2 aug
2016

En weekend på Trailerpark Festival

Trailerpark cover

Den 10. og sidste Trailerpark Festival blev afviklet denne weekend. Programmet var tætpakket og der var noget for en hver smag. I den store baggård på Vesterbro i København, har Trailerpark været afholdt de sidste mange år, og det var med nød og næppe at undertegnede nåede at opleve det, da det både var mit første og selvsagt også sidste år. Trailerpark samles om musikken, men huser samtidig diverse kunstinstallationer, foredrag og andet godt fra den kulturelle godtepose.

Musikken er samlet på 3 scener. Royal Stage er hovedscenen og befinder sig i en stor skatehal, hvor de forskellige ramper og plateauer skaber en sjov og lidt anderledes koncertoplevelse. Man kunne frygte, at akustikken i den store hal ville være rungende, men dette er ikke tilfældet, og jeg havde ikke en eneste gang en finger at sætte på teknikken.

Den eneste udendørsscene, Soundvenue Stage, ligger åbent i gården. Her blev der afviklet musik fra eftermiddag til tidlig morgen, dog mest for DJ’s etc. i de senere nattetimer.

Den mindste af de 3 scener, Rebel Stage, husede kun elektroniske acts, og der var mere eller mindre konstant DJ’s på. Den store teltdug gav mere en natklub stemning, men var samtidig ret intim, da scenen nærmest gik i ét med dansegulvet. Dette gav rig mulighed for dans og fest på podiet, hvilket i øvrigt også blev udnyttet flittigt!

Heldigvis, lukker festivalen ikke grundet økonomien. Festivalen er bare vokset og vokset og havde faktisk publikumsrekord i år med ca. 10.000 besøgende. Arrangørerne har udtalt, at de gerne vil stoppe på toppen og forsøge sig med noget nyt. Et modigt valg for en succesfuld festival, som både branche, kunstnere og publikum er glade for. Jeg er ikke i tvivl om, at det kreative team bag festivalen, ledet af entrepreneur Carla Cammilla Hjort, der også er stifter af kunstnerkollektivet – og foretningen ArtRebels, nok skal få startet noget nyt interessant op. 

Den nærhed, intimitet samt gæstfrihed jeg følte under Trailerpark, har jeg ikke oplevet på nogen anden festival. Det spændende program gjorde, at man konstant havde noget man bare skulle se, og selv når man ikke skulle, var der bare virkelig rart at opholde sig på pladsen. Om det så var i én af de ombyggede campingvogne, en kæmpestor bar i trætopshøjde eller i madsalen. Selvsagt skal man holde øje med arrangørene, da de virkelig forstår at danne rammerne for noget særligt!

 

Dag 1: Torsdag: 


 

EXEC: Royal Stage

Troels Abrahamsen er kendt fra VETO, som nød stor succes år tilbage. Den rockede, eksperimentelle og elektroniske lyd er gemt væk, og Troels Abrahamsen har nu kastet sig over et ømt projekt, nemlig EXEC. Projektet har tidligere været omtalt her på bloggen, og var desuden også én af vores anbefalinger på årets Spot Festival.

Kender man VETO’s lyd, er det virkelig imponerende, at høre den tidligere forsanger boltre sig i et helt andet lydbillede end vant. Setuppet er simpelt, Troels Abrahamsen og et klaver, intet andet. Med en stærk og samtidig sårbar vokal, udgav EXEC i slut 2015 første single, og i 2016 fulgte første album, The Limber Real.

Set i bakspejlet, var EXEC måske ikke den rette introduktion til Royal Stage. Setuppet, Troels og et clavinette, giver nogle udfordringer på en festival, som inviterer til fest. Den store scene virkede gold, og forbindelsen publikum og kunstner imellem er svær at fornemme, når kunstneren sidder halvt med ryggen til. Han var ikke i det sludrende hjørne, og gik lige på. Pludselig var det tydeligt, hvorfor der har været så meget omtale af det nye projekt. Det er virkelig vokalen, og vokalen alene. Abrahamsen udtrykker sig med en hjerteskærende dyb vokal, som samtidig indeholder en ufattelig styrke. Det virker næsten komisk, når han så, lige efter et tungt nummer, udtaler med sin søde, nærmest drengede stemme, at han lige kommer fra ferie i Nordjylland.

Rent musikalsk har jeg svært ved at sætte en finger på hans optræden. Desværre får han udtalt nogle gange, at han er nervøs, hvilket også er fuldt forståeligt, når man normalt har kunne gemme sig bag dundrende beats. Men kombineret med en stor, oplyst hal, uden et prængende fremmøde en tidlig torsdag aften, gik der lidt af oplevelsen. Det er svært at udpege et egentligt højdepunkt, da sangene mest adskiller sig tekstmæssigt, men den drømmende Life Is A Liquid går rent ind hos undertegnede, hver eneste gang.

Ikke desto mindre står den første koncert som én af de mere spændende, og det er klart, at der er et enormt potentiale. Desværre indfries det ikke helt på den enorme scene, og det synes jeg egentlig mere skyldes omgivelserne end musikken. EXEC skal opleves på en lille intim scene med et rødt bagtæppe, så det må jeg have til gode.

 

CHINAH, Soundvenue Stage

Efter den bløde omgang fra EXEC, fik jeg lige blæst ørene godt igennem af de hårdtslående århusianske søstre fra Velvet Volume og så var næste punkt på dagsordenen ellers de danske darlings fra CHINAH. Den spændende trio har virkelig fået skudt gang i karrieren, og er heller ikke noget nyt navn på bloggen. Både på Heartland Festival samt Roskilde har de haft vores opmærksomhed, og har ligeledes været på guldkornslisten ved flere lejligheder sidste år. Jeg må indrømme, at jeg ikke var blæst bagover af deres optræden på Roskilde Festival. Synthpop med en varm vokal var så overrepræsenteret på opvarmningsprogrammet, at jeg ikke kunne lytte efter, uden at høre alle de andre. Historien var en helt anden på Trailerpark.

Formatet på en lidt mindre scene, pakket ind i en stor baggård med violfarvede neondioder og en stjernehimmel, gjorde det for mig. Pludselig var CHINAHS lydunivers så meget større, produktionerne mere bluesy og guitaren åh så fed. Her blev jeg bekræftet i, at det virkelig kan betale sig, at give musik flere chancer. En perfekt afstemt koncert, Fine Glindvads smukke og velpolerede vokal stod klart, Simon & Simon trykker den flot af, og de har efterhånden spillet så mange koncerter sammen, at der er ved at være en helt fremragende dynamik. Det giver overskud, og de forstår virkelig at komplimentere hinanden så det bemærkes, men uden at det overdøver det egentlige lydbillede. Jeg måtte blankt erkende, at deres debut EP fra i år, Once The Lights Are On, virkelig bringer noget nyt til. Den er så R’n’B, funky og ørehængende, at den store succes de nu nyder, virkelig er fortjent.

Så alt i alt, én af de bedste koncerter jeg så, ikke bare på Trailerpark, men én af de bedste jeg har set i år. Kontakten var helt unik, og jeg er inderligt glad for, at jeg gav dem endnu en chance. Højdepunktet for mig, var under outtroen på We Go Backog præcis som de udtrykker, under en synthsolo ”Don’t give me up, give me up” kommer jeg i tanke om, at jeg var lige ved at give op på CHINAH 3 uger forinden. Jeg lover, aldrig at give jer op!

 

Dag 2: Fredag:


 

LISS, Royal Stage

Fredag nat kl 00.45 var det LISS tur til at leve op til forventningerne. Kvartetten fra Århus har vel nok været det mest hypede navn i 2016 herhjemme, og om end de ikke helt har vundet undertegnedes hjerte endnu, så fortjener de et skriv.

LISS bringer en spændende lyd. Ikke mindst den fjogede vokal er virkelig bemærkelsesværdig, og til tider lyder deres numre nærmest påtaget simple. Lytter man efter, er det dog virkelig velproduceret og gennemarbejdet materiale. Så det var med en respektfuld forbeholdenhed, at jeg fik slæbt min trætte krop tilbage i skatehallen. Efter første nummer, var jeg ikke solgt, og jeg synes de virkede en smule ukoordinerede, og efter en rå grime-koncert fra et fem mand højt hold fra London umiddelbart inden, skulle ørene lige tilbage i et mere menneskeligt mode. Hurtigt fik de unge drenge spillet sig brandvarme, og pludselig kunne de ikke sætte en fod forkert.

De ejede scenen. Det kampsvedende publikum gav sig hen i den varme sommernat, og de dansevenlige, perkussive numre var som skrevet til netop den aften. Musikalsk havde de også noget at byde på, og en spændende autotunet backingvokal fra bassisten gav en uventet dybde i lydbilledet. Selvsagt lod jeg mig rive med – også jeg var også sulten efter mere. Højdepunktet for mig, var under det catchy nummer Miles Apart”. Det er et af deres mere mekanisk-poppede numre, men har samtidig en varme som er meget lig eksempelvis Blood Orange.

Her viste de et overskud, som er sjældent hos så ungt et band. Veltimede breaks, kække smil og en uimponeret indforståethed. De vidste godt, at de var fede, de forstod at udnytte det og det fungerede bare live. Jeg kan på det varmeste anbefale LISS live.

 

Dag 3: Lørdag


 

GENTS, Soundvenue Stage

Duoen, GENTShavde én af sidste års skønneste EP’er, nemlig Embrace The FutureDe 2 gutter har en rigtig firser-vibe kørende, men bringer alligevel en kreativitet til synthpoppen. Jeg har tidligere beskrevet Niels Juhls vokal som værende Ian Curtis lignende, og med det mener jeg mørk og dragende, hvilket naturligt gør det spændende. Efter én af de bedste opvarmningskoncerter på Roskilde Festival, var de et must-see på den sidste dag af Trailerpark.

Rigtig mange var mødt op den tidligt lørdag aften, og det er som om, at GENTS virkelig er begyndt at nå bredt ud, også bredere end jeg havde forestillet mig, taget deres noget kultagtige lyd i betragtning. Theis holder sig primært bag sine synthezisers, mens Niels er klar frontmand, delvist spillende på sin 12-strengs, delvist hoftesvingende over hele scenen. Umiddelbart inviterer deres musik primært til en sen nattetime, hvilket jeg ikke har oplevet endnu, og det påvirker stemningen. Musikalsk er der stadig lidt usikkerhed, og et par af numrene afsluttes lidt laissez faire-agtigt.

Det er bare svært, ikke at blive begejstret og medtaget. Det er muligt, at de spilleteknisk ikke er suveræne, men hvis jeg ville se spilleteknik, så ville jeg tage ind og se Chopin fremført. De gør det stilsikkert, holder sig tro til deres egen lyd, og så skal resten nok komme, efterhånden som de får spillet sig mere ind i deres bagkatalog.

Højdepunktet var deres seneste single ‘Bonny”hvor trommemaskinen banker hidsigt afsted, akkompagneret af den søde 12-strengs. Her er det umuligt at stå stille og ikke at lade sig opsluge. De catchy rytmer sidder stadig i mig, og jeg er alt andet end færdig med GENTS.

 

VINNIE WHO, Soundvenue Stage

Vinnie Who stikker lidt ud på programmet af unge, nye musikere, da han egentlig er fuldstændig veletableret og én af de store artpop stjerner vi har herhjemme. Det skal siges, at han har spillet Trailerpark Festival 5 gange tidligere, og som jeg forstod det, nærmest var blevet fast inventar. Niels Bagge Hansen, som tidligere har åbnet Orange Scene, havde nu til opgave at spille sin sidste Trailerpark. Dette var selvfølgelig comme-il-faut.

Klokken 02.00 lørdag nat er ensbetydende med fest. Den flotte himmel, de smukke neonlys og et enormt publikum dannede rammerne. Det var allerede fra første nummer så tydeligt, at Vinnie Who havde spillet flere koncerter end de fleste på programmet tilsammen. Bandet leverer en overdådig livelyd, og spændende instrumenter, autotunes, soloer og dans gør det så uimodståeligt underholdende. Også her bekræftedes det, hvor vigtig rammen er for helhedsindtrykket ved en koncert – og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at lyden sad lige i skabet.

Vinnie Who flyder igennem sit bagkatalog som en fisk i vand. Jeg tror ikke mange kunstnere kan slippe afsted med, at bevæge sig fra sin nyeste folk-plade med en Father John Misty lyd – til sine gamle numre, som mere lyder som en houset Trentemøller. Ikke desto mindre gør han det med en selvsikkerhed, han læser publikum og udstråler en glæde for at være der – selvom scenen måske er mindre end han er vant til. Højdepunktet på min Trailerpark Festival var den kække How Can I Be Surehvor jeg mest af alt bare følte mig priviligeret af at være tilstede. En helt overlegen præstation.

 

Et DJ-set fra Kasper Bjørke senere, var jeg godt mør. Mit sansebombede korpus havde brug for søvn. Og vand. Alt i alt bliver det et muntert farvel, til en festival som har præget København i et årti. Det er mere end hvad de fleste kan sige, og at gøre det med en elegance, som den jeg oplevede, det er virkelig noget at være stolt over. Der skal lyde et stort tak til Trailerpark Festival for invitationen. Vi må igen konstatere, at den danske undergrundsscene er i topform, og at fremtiden hviler i gode hænder.

29 jun
2016

5 danske must-sees til Copenhagen Jazz Festival 2016

copenhagen jazz festival 2016
Kunstplakat af Halfdan Pisket (køb her)

Copenhagen Jazzfestival der i år kan fejre 37 års fødselsdag, finder sted fra d.1-10 juli. I den anledning er jeg dykket ned i dette års program, for at finde frem til de navne der fortjener et live-lyt på en af de mange scener og venues der tages i brug i løbet af festivalen. Det kæmpemæssige line-up på årets festival resulterer i hvad der føles som et endeløst program, der er fyldt med både danske og udenlandske navne. Der er derved mulighed for en tilsvarende endeløs strøm af musikalske indtryk og oplevelser.

Årets jazzfestival program er inddelt i 8 kategorier, og strækker sig bredt fra kategorien “Sound of New Orleans” til kategorien “Something else”.

Flere jazz-poppede, indie-jazzede (om man vil), world-jazzede og eksperimenterende musikalske projekter springer frem fra programmet, hvis blot man er forberedt på at lede. Her er fem danske navne som Musik Mig Blidt anbefaler:

 

Kentaur

Kentaur spiller på Arbejdermuseet d. 5. juli kl. 21:30

Den københavnske trio Kentaur trænger dybt ind i lytterens øregang med gådefuld melankoli og dragende dyb vokal. Bandet ønsker at sangene skal leve deres eget liv, og deres håb er, at denne frihed giver lytteren plads til at lægge egne stemninger, fortolkninger og oplevelser i dem.

Kombinationen af analoge og elektroniske instrumenter giver musikken en forfriskende diversitet der sammen med smukke vokalharmonier og et gennemført univers skaber en smuk helhedsoplevelse.

Lyt til: Arms of Infinite

 

CTM

CTM, spiller på Arbejdermuseet d.6 juli kl. 21:30

CTM eller Cæcilie Trier Musik forfører lytteren i harmoniske og fængende kompositioner, der gennemsyres af altopslugende vokal, der uden tøven guider lytteren til forståelse for følelse og udtryk i det enkelte nummer.

CTM’s anden EP Suite for a Young Girl sammenfatter elementer fra den klassiske musik med mere eksperimenterende elektroniske toner samt gennemgående brug af reallyd. Det musikalske landskab som præsenteres på Suite for a Young Girl, sætter musik til den enkelte lytters helt egne mentale visualiseringer af følelser og ord, der svæver ovenpå de storladne, stærke og alligevel ganske forsigtige klangflader.

Lyt til: Enscorted/The Road og Le Mer

 

I Think You’re Awesome

I Think You’re Awesome spiller fredag d.1. juli på Huset KBH kl. 21:00

Århusianske I Think You’re Awesome, efter egen beskrivelse et “indiejazzband”, udforsker eventyrlige og følelsesladede musikalske strømninger. I starten af 2016 udgav bandet album Books samt Books live. Før da i 2014 udkom debuten med den rørende titel Løft Mig Op, Så Jeg Kan Nå.

Musikken, der kredser om en stærkt defineret rytmik opnået ved hjælp af to trommeslagere og derved to trommesæt, er udelukkende instrumentalmusik, men lader guitarer og keyboards overtage en nærmest syngende melodiform. Det musikalske univers er eftertænksom, med følelse af total fordybelse og opslugelse af nuet, som at gå igennem døre til et magisk land, og ikke se sig tilbage.

Jeg glæder mig til at opleve den koncentration og fordybelse som skinner ud af musikken i levende live.

Lyt til No 5 with a bullit, Det er allerede sommer og The Short Version Serenity Prayer:

 

Books opført live i bandmedlem Jens Mikkels barndomshjem:

Trackliste:
(00:00) Det Er Allerede Sommer
(05:40) Three Day Open Season
(12:25) Everyone’s A Comedian
(16:56) The Short Version Serenity Prayer
(22:52) People Who Love Each Other
(28:10) No. 5 With A Bullet
(34:34) Alting Hele Tiden

Både Books og Løft Mig Op, Så Jeg Kan Nå  kan i øvrigt downloades gratis via bandets hjemmeside. Musikken kan også erhverves på vinyl/cd. Jeg er stor fan af det smukke, farverige og drømmende artwork af Simon Gorm Eskildsen!

ITYA1cover Books-FrontCover-WEB

 

Girls in Airports

Girls in Airports spiller på Frederiksberg Brandstation d.9. juli kl. 19:00

Ligesom hos I Think Your Awesome spiller Girls In Airports instrumental musik. Bandets lyd er meget eklektisk og lader sig inspirere af og går på opdagelse i genrer fra hele verden, også den ikke vestlige. Resultatet er en unik og ofte hypnotisk blanding af jazz, folk og og indie, som er meget visuelt i sit udtryk. Man kan ligesom se musikkens inspirationskilder for sig som en indre film af landskaber og miljøer, når man giver sig hen til den.

I 2015 udgav de deres fjerde album Fables efter 5 års sammenspil og turnéer i både ind og udland. Girls in Airports beskriver hvert nummer på Fables som små individuelle historier, enten som abstrakte fortællinger eller med referencer til ting, gruppen har oplevet sammen på deres rejser rundt om i verden.

Albummets numre er abstrakte og til tider uforståelige med momenter af bløde og forførende blæsere, men også forstyrrede og oprørske trommerytmer, der slynger sig i takt med melodiens tonale humørsvingninger.

Lyt til: Sea Trail

 

Lyt til bandets fornemme bagkatalog:

 

Den Magnetiske Ørn/The Magneric Eagle

Den Magnetiske Ørn spiller på Råhuset d. 4-9. juli kl. 23:00

Hvis du har smag for spænding, skønhed og pulserende vanvids-øjeblikke er Den Magnetiske Ørn et orkester du sent vil glemme. Som selvbeskrevne revolutionære fører Den Magnetiske Ørn lytteren ind i et univers fyldt med det ufattelige, det ærlige og det overraskende. Den musik der bliver fremført til gruppens koncerter er altid improviseret, spillet og formidlet ud fra en følelse af nuet, publikums  og gruppemedlemmernes indbyrdes impulser der samles i et fælles musikalsk udtryk.

De fire musikeres samspil giver udtryk for en stærk musikalsk erfaring i form af tillid til hinandens musikalske virke, og en længsel efter at slippe musikken fri og være til i det øjeblik der er blevet dem givet. Det bliver stærkt at være med dem i det øjeblik.

Lyt til: It’s Michael by the way

25 jun
2016

Roskilde Festival – Guide til opvarmingsdagene

roskilde

Det er den tid på året. Danmarks ubestridt største festival skydes i gang på lørdag, med alt hvad hører til. Det stærke opvarmningsprogram giver anledning til en guide, og den får du her i form af 10 artister vi anbefaler, at du IKKE går glip af! Et par af koncerterne overlapper hinanden en smule, så det er altså op til dig at prioritere i de tilfælde.

 

Masasolo:

Masasolo - Joe Wills-800px
Foto: Joe Wills

HVOR: Rising Scenen
HVORNÅR: Søndag 15.30

Vi elsker Morten Søgaards (Ufornia, Vampire Blow) Masasolo-projekt her på bloggen og har flere gange anbefalet det som både guldkorn, i vores SPOT festivalguide og i et dedikeret indlæg.

Masasolo dyrker sine gamle ikoner som ZZ Top og Chris Isaak såvel som nye helte i Tame Impala og Unknown Mortal Orchestra. Førstesinglen Really Thought She Loved Me låner det bedste fra de nævnte inspirationkilder, og som vi før har skrevet er det i vores bog en af de stærkeste sange udgivet på dansk jord i 2016! Vokalen er drømmende, guitaren fløjsblød og synthen flydende, og kombineret giver det Masasolo en varm sfærisk lyd, der smyger sig om én som et varmt tæppe. Andensinglen How If Feels når næsten samme højder og lover godt for koncerten!

 

GENTS:

Gents-800px

HVOR: Countdown Scenen
HVORNÅR: Søndag 15:00

Duoen bestående af Niels Fejrskov Juhl og Theis Vesterløkke er en ode til 80’erne. Vi snakker 808’s og catchy synths – de har styr på sagerne, er produktive og tilpas for meget. Sidste år udgav de EP’en ‘Embrace the Future’ til stor ros. Opskriften er forholdsvis simpel, en perfekt programmeret trommerytme, en Ian Curtis-lignende vokal og så ellers blikket mod solnedgangen. Det bliver spændende at se, hvad de præsterer live, og om den ellers noget tilbagelænede stil gør sig på en scene.

 

Palace Winter:

Palace Winter_PR-800px

HVOR: Rising Scenen
HVORNÅR: Søndag 20:00

Palace Winter er ikke noget nyt navn her på bloggen. Faktisk er vi ret stolte af, at vi var nogen af de første til at spotte denne dynamiske duo, da de første gang gav lyd fra sig i tilbage i 2014. Siden var de blandt de 15 danske upcoming bands vi mente, du skulle holde øje med i 2015! Og ikke mindst håndplukkede vi dem til at spille til “Musik Mig Blidt præsenterer” i Vanløse for lidt over et år siden. Siden er det gået stærk for Palace Winter med massiv international blogomtale!

Det dansk/australske projekt har netop udgivet deres første album ’Waiting for the World to Turn’, som havde premiere på indflydelsesrige Hypemachine. Deres første EP var god, albummet er endnu bedre. Som en fusion mellem The War On Drugs og Tame Impala er det både langsomt og hurtigt, ømt men alligevel utrolig kækt. Akustisk og elektronisk, de kan det hele og stod som et klart højdepunkt på årets SPOT-festival, hvor de også gav en forsmag på det nyligt udgivne album. Synthen lægger bunden og guitarrifs er simple men kreative. De er virkelig uforudsigelige og insisterende, og er ikke bange for at bryde rammerne, når de optræder live. De lange numre inviterer til at blive opleves live, og som set på SPOT, så kan det her band spille.

 

First Hate:

First Hate_PR-800px

HVOR: Countdown Scenen
HVORNÅR: Mandag 22.30

Depeche Mode havde været stolte. First Hate giver et interessant bud på, hvordan synthpop også kan lyde i 2016. Den danske duo bestående af Anton Falck Gansted and Joakim Nørgaard har tidligere været Vegas Udvalgte med andre lovende upcommers og har også været genstand for opmærksomhed her på siden, bl.a. som guldkorn og da spillede til et Strøm-arrangement på Forbrændingen sidste år. De har to solide EP’er bag sig og en ny single Holiday er netop landet som opvarmning til Roskilde-koncerten, og før de går i studiet og indspiller deres debut-LP.

Udtrykket er mørkt og dystert, men alligevel med et melodisk, næsten naivt drive, som gør numrene dansable og tilgængelige. Vokalen er helt utrolig velpoleret og akkompagnerer de elektroniske elementer fantastisk. Et spændende projekt med kant, som helt klart skal opleves.

 

Katinka:

KATINKA-800px

HVOR: Rising Scenen
HVORNÅR: Tirsdag  21.30

Katinka Bjerregaard har egentligt taget det skridtet videre. Den tidligere karrierekanonen-vinder har fået et massivt kommercielt gennembrud, og det med rette. Hun kunne givetvis have fyldt nogle af de større scener på årets festival, men som vi så hos Minds of 99, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at starte ud på opvarmningsscenerne. Katinka har en stærk men alligevel sårbar vokal som går godt med hendes ukulele, men som ligeledes fungerer på de storslåede studieproduktioner synthtung bund. Tekstuniverset på dansk og er forfriskende originalt i sin poetiske leg med ord . I øvrigt er de ligeså dygtige og præcise, når de optræder live.

 

Shy Shy Shy:

Shy Shy Shy - Aleksandar Kovacevic-800px
Foto: Aleksandar Kovacevic

HVOR: Rising Scenen
HVORNÅR: Mandag 15.30

Shy Shy Shy laver popmusik af den mest catchy slags. EP’en Love Songs fra 2015 består udelukkende af stærke nynneværdige melodier og samtidig er produktionen fuld af analog varme og sprødhed. Noget mange popartister i dag kunne lære noget af! Hør den, hvis du ikke har gjort det! Bandet består af keyboardspiller Astrid Cordes og guitarist Simon Kjeldgaard, som ofte synger sammen på de glade popnumre. Lyden er 80’er inspireret synthpop, når det er bedst, og Do not ask har da også været i heavy rotation på P6 Beat, og så var duoen også at finde på Musik Mig Blidts anbefalinger til årets Spot Festival. Koncerten på SPOT var en fest, og bandet demonstrede, at de de har et stærkt tag i publikum. De fik således fyret godt og grundigt op under publikum på trods af kun en halv times spilletid.

 

Virgin Suicide:

Virgin Suicide - Stephanie Stål-800px

HVOR: Rising Scenen
HVORNÅR: Mandag 16.30

Virgin Suicide er et band vi har fulgt siden 2012 på Musik Mig Blidt, så det er på høje tid, at Roskilde Festival endelig får øje på dem!

Virgin Suicide udgav i 2015 deres selvbetitlede debutalbum (mixet af Sune Rose Wagner) i både Danmark, Tyskland, Japan og UK, og her i 2016 har bandet fulgt op med den funky dobbeltsinglen Around The Sun / Arabs, hvoraf førstnævnte muligvis er deres stærkeste udspil hidtil. På det seneste har bandet fået massiv vind i sejlene med airplay på bl.a. Amazing radio og BBC Radio 6 i UK samt tyske NDR og ByteFM. Efter deres koncert på norske By:Larm Festival, blev de desuden valgt som New Band Of The Week i Engelske The Guardian.

Virgin Suicide spiller solbeskinnet britpop- og inspireret musik med indie-vibes, med stærke referencer til 80’ernes jangle-pop. Bandets musik er meget charmerende, og selvom jeg desværre aldrig har fanget bandet live, kan jeg kun forestille mig, at det giver et solidt endorfin-boost!

 

Guns:

Guns-800px

HVOR: Countdown Scenen
HVORNÅR: Søndag 16.30

Bag Guns står norske Gunhild Jarwson Tekle, som er bosat i København. De to singler som pt er ude er vanvittigt overbevisende synthpop med smittende melodier, der lyder som en skøn blanding af Beach House og CHVRCHES. Signet på kvalitetsbevidste Tigerspring!

 

Soho Rezanejad:

Soho Rezanejad-800px

HVOR: Countdown Scenen
HVORNÅR: Søndag 19.30

Soho Rezanejad har tidligere været en del af projektet Gold Lip, men er nu gået solo. Hun deler lydsignatur med et par andre nye danske kunstnere med hang til mørk 90’er inspireret electro, jeg kan komme i tanke om – First Hate og Lust For Youth. Debutalbummet Idolatry fra efteråret 2015 bobler og syder i et svedigt, clubbet spændingsfelt mellem acid, trancefremkaldende synthflader samt punket dommedagsattitude på Sohos vokallevering.

Mine favoritter fra EP’en er Closing Title (fra januar-februarudgaven af guldkornslisten), Terms og Everyday’s Another Holiday

 

Chinah

CHINAH-800px
HVOR:Countdown Scenen
HVORNÅR: Tirsdag 18.00

Danske Chinah, der har været på Musik Mig Blidts Guldkornliste i både september og november 2015, har med deres bud på et synthbåret univers tilsat rhythm and blues-lignende sjælfuldhed skabt et dualistisk univers af elektronisk kølighed og soulet varme. Gruppen formår at skrive appellerende pop-melodier med dybde, der både tilfredsstiller den kræsne musiklytter og dem, der elsker en god popsang. Deres debut-EP har fået massiv hype både indlands og udlands. Med rette.

Related Posts with Thumbnails