mere konceptuelt i både lyrik og lyd på den kommende EP, hvorfra Flashbacks er første single. I en tid hvor sociale medier har en tendens til at optage alle ledige øjeblikke af ens dag, kan det at kigge tilbage og bearbejde de indtryk man får, være en vigtig ting at huske. Helt konkret handler Flashbacks om at tænke tilbage på øjeblikke man engang har haft med en person, som ikke er en del af ens liv mere.”

 

Lyrics

Flashbacks
Walking by where we used to live
Remember how, remember how you asked me:

Can we go back, can we go back one day?
Still think of you from time to time
All the nights i spent with you
I dont even have a clue ‘bout how i feel about it

Rewind and go back in time
What if we had talked it through?
Would I even have a clue ‘bout how I feel about you messin’ with me?’

Im giving up dancing
You’re messin’ with me
Im giving up us
But when I keep having these flashbacks maybe i should just admit that
nobody moves the way you moved me
Im giving up dancing

Do you remember the times we went driving
Moving down, moving down the highway
Killing time like we didn’t mind

Still think of you from time to time
All the nights i spent with you
I dont even have a clue ‘bout how i feel about it

Rewind and go back in time
What if we had talked it through?
Would I even have a clue ‘bout how I feel about you messin’ with me?

Im giving up dancing
You’re messin’ with me
Im giving up us
But when i keep having these flashbacks maybe i should just admit that
nobody moves the way you moved me
Im giving up dancing

I go back to every minute, every time we moved, every minute, everytime we moved
Breaking waves
It was something that we couldn’t do
Something that we couldn’t doYou’re messin’ with me

Im giving up dancing
You’re messin with me
Im giving up us
But when i keep having these flashbacks maybe i should just admit that
Nobody moves the way you moved me
Im giving up dancing

Related Posts with Thumbnails