15 jul
2014

Guldkorn juni 2014

khali-may334345

Artwork: http://penabranca.tumblr.com/

Her føl­ger en række af de numre, der har gjort størst ind­tryk på mig i løbet af juni måned.

To dan­ske kunst­nere har sne­get sin på listen i denne måned. Mileva, der impo­ne­rede mig så meget at jeg tid­li­gere på måne­den skrev et ind­læg dedi­ke­ret til denne nye spæn­dende duo. Kill J, der er til­bage med en vaske­ægte slo­w­bur­ner og Indi­ans har lagt smuk lyd til sound­ta­cket til fil­men The Fault In Our Stars.

Der er noget færre numre på denne juni­li­ste, end der ple­jer at være, men det skyl­des at nogle numre er reser­ve­ret til en snart kom­mende som­mer­play­li­ste i ste­det! Hold øje med den!

Tra­ck­li­ste:

1. Maps — To The Sky (M83 Remix)
2. Vaults — Pre­mo­ni­tions
3. Mileva — Magi Mileva
4. Indi­ans — Obli­vion
5. Sylvan Esso — Cof­fee
6. Cari­bou — Can’t Do Wit­hout You
7. Vio­let Swells — Into The Ether
8. TV Girl — Pan­tyhose
9. Tom Adams –Migra­tion
10. Banks — Drow­ning (Dave Glass Ani­mals Remix)
11. KIll J — You Have Ano­t­her Lover
12. Phi­lip Selway — Com­ing Up For Air
13. Jenny Lewis — Just One Of The Guys
14. Fre­edom Fry — The Sea Invi­sible
15. Low Roar — Vam­pire On My Fridge
16. Jes­sie Ware — Tough Love
17. The Pains Of Being Pure At Heart — Eury­dice
18. Luluc — Wit­hout A Face

 


Om Gukorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skrive sær­skilt om al den gode nye musik, der løbende udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at samle op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det ville være en skam, hvis det gik din næse forbi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsen nyt og noget er lidt ældre, men med en for­mod­ning om, at det med god sand­syn­lig­hed alli­ge­vel ikke er noget, du ken­der (god musik bli­ver som bekendt aldrig for gammelt).

Det fede ved soundcloud­p­lat­for­men er, at det tit er ste­det hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om numre, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.


 

11 jul
2014

Vind billetter til Trailerpark Festival 2014

trailerpark logo

Trai­ler­park Festi­val, der fin­der sted i Copen­ha­gen Ska­te­park på Vester­bro er vanen tro til­bage med et alsi­digt pro­gram, der rum­mer både rela­tivt etab­le­rede og upco­m­ing navne.

Kon­kur­rence

Før jeg går i gang med mine anbe­fa­lin­ger, skal du da lige have mulig­hed for få fin­grene i to par­tout­bil­let­ter (1x2) til Trai­ler­park Festi­val 2014 til en værdi af 500 kr. styk­ket! Det er ikke så svært, du skal bare finde nyhe­den på Musik Mig Blidts Face­book­pro­fil og skrive i kom­men­tar­fel­tet hvil­ken artist, du glæ­der dig mest til at høre — easy peasy! Dead­line er fre­dag den 18. juli! Der­ef­ter træk­ker jeg lod, og vin­de­ren får besked.


 

Mange af arti­sterne, jeg vil anbe­fale at opleve har før været omtalt her på blog­gen, så jeg har taget mig den fri­hed at bruge en del tekst fra tid­li­gere ind­læg — der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tal­ler­ken to gange. Der er dog især to navne, jeg ikke har omtalt før, som jeg vil starte med, og det er sven­ske Alice Boman og nor­ske Sea Change!

I år har Trai­ler Park des­u­den fokus på dansk kva­li­tets­punk i form af Shiny Darkly, Com­mu­ni­ons og Gäy, som får et par ord med på vejen til sidst.

 

Alice Boman

alice boman

Sven­ske Alice Boman (Malmö) er en kunst­ner, jeg har haft et godt øje til siden det rørende, skrø­be­lige num­mer Wai­ting duk­kede op i min ind­bakke for ca. 8 måne­der siden.

Alice Boman — Waiting

Ep’en Skis­ser er ind­spil­let i Alice Bomans sove­væ­relse og dra­ger netop for­del af den stem­ning af noget sove­væ­rel­ses­in­timt og nat­te­melan­kolsk, som dette valg har med­ført. Hun nær­mest visker ind i mikro­fo­nen, som er det hun syn­ger om helt for­tro­ligt og ret­tet mod dig alene. Kla­ve­rets distan­ce­rede og dæm­pede plads i lyd­bil­le­det samt rum­mets natur­lige støj bidra­ger til den imtime og vug­ge­vi­se­ag­tige stemning.

Hele EP’en (som også fin­des på Spo­tify og WiMP) kan du streame her:

 

Alice Bomans anden EP, der gan­ske enkelt har fået tit­len EPII for­stæt­ter i samme rørende stil. Lyt blot til What og Over:

 

EP’en kan høres i sin hel­hed via Spo­tify eller WiMP:

 

 

Senest har hun lagt et fint cover af The war On Drugs’ Red Eyes op på soundcloud.

 

 

Sea Change

sea change

Bag Sea Change står Ellen A. W. Sunde, der laver mini­ma­li­stisk, drøm­mende pop med electronica-elementer og en umi­sken­de­lige nor­disk lyd. Jeg har hørt for­ly­den­der om, at det skulle være en ret magisk ople­velse at opleve hen­des show live! Ind­til videre har Sea Change tre sing­ler ude, du kan høre herunder.

 

Baby In Vain

baby in vain
Baby In Vain har på kort tid etab­le­ret sig som et at af de mest spæn­dende rock­bands i Dan­mark med tal­rige festival-hak i bæl­tet, her­un­der tunge drenge som Roskilde festi­val og SPOT frestival.

Tre­klø­ve­ret spil­ler tung, ste­net rock med tråde til 90’er grunge. Deres musik vil få dig til at head­bange og skære ansigt sam­ti­digt, fordi det lyder så pis­se­ham­rende beskidt, potens­fyldt og råt. San­gene er des­u­den prop­pede med fede gui­tar­riffs og hooks og i den for­stand meget melo­di­ske. Voka­lerne er skif­te­vis skæ­rende i tonen og til­ba­ge­læ­nede cool og tek­sterne inspi­re­ret af gamle film.

Du er nok alle­rede begyndt at fore­stille dig ban­det som en flok lang­hå­rede, skæg­gede modne mænd, men over­ra­skende nok består ban­det af noget så for­fri­skende som tre purunge dan­ske piger med nav­nene Bene­di­cte, Lola og Andrea.  Kva­li­te­ten er nem­lig ikke til at tage fejl af!

Musik­vi­deoen til num­me­ret Swe­et­heart Dreams, viser pigerne give den gas i sort/hvid og regn.

 

Tjek Spo­tify eller WiMP ud for flere tra­cks — sær­ligt deres tid­lige tra­cks er anbefalelsesværdige.

Baby In Vain | Spotify
Baby in Vain | Wimp

Sleep Party People

sleep party people

Sleep Party People, hvis styr­mand er den alsi­dige musi­ker og pro­du­cer Brian Batz, udkom for­ny­lig med et nyt album Flo­at­ing, der går i en mere ana­log, orga­nisk og rocket ret­ning end det tid­li­gere mere elek­tro­nisk præ­get lyd­bil­lede. Mani­p­u­le­rin­gen af voka­len, så den lyder som et barn på helium er sta­dig til stede, men Batz’ stemme får denne gang lov at skinne mere igen­nem. Fak­tisk er det kun på den lang­somme vug­ge­vi­se­ag­tige Only A Sha­dow at voka­len er fuldt ud manipuleret.

Mystik­ken, den halv­dy­stre stem­ning, der kob­les med vægt­løse drøm­mende for­nem­mel­ser er gene­relt intakt men vir­ker mere aggres­siv og pågå­ende sna­rere end sni­gende som tid­li­gere. Lige­som på de to fore­gå­ende albums er der sta­dig noget meget dra­gende over det soni­ske uni­vers, man som lyt­ter vik­les ind i, når man lyt­ter til Flo­at­ings ni sange.

 

Det kan varmt anbe­fa­les at lytte til de to fore­gå­ende albums We Were Drif­ting On A Sad Song og Sleep Party People, hvor der gem­mer sig af mas­ser af smukke melan­kol­ske perler.

 

Kill J

kill j2

Kill  J har fået mas­siv hype både her­hjemme og i udlan­det og har senest spil­let på Roskilde Festi­vals Rising scene. Helt fortjent for talen­tet er også mas­sivt! Live er duoen endnu mere over­be­vi­sende, og jeg har per­son­ligt fået adskil­lige kul­de­gys­nin­ger hver gang jeg har set dem. Kill J har kun tre numre ude i æteren til at demon­strere dette, men hvilke tre numre!

Kill J for­e­ner mange ten­den­ser vi ser lige nu i ny musik. Knivskarpe elek­tro­pop­pede pro­duk­tioner, dybt run­gende og sfæ­ri­ske klang­fla­der, R&B og hip-hop ele­men­ter. Kill J’s hove­d­at­trak­tio­nen er dog Julie Aagaards vokal, der kan lave de fine­ste vibra­tio­ner. Man får ind­tryk­ket af, at hen­des stem­me­kon­trol er så over­le­gen og sik­ker, at hun kan gøre fuld­stæn­dig hvad der pas­ser hende uden at falde igennem.

For kun et par dage siden udkom den ømme, lang­somme You Have Ano­t­her Lover.

 

Bul­let er ander­le­des club­bet i udtryk­ke­tet og fan­ger én med det samme med sin iøre­fal­dende, opklip­pede vokal, der lan­der på udrå­bet “Bul­let!” Mens omkvæ­det er ret M.I.A.-agtigt i udtryk­ket, er de mel­lem­lig­gende pas­sa­ger mør­kere og kol­dere i lyden, som metal mod huden. I sid­ste halv­del bli­ver det mere intenst og går op i en højere enhed.

 

Num­me­ret som udlø­ste det hele var Phoenix

 

Nys­ger­rig på hvad Kill J ellers kan for­vente at høre til kon­cer­ten på Roskilde? Så tjek det nye num­mer Cold Storm, der blev opta­get i en svensk p3 live­ses­sion (57:44). Num­mere er sådan lidt stam­me­ag­tigt, og for­san­ger Julie Aagaard viser sin vokal fra en ny og mere ful­dre­gi­stret side:

 

For et par måne­der sam­men­satte lavede Julie Aagaard også et mixtape fuld af femi­nin badass atti­tude, hvor ori­gi­nalt Kill J mate­ri­ale også var at finde. Sær­ligt før­ste num­mer Dumb High
 med tra­p­e­le­men­ter er værd at tjekke ud!

 

Indi­ans

indians 34

Jeg var i den grad for­tryl­let af Indi­ans fra før­ste lyt i 2011, hvor san­gene Magic Kids og New duk­kede op. Ska­be­lo­nen har han fulgt lige siden — føl­som, magisk pop med gli­trende og atmos­fæ­ri­ske ele­men­ter og med blik for smukke detal­jer. Inden Søren Løkke Juul sid­ste år ende­lig udgav sit debutal­bum Somewhere Else havde han også for­tryl­let mange andre.

Han blev sig­net på det tone­an­gi­vende pla­de­sel­skab 4AD (Blonde Red­head, Bon Iver, The Natio­nal, Deer­hunter, Camera Obscura, Efter­klang) og blev bl.a. boo­ket til Roskilde Festi­val både i 2012 og 2013, såvel som Trai­ler­park festi­val i 2012. I år ven­der han så til­bage og selvom der er mas­ser af stærke sange på debutal­bum­met, håber jeg der bli­ver mulig­hed for at høre nye sange — i det mind­ste san­gen Obli­vion, som Søren skrev til fil­men The Fault In Our Stars.

 

Jeg har set Indi­ans live mange gange efter­hån­den, og jeg kan kun sige, at Søren har sam­let et stærkt hold, der live for­tol­ker san­gene på for­nem­me­ste vis.

Tra­ck­list: 1. I Am Hunted, 2. Magic Kids, 3. New

 

Ice Cream Cathedral

ice cream 34

Jeg har fulgt dette dette band helt fra star­ten, og de bli­ver bare bedre og bedre! Senest har de udgi­vet denne lidt uhyg­ge­lige video til num­me­ret Equi­li­brium fra det nye­ste album Sud­den Ana­tomy, der vide­re­ud­vik­ler ban­dets sel­ver­klæ­rede gen­re­ter­ri­to­rie, som de har døbt spa­cepop.

 

Sud­den Ana­tomy er ind­spil­let live på ana­logt udstyr og har der­for et mere orga­nisk udtryk end til­fæl­det var på debu­ten The Drowsy King­dom. Tyde­ligst bli­ver dette når man lyt­ter til de varme og “boun­cende” synths og den sprøde trom­me­pro­duk­tion, der i Anders Bachs kyn­dige hæn­der  åben­ba­rer mas­ser af ryt­mi­ske krums­pring, der vir­ke­lig pir­rer øret. Jeg skulle hilse at sige at Anders Bach i kon­cert­sam­men­hænge er et stu­die værd i sig selv! Man kan ikke undgå at blive impo­ne­ret over, hvor­dan han på blæks­p­rut­te­ag­tig vis sty­rer både trom­mer, effek­ter og synths på samme tid og uden slin­ger i valsen!

 

 

Rose­mary

Rosemary2

Pro­me­gra­nate er tit­len på Rose­marys anden EP. Den før­ste med tit­len A Per­sian Tale skrev jeg om for godt år siden, og det dansk/iranske par bestå­ende af Sahar Pour og Lasse Mar­ti­nus­sen fort­sæt­ter den gode stil. Endnu engang for­mår de på finur­lig og opfind­som vis at blande moderne skan­di­navisk lyd med og halvfjerd­ser­nes Iran, disco, electro­nica, højfre­kvent avant­garde og regu­lær dansa­bel pop. Som det frem­går, er det ikke så nemt at putte ned i en boks med et tyde­ligt gen­re­navn på og hel­dig­vis for det!

Mulig­vis vil Sahar Pours ofte skin­gre vokal irri­tere nogle lyt­tere, men selvom den ikke lever op til nogle klas­si­ske skøn­heds­i­de­a­ler, synes jeg per­son­ligt, at den er udtryks­fuld og pas­ser godt sam­men med de skar­p­skårne synthhooks.

Pro­me­gra­nate hand­ler ifølge par­ret selv om at finde styr­ken og om at turde, uan­set neder­lag og mod­gang, hvil­ket kom­mer til udtryk i et mere rebelsk, modigt og ind­by­dende lydu­ni­vers. San­gene er skre­vet og pro­du­ce­ret af Lasse, men er et udtryk for hvor­dan de begge har haft det.

Resul­ta­tet er vel­lyk­ket og lyder ikke som noget andet, jeg kan komme i tanke om. Udtryk­ket er ret per­son­ligt og synes at sam­men­fatte par­rets respek­tive kul­tu­relle bag­grund på en spæn­dende måde.

Du kan streame Pro­me­gra­nate via entenS­po­tify eller Wimp. Min favo­rit er Police, der ved omkring 1.25 intro­du­ce­rer en synth “to die for”! Jeg forel­skede mig i dens sprød­hed ved før­ste lyt!

 

 

Du kan også tjekke musik­vi­deoen ud til album­mets måske mest dansable num­mer I Know:

Rose­mary — I Know

 

De festende men­ne­sker fra videoen ovenover står fuld­stæn­digt stille og kig­ger ind i kame­rat i den ofi­ci­elle “visual” til EP’ens sid­ste num­mer Hurt Me. Det er vist ikke en deci­de­ret musik­vi­deo men nok sna­rere noget, der vil blive brugt som “visual” i livesammenhænge.

For et par måne­der siden udkom Sound Of Copen­ha­gen med deres 11. udgave, hvorpå Rose­mary figu­re­rer med num­me­ret The City, som ikke er med på den nye EP

Rose­mary — The City

 

Lasse Mar­ti­nus­sen er ikke kun musi­ker, men instru­e­rer også musik­vi­deoer (bl.a. Mew, Jacob Bel­lens, Who Made Who) og rek­la­me­film. I for­bin­delse med den for­rige EP A Per­sian Tale instru­e­rede han en yderst sevær­dig og mystisk film, der svæ­ver i spæn­dings­fel­tet mel­lem kunst­film og musik­vi­deo. Den inde­hol­der lyd­bid­der fra A Per­sian Tale og fun­ge­rer på den måde også som en slags showcase for par­rets for­rige EP.

 

Disa

Disa1

Disa er sig­net på det tone­an­gi­vende pla­de­sel­skab Tiger­spring. Hun går helt sik­kert en lys frem­tid i møde, trods at hun bevæ­ger sig i et dystert, elek­tro­nisk uni­vers. Ind­til vide­rer er der to sing­ler ude - Sun og Sto­nes. Begge er en en isnende kold, men smuk affære, hvor Disas flotte vokal er det ene­ste trø­stende ele­ment i et barskt land­skab af ishav og rå klippeformationer.

Inspira­tio­nen kom­mer ifølge hende selv fra den vilde, skan­di­na­vi­ske natur men også fra andre nuti­dige og alter­na­tive kunst­nere som Rahat Fateh Ali Khan, Brian Eno og Fever Ray. Også Kate Bush, Björk og Eliza­beth Fra­ser er kunst­nere, der nær­lig­gende at drage sam­men­lig­nin­ger med.

Om sin musik siger Disa: ”Det er mit mål at lave musik, som jeg vir­ke­lig elsker, og som ikke er let at gen­re­be­stemme. Musik der både har umid­del­bare kva­li­te­ter, men som også har mange lag, man kan dykke ned I og udforske.”

 

Shiny Darkly, Com­mu­ni­ons og Gäy

communions

Punk har aldrig været en genre jeg har lyt­tet til sær­lig meget og bli­ver det nok hel­ler aldrig. Men på trods af min mang­lende smag for og viden om punk, er der ingen tvivl om at disse tre bands er værd at opleve, hvis man er til den genre.

Både Shiny Darkly, Com­mu­ni­ons og Gäy er lysende eksemp­ler på at new punk eller post punk sce­nen i Dan­mark tri­ves godt. Alle tre har noget for­fri­skende ung­dom­me­ligt nihi­li­stisk over sig, sam­ti­dig med at de ikke giver køb på melo­dier og gui­tar hooks.

 

 


 

Her er det fulde lineup til Trai­ler­park Festi­val 2014

Bands:

Rep­tile Youth // Le1f // Baby In Vain // S!vas // Sleep Party People // Kill J // Giana Factory // Vin­nie Who & Chri­stian D’Or // Julias Moon // Indi­ans // Naomi Pil­grim // Sekuoia // CODY // Ice Cream Cat­hed­ral // Dark­ness Falls // Mont Oli­ver // Alice Boman // Gold Lip // Shiny Darkly // Com­mu­ni­ons // T.O.M. and his Com­pu­ter // Broke // Benal // Octo­ber Dance // Hei­matt // Get Your Gun // First Hate // Ghost Venue // Amin Karami // Sea Change // La Boum Fatale // ANNA // Disa // Rose­mary // The Feli­nes // Strozqnu // Hand of Dust // Gäy // Maui // Scar­let Plea­sure // Non­sens // Emil Germ //+ SPECIAL GUEST TBA

DJ’s:

Kas­per Bjørke // Chri­stian D’or // BUDA //  Fedty & Bar­fod // DJ Cock­whore // Kurt Uenala // Mar­tin Nybye // Mr Møl­ler // DJ GUL // Entree // Lou­isa Nie­ves // Black Out Babies // Jean, Mashti // Djuna Bar­nes // Emil Lange // Rita Blue // Simon Dok­ke­dal // OH BOY

 

 

Her er en video , der præ­sen­te­rer alle artisterne:

10 jul
2014

Sweet Tempest

sweet tempest 2

Julian Win­ding og Luna Kira Rud-Petersen har gang i noget vir­ke­lig godt med deres fæl­les pro­jekt Sweet Tem­pest. Deres soundcloud er fuld af lette, bit­ter­søde, kom­po­si­tio­ner med strejf af som­mer og sol og drøm­mende gui­tar­strøg. Fak­tisk er der alle­rede både kva­li­tet og kvan­ti­tet nok til at udgive et yderst kom­pent debutal­bum, hvis du spør­ger mig. San­gene for­mår at få mig til at glemme tid og sted — jeg bli­ver ind­hyl­let i en vidun­der­lig tåge af roman­tik og melan­kolsk reflek­sion. Jeg er fuld­stæn­dig solgt!

Jeg har alle­rede fea­tu­red den utro­ligt lækre og iøre­fal­dende sang Snow (læg mærke til fine detalje med en mønt der klir­rende fal­der til jor­den omkring 1:10)  i majud­ga­ven af Gul­dorns­se­rien, men der er meget mere at komme efter.

 

Tag bare den til­ba­ge­læ­nede The Truth, der har den yndig­ste melodi du kan fore­stille dig. Lunas vokal er ekstremt luf­tig og bli­ver næn­somt bak­ket op Juli­ans vokal, hvil­ket frem­hæ­ver num­me­rets roman­ti­ske touch.

 

Det samme kan næsten siges om Never Break, der er en tand mere øm.

 

Empty Box er vi ovre i et lidt mere mini­ma­li­stisk uni­vers ala The XX, og Luna syn­ger til­sy­ne­la­dende duet med sig selv.

 

Bones trans­por­te­rer dig langt væk fra hver­da­gens stress og jag på en fjer­let sky. Ahhh!

 

My Boul­der viser duoen fra deres måske mest rock­ede og kom­m­cerci­elt lige­fremme side:

 

Også num­me­ret Mine har rock­ede ten­den­ser, men er mere skæv i det i kraft af en til tider kælende, forvræn­get vokal:

 

Liara viser ban­det fra deres mest føl­somme og også klas­si­ske side. Num­me­ret er domi­ne­ret af længsels­fuld skønsang og kla­gende strygere.

 

Sene­ste num­mer på Sweet Tem­pe­sts soundcloud pro­fil er den pop­pede og mere elek­tro­ni­ske To Wound:

 

Hvis du skulle have fået lyst til at høre ban­det live, giver de gra­tis kon­cert den 17. juli i Pum­pe­hu­sets Byhave sam­men med Mads Bjørn. Se mere på: http://pumpehuset.dk/koncerter/mads-sweet-byhaven/

 

Sweet Tem­pest | Facebook

Sweet Tem­pest | Soundcloud

Related Posts with Thumbnails

TRANSLATE

Search


Nye indlæg

Blogroll

Venner

Kategorier










Banner_black
bloglovin
The Hype Machine