31 jan
2017

De bedste sange fra 2016 i én stor playliste

Lidt forsinket får du her listen over Musik Mig Blidts bud på de bedste sange. Hver og én ligger de mit hjerte nær! Det var ikke en nem opgave at skære listen ned til omkring de 70 numre du ser herunder, skulle jeg hilse at sige! Men jeg lover dig at de ca. 5 timers musik, som listen rummer, vil byde på masser af gode og interessante musikalske rejser!

(NB: Sangene er i tilfældig rækkefølge og danske kunstnere er skrevet med fed.)

Trackliste:

Katrine Stochholm – En Dejlig Aften
Whitney – No Woman
Anna Of The North – Baby
Vampire Blow – Real to me
Daughter – How
Benjamin Gustafsson – Close To Her
Masasolo – Really Thought She Loved Me
The Land Below (feat. Feivel) – Forever Together
Bibio – Town & Country
Many Voices Speak – Video Child
Balvig -Kinnawhite  
Balvig – Fotvandring
Frightened Rabbit – Get Out
Liss – Sorry
ML BUCH – TEEN
Loney Dear – Hulls
HAERTS – Turn It Around
Night Games – Faithless
Solomon Grey – Broken Light
NEIKED – Sexual
Morly – Something More Holy
Merely – Yang
Ben Lukas Boysen – Sleepers Beat Theme
Ost & Kjex – Down River (Christian Löffler Remix)
IRAH -Fast Travelling
Kyson – You
ARY – Higher
Brooke Bentham -I’ll See You in a While
El Perro Del Mar – Dream Baby Dream
Toothless – Terra
Klangstof – Hostage
Ruby Empress – Deluca
Hey Way – Less Is No More  
Christine and the Queens – Tilted
Keaton Henson – Alright
Slowes – I Need You
Klangstof – We Are Your Receiver
Communions – Don’t Hold Anything Back
Andreas Rund – Gemini
Daniel Woolhouse – Map of the Moon
Over Sands – Memory House
Peter Broderick – Sometimes
Keaton Henson – The Pugilist
Shura – 2Shy
Lost Under Heaven – I&I
Lowly – Deer Eyes
S U R V I V E -Copter
Promises Ltd. – American Eyes
Soft Hair – Lying Has To Stop
Bill Baird – Goodbye Vibrations
Slaughter Beach – The Mo
Christian Löffler – Swim
Christian Löffler – Wilderness
Christopher Smith – Samson
Kadhja Bonet – Honeycomb
Charlie Cunningham – An Opening
Will Cookson – Something In My Head
Vessel – Clear as Day 
Gangly – Fuck with Someone Else
Sweet Tempest – Never Break 
Sweet Tempest – Monsters Under the Bed 
Niklas Paschburg – Tuur mang Welten
Daniel Woolhouse – Soup For Brains (Piano Sessions)
Jay Som – I Think You’re Alright
Son Lux -We Are The Ones
Exec – Life Is a Liquid 
Max Cooper – Order from Chaos
Mai Miyako – Lady Mine
Another Juggle – Cities Crash
Kill J – Trickle Trickle
Oliver Dengsø – Fairytales
Ólafur Arnalds & Nils Frahm – 21:05
Ólafur Arnalds – Öldurót

Jeg har også inkluderet en soundcloud-udgave af listen for for dig, som foretrække det. Der mangler dog en del numre, som ikke er på soundcloud og enkelte numre er kun 30 sekunders preview.

 

Måske ville listen have set lidt anderledes, hvis jeg havde været i et andet humør, og derfor skal du heller ikke snydes for den lange version på over 300 sange, hvor samtlige numre, der har ramt noget i mig i 2016 er med. Værsgo – over 22 timers musik ala Musik Mig Blidt!

29 jan
2017

12 danske navne du skal holde øje med i 2017

I min oversigt over danske upcoming kunstnere som jeg anbefalede at holde øje med i 2015, skrev jeg, at det vrimlede med spændende kandidater. Her primo 2017 er dette om muligt endnu mere sandt! At der kan være så meget musikalsk talent i lille Danmark er svært at begribe, men det er selvfølgelig guf for en musikblogger!

Jeg håber denne guide kan være en hjælp for dig som gerne vil vide, hvilke kunstnere, der er værd at holde et ekstra vågent øje med i 2017, og som måske kan gå hen og vokse sig store i løbet af året – forudsat at de store gatekeepere i musikbranchen i højere grad vil tilsidesætte kommercielle hensyn og blive bedre til at afspejle bredden, frem for at vælge en P3-agtig strategi, hvor et stadigt mindre antal udvalgte kunstnere får lov at få uforholdsmæssigt meget fokus. Nå, beklager det sure opstød. Videre i teksten.

Disse kunstnere er nogle af dem, jeg synes, du holde øje med i 2017, herunder de tre kunstnere, Mads Vadsager, Oliver Dengsø og Eucrid Elms, som vi har håndplukket til “Musik Mig Blidt præsenterer vol. 6” den 31. marts på Kulturstationen i Vanløse (se mere på kulturstationenlive.dk).

Lowly

Det er måske lidt snyd at Lowly er med på denne liste, for de var også med på min liste over 15 danske upcoming bands du skal holde øje med i 2015. Alligevel har jeg valgt at inkludere dem, fordi de er noget af det mest interessante, der har været på dansk jord de sidste to år, og de skal med her, fordi de stadig blot er ved at varme op. Lowly laver støjende popmusik med kant. Lowly tør eksperimentere med de rytmiske elementer på en måde, som er helt unik. Gang på gang bliver man overrumplet. Melodierne sidder, på trods af denne eksperimenteren, altid lige i solar plexus, og det skorter ikke på evnerne til at bygge stemningsmættede og ofte højstemte lydlandskaber med hjælp fra især synthesizere og sublime vokalpræstationer fra Soffie Viemose og Nanna Schan­nong. Både individuelt og i unison samklang.

Det er ikke for ingenting, at Musik Mig Blidt har dækket alle bandets singleudgivelser og ep’er siden den magiske debutsingle Daydreamers i april 2014. Bandet har i diverse musikmedier, også internationalt, fået rigeligt med opmærksomhed, og bandet har desuden spillet på vigtige og toneangivende festivaler som Roskilde Festival og SPOT-festival. I 2015 blev Lowly signet af Simon Raymonde, det toneangivende pladeselskab Bella Unions grundlægger og tidligere Cocteau Twins-medlem, efter netop en koncert på Spot Festival. Samme år udkom den overbevisende EP Sink Way Into Me. Lowly holdt hypen ved lige i 2016 med et super svedigt cover af et Miley Cyrus nummer og to særdeles stærke singler. Kort efter nytår kom så en ny super single Prepare The Lake, der leder op til debut-LP’en Heba, som udkommer 10. februar i år.

Og det er derfor, at Lowly er med på denne liste! De er stadig brandvarme! Det kan jo diskuteres hvor undergrund bandet efterhånden er, når man tager ovenstående meritter i betragtning. Pointen er, at vi slet ikke har set bandet toppe endnu – det bedste er stadig i vente, og lur mig om Heba ikke kommer til at tage Danmark og verden med storm i 2017!

Her får du Lowlys udgivelser fra 2016 i kronologisk rækkefølge. Det kan i øvrigt betale sig at tjekke musikvideoerne til singlerne ud.

Debutalbummet ‘Heba’ er ude 10. februar via Bella Union. Samme dag spiller Lowly med CPH Phil til ’60 Minutes’-festival. Billetter kan købes HER.

Lowly spiller også med Ice Cream Cathedral på Lille Vega d. 10. marts. Billetter HER.

 

Farveblind


Foto: Rikke Kolding

Farveblind er en elektronisk duo fra Aalborg, bestående af Magnus Pilgaard Grønnebæk og Jens Asger Lykkeboe Mouritzen, der til liveoptrædener står for henholdsvis at dreje på knapperne og operere akustisk trommesæt. Resultatet er et hårdtslående, nærmest rave-agtigt elektronisk udtryk, der forenes med organisk, melodiøs pop-sensibilitet.

Jeg har set Farveblind flere gange live i løbet af 2016, og udover, at de virkelig kommer ud over scenekanten, godt hjulpet på vej af seje visuals, har jeg noteret mig, at de har masser af spændende uudgivet materiale. Indtil videre er beviserne deres catchy Xolo Island remix samt deres nyligt udgivne førstesingle Wasteful Talk. I 2017 er der lagt i kakkelovnen til, at Farveblind for alvor kommer ud over rampen!

 

Få et indtryk af den energi, som Farveblind skaber, når de optræder live:

FARVEBLIND @ SMUKFEST 2016

Yune

yune
Yune er et Aarhusbaseret band, hvis medlemmer har afsæt i forskellige bands på den danske musikscene (Navneløs, Astronaut, The April Rainers mf.). Bandet udforsker rammerne for den moderne, alternative popmusik. Resultatet er et eftertænksomt udtryk, hvor balancen mellem det detaljerige og simple indfanges i et nuanceret popunivers.

På baggrund af den stærke førtesingle Paranomia valgte jeg at håndplukke Yune til “Musik Mig Blidt præsenterer vol. 5“, hvor de gav en overbevisende og selvsikker koncert. Kort efter landede en ny single, Easy sleeper, som yderligere bekræftede mig i min tro på Yunes evner til at skabe skæv, charmerende pop, leveret med tilbagelænet overskud og en god portion groove.

Læs også vores interview med Yune i forbindelse med “Musik Mig Blidt præsenterer”:

http://www.musikmigblidt.dk/interview-yune.html

 

Communions

Unge Communions har længe været på diverse både indenlandske og udenlandske mediers radarer. Det er ikke så mærkeligt, for Communions har i den grad udviklet sig over de seneste par år, og er nu fuldstændigt plukkemodne!

Communions har rødder i undergrundsspillestedet og øvelokalet Mayhem på Nørrebro, hvilket skinnede igennem på debut-EP’en Cobblestones’ mørke, postpunkede og smadrede æstetik, som var på Musik Mig Blidts liste over de bedste albums fra 2014 sammen med maxi-singlen So Long Sun/Love Stands Still . Siden er bandets lyd blevet stadigt lysere, sprudlende, episk og direkte i en sådan grad, at mærkaten “Mayhem-band” ikke virker rigtig mere. Communions musik er nemlig i sin kerne guitarbaseret popmusik. Communions’ talent for catchy guitar riffs og sing-along venlige vokalmelodier fornægter sig ikke, hvad næsten samtlige ep- og singler siden debut-EP’en har vist. I dag er jeg ikke bleg for at sammenligne Communions med store stadion/anthem rock-bands som Oasis, The Cure og tidlig Stone Roses.

Den selvbetitlede EP Communions fra 2015 havnede fortjent på mange kritikeres årslister2017 bliver efter min bedste overbevisning året, hvor Communions får deres store publikumsgennembrud – også uden for Danmark, når de den 3. februar udkommer med debut-Lp’en Blue det toneangivende amerikanske pladeselskab Fat Possum Records. Du kan sniglytte til Blue via Hype Machine her:

 

Communions koncerter på Tape i Aarhus den 28. januar samt Vega i København den 17. marts er begge udsolgte. Fik du ikke billetter, kan du som plaster på såret nyde deres fulde koncert for nylig på branchefestivalen Eurosonic 2017 i Holland.

 

Mads Vadsager


Foto: Daniel Storm

Mads Vadsager er en ud af tre artister (de andre to er Oliver Dengsø og Eucrid Elms), som jeg har håndplukket til “Musik Mig Blidt præsenterer vol. 6” den 31. marts på Kulturstationen i Vanløse (se mere på kulturstationenlive.dk). Jeg har tidligere sat spotlys på Mads Vadsager, da han gik under kunstnernavnet Oh Guard, og glæder mig meget til, at hans nyeste udspil Skyggespil udkommer d. 30. januar. Jeg har fået lov at lytte til EP’ens tre numre, som ligesom på tidligere udgivelser dyrker melankolien gennem dvælende electronica i stil med bl.a. Sekuoia og Taragana Pyjarama. Pressemeddelelsen fortæller, at Skyggespil er en god forsmag på, hvad man kan vente af Mads Vadsager i det kommende år, og hvis det er tilfældet, glæder jeg mig meget til at høre mere fra det unge talent!

OPDATERING: Skyggespil er nu tilgængelig:

 

Dyk også ned i Mads Vadsagers bagkatalog, som er rigt på stemningsfulde, atmosfærisk drømmende kompositioner, hvor lette, fløjsbløde synths, luftig, længselsfulde vokaler ((både sin egen og gæstevokaler), guitar, mandolin, sprøde beats og simple vuggevise-associserende melodier er de dominerende virkemidler.

 

Mads Vadsager bliver udgivet af det lille men interessante danske pladeselskab Husoptagelser, og de har produceret en fin lille video, hvor Mads præsenterer sig selv og sin musik.

 

Oliver Dengsø

Oliver Dengsø er en ud af tre artister (de andre to er Mads Vadsager og Eucrid Elms), som jeg har håndplukket til “Musik Mig Blidt præsenterer vol. 6” den 31. marts på Kulturstationen i Vanløse. Hans fine EP Pointless Fun udkom i 2016, og demonstrerer indie-folk af høj kaliber via hæs vokal, western guitar, skramlede keyboards og atmosfæriske klangflader.

Vi har at gøre med en kunstner, som hviler selvsikkert i sit musikalske afsæt og sin sangskrivning. Teksterne kredser med ironisk distance om livets skrøbelighed og forgængelighed. Tænk Nick Drake møder Twin Peaks, så har du en idé om det spændfelt, Dengsø opererer indenfor. 

Efter sigende skulle det nye materiale fra Oliver Dengsø være mere up-beat og synth-præget. Vi venter i spænding. Hvem ved, måske løfter han sløret for nyt materiale den 31. marts i Vanløse?

 

Tjek også denne livesession fra Sofar Aarhus med Oliver Dengsø:

 

Eucrid Elms

Bag Eucrid Elms står den eksperimenterende sangskriver Esben Hansen, som bliver præsenteret sammen med Mads Vadsager og Oliver Dengsø til “Musik Mig Blidt præsenterer vol. 6” den 31. marts på Kulturstationen i Vanløse.

Eucrid Elms er inspireret af kunstnere som Beck, Sam Amidon, Thurston Moore, Sparklehorse, Elliott Smith, The Flaming Lips, Arcade Fire, The Magnetic Fields, Bright Eyes, Scott Walker, Nick Cave, PJ Harvey, Jenny Wilson og Ryan Adams. Elementer fra disse kunstnere kan sagtens spores i Eucrid Elms musik, men samtidig lykkes Esben Hansen med at finde sit eget ståsted og skabe noget originalt.

Eucrid Elms musik veksler mellem enkle, lettilgængelige melodier og mere udsyrede lydlandskaber. Både tekster og instrumentering er fuld af kontraster og variation. Det drømmende, melankolske og dystre går hånd i hånd. På seneste single The Choir finder du således både groovy sambatrommer og kryptisk saxofon, mens nummeret 259 fra den spændende 2015-EP Strange Lights skifter mellem følsom, spartansk singer-songwriter stil og en mur af hårdtslående støjrock. Modpoler mødes, og det slår gnister!

 

Man kunne kalde det hypnotiserende, apokalyptisk indie-pop-rock. I 2017 kan du se frem til, at Eucrid Elms’ debutalbum Digital Funeral udkommer. Albummet handler om, hvordan vi trækker os væk fra hinanden og ind i et virvar af metadata, clicks, likes og koder. Et par af sangtitlerne er afsløret og tæller undergangs-associserende titler som A Short Dark SceneDigital Funeral og I Just Saw the End of the World.

 

Polaroid Of Dead Lovers

Polaroids Of Dead Lovers er et nyt dansk indiepop projekt, skabt af Lasse Liisberg med rødder i Odense. Projektet begyndte som et soveværelses-projekt for et års tid siden, og i oktober 2015 udgav han den første single Johnny, Play Something Sad, som Musik Mig Blidt featurede på playlisten for november 2015. Seneste nummer, Baby’s On Tour, er produceret i samarbejde med Mads Emil Aagaard fra bandet Slaughter Beach og markerer en klarere og mere synth-præget produktion end på de to tidligere udgivne tracks, der er tilgængelige på Soundcloud.

Musik Mig Blidt-skribent Signe Rønsov gav nummeret følgende rosende ord med på vejen: “For mig skaber nummeret med en gennemarbejdet og skarp produktion en behagelig ramme, opbygget af genkendelighed og sans for dynamik. Samtidig bliver blødere elementer som sylofonlignende synthesizer-klokker brugt til at balancere den mere skarpe og stringente vokalpræstation.”

 

Mai Miyako

Mai Miyako er et lo-fi popprojekt skabt af Michael Bjerre, som på sin maxi-single, der udkom i slutningen af november, har skabt nogle vidunderligt smukke, nostalgiske toner, som jeg i den grad gerne vil høre mere af! Når jeg siger lo-fi, så snakker vi en blanding af garagepop- og soveværelses-produktions-æstetik. Både tekst og musik er nært draget af fortid og nostalgi og er stærkt inspireret af Storbritanniens 60’er lyd og Amerikas moderne sangskrivning.

Lady Mine minder mig lidt om The Beach Boys i sine harmonier, mens When We Were Young Som, titlen antyder, er et bittersødt tilbageblik på teenagekærlighed.

Som livekonstellation stiller Mai Miyako op 6 mand, der blandt andet tæller medlemmer fra de københavnske Virgin Suicide og DIET – sidstnævnte spillede til Musik Mig Blidt præsenterer, vol.4 i foråret.

 

 

Keine Fear for Flanger

Psychroch er langt fra død, og da slet ikke i Danmark, hvor scenen er ekstremt levende. En af de seneste skud på stammen er kvartetten Keine Fear for Flanger, som blev dannet i starten af 2016, og startede med at indspille i starten af 2016. Ved siden af indspilningerne, har bandet spillet koncerter på b.la. på Copenhagen Psych Festival og Drone.

Keine Fear for Flanger har skabt deres eget psykedelisk drømmende udtryk, inspireret af 90’er grunge, Sub Pop-scenen (legendarisk indie/grunge pladeselskab, red.) og slut-60’ernes psykedeliske rock. Kun to sange er indtil videre ude, og de handler efter bandets eget udsagn om planter, vibrationer, eskapisme og tågede kys – what’s not to like? Særligt seneste nummer The Sunn er en særdeles lytteværdig affære, hvis geniale solbeskinnede guitar, progressive trommer og messende vokal virkelig slår benene væk under en med sin høje energi. Jeg forestiller mig, at The Sunn ville være det perfekte soundtrack til en tur på de californiske landeveje.

 

Vampire Blow

Jeg var lidt usikker på, om Vampire Blow skulle med på listen, for de er mest kendte for deres energiske, nærmest rock & roll-prægede rock og for P6-hittet Gimme Some. Når de alligevel er med på listen er det pga. ét nummer – det eneste de udgav i 2016, som blæste mig fuldstændig bagover. Nummeret er det ufatteligt lækre, drømmende nummer Real To Me, som vi også inkluderede på Musik Mig Blidts Spotify-playliste over de bedste sange fra 2016.

Her er tempoet sat ned og vildskaben er vekslet til nostalgisk toner, der i harmonierne får mig til at tænke på ingen mindre end The Beach Boys!

Det bygger dog meget mere op end The Beach Boys’ hurtigere “ind til benet” pop-perler og udvikler sig til et nærmest psykedelisk hippie-åndeligheds trip, som også illustreres fornemt på musikvideoens billedside. Korstemmerne bliver stadigt mere intense og fællessangslokkende, og der er dømt befriende gospel i den himmelske og stærkt berusende finale, hvor bandet bl.a. har fået hjælp fra musikalske venner i to andre Musik Mig Blidt-favoritbands – Palace Winter og Lowly.

Når jeg lytter til Real to Me og nummeret får jeg en fornemmelse af, at det hele nok skal gå. Jeg bliver gennemstrømmet af en brusende varme og kærlighed! Prøv lige at lytte her uden at blive bare lidt høj af det! Jeg håber meget på fremtidige toner i denne retning fra Vampire Blow!

 

Lumia

Lumia er et usignet og (så vidt jeg ved) uopdaget projekt, jeg egentlig stødte på for lang tid siden, nok halvandet år, i forbindelse med min begejstring for et andet dansk projekt, Sweet Temepst. Sweet Tempests ene bandmedlem og producer, Julian Winding havde linket til et andet af sine projekter, Lumia, og det blev jeg selvfølgelig også nødt til at tjekke ud. Der lå 5-6 demoer, som var langt mere elektronisk funderede end Sweet Tempest, men alle numrene var mega fede, selvom det blot var demoer. Så fede at det var svært at fatte, at ingen andre havde opdaget dem. Jeg overvejede i lang tid at skrive om projektet, men idet duoen dengang ingen planer havde om at udgive foreløbigt, besluttede jeg mig for at vente til de rørte på sig igen. Fornylig oprettede Lumia så en kunstnerprofil på Facebook, og jeg tænker derfor, at nu er det på tide at introducere bandet her på bloggen.

Lumia-projektet er som sagt Julian Winding og en sangerinde ved navn Liv Lumia. De dyrker en rendyrket 80’er vibe med masser af synths, elektroniske trommer og hi-hats, mens melodierne primært bæres af Lumias svævende vokal. Teksterne er romantiske på den der måde som cheesy pop fra 80’erne ofte er. De stikker ikke voldsomt dybt, men til gengæld er der masser af patos og en slags højstemt melankoli, som jeg synes fungerer virkelig godt. Vigtigst af alt er kompositionerne bare gode. Melodierne sætter sig fast på hjernebarken efter få lyt, men bliver aldrig irriterende eller letkøbte, som ørehængere ellers tit kan have en tendens til.

Produktionerne er måske stadig en smule ufærdige i kanterne, og jeg bilder mig også ind, at jeg kan høre, at de kommer ud af et hjemmestudie og ikke et professionelt studie, specielt på vokalsiden, men på trods heraf er sangenes kvaliteter ikke til at tage fejl af!

Bandet har stadig kun nogle få demoer ude, men jeg har fået lov at få et privat lyttelink til 9 demoer, og jeg kan kun sige, at det er det ene guldkorn efter det andet. Det falder på intet tidspunkt igennem.

Lumias plan er at få udgivet et album i 2017, og de er ved at undersøge, hvem der vil signe dem. Der burde være masser af bejlere, hvis mine ører ikke tagerfejl.

Lyt her til tre af deres demoer, og se om om du ikke også er overbevist?

 

21 jan
2017

Danske favoritalbums 2016 – part 1

Til at starte med havde jeg døbt denne artikel “Bedste danske udgivelser 2016”, men da denne liste måske i højere grad er et udtryk for mine personlige præferencer, landede overskriften på “Danske favoritalbums 2016”.

Det har også spillet en rolle, at jeg jo i princippet burde have lyttet til alle – eller i hvert fald tæt på alle udgivelser for at kunne postulere, at noget var det bedste. Jeg lytter til meget, nok også en del mere end de fleste, men der er stadig massevis af danske udgivelser, jeg ikke når at lytte til, ikke får givet en ordentlig chance eller som er fløjet under min radar.

Derudover ser jeg også Musik Mig Blidt som udstillingsvindue for fantastiske albums, som af den ene eller anden grund – dårlig timing, dårlig pr, whatever, ikke er trængt igennem til de fleste større danske musikmedier og dermed mangler den fortjente eksponering. Nogle af mine favoritter er dermed også valgt ud fra den præmis, at de simpelthen er for gode – og i øvrigt mindst lige så gode som de mere etablerede eller mere hypede artisters 2016-udgivelser. Dette er del 1 ud af to indlæg om mine favoritter fra 2016.

Del 2 finder du her.

I tilfældig rækkefølge:

Vessel – Patterns Of Blue

Vessel er Anders Mathiasens solo-projekt (han er også kendt fra Murder) og Patterns of Blue er hans tredje album-udspil, hvis rolige, og varmt klingende lydunivers, jeg har lyttet til et utal af gange i 2016. Anders Mathiasens røst rammer en frekvens, som virker ekstremt beroligende og omsorgsfuld på mig. Ja, jeg vil ligefrem påstå, at den er empatisk. Den rummer samtidig en håbefuldhed og optimisme på trods af de blå toner Patterns Of Blue ellers mestendels slår an.

Sangene er skrevet på akustisk guitar mens arrangementerne er opstået i samarbejde med et yderst kompetent band af kompetente jazzmusikere som Jakob Bro (elektrisk guitar), Simon Toldam (klaver og keyboards), Anders AC Christensen (bas), Mads Hyhne (trombone), Bjørn Heebøll (trommer) og co-production af Jacob Høyer (Trentemøller). Det er musikere som er vant til at improvisere, og således er albummet også indspillet live med kun få efterfølgende dubs. Patterns Of Blue er således et album med et højt niveau rytmisk detaljerigdom, og lyden af et band, der i processen har været nysgerrige på at forene deres musikalske evner og har spillet sig frem til et tilbagelænet men samtidigt overlegent sammenhængende udtryk.

 

Katrine Stochholm – Danser Til Radio

Katrine Stochholm har tidligere gjort sig bemærket som stifter og komponist for anmelderroste Under Byen. Nu står hun på egne ben, og det gør hun særdeles overbevisende med et ekstremt sanseligt og fint debutalbum med den pudsige titel Danser Til Radio.

To af sangene på albummet – En Dejlig Aften, Stille Sølvklart Vandet samt Skovensomhed bruger lånte tekster fra 1800-tals digteren Emil Aarestrup, mens resten af teksterne er Katrine Stochholms egne, som i modsætning til Aarestrups digte er uden rim eller faste versefødder.

Som hun har fortalte musikmagasinet Gaffa: “Jeg har ikke lyst til at lade mig begrænse af, at det skal rime, det er udtrykket, og hvordan ordene lyder, der er vigtigst”. Denne afstandstagen fra den klassiske popskabelon tilfører en umiddelbarhed og en narrativ naturlighed til teksterne, der kredser om bl.a. naturen og kærligheden.

Albummet nyder også godt af diverse musikvenners bidrag. Producer Jonas Tranberg (Asbjørn, Ida Wenøe, Lydmor, Efterklang, m.fl.) har sit aftryk på albummet i form af organiske og alternative programmeringer og beats som nærmest usynligt spiller sammen med de talrige andre instrumenter. Derudover er der gæsteoptrædender fra en række kunstnere, som vi er rigtig glade for her på Musik Mig Blidt og tidligere har skrevet om – Soffie Viemose (Lowly, Nanome), Nanna Schannong (Lowly), Ida Wenøe (Boho Dancer), Kasper Staub (Lowly), Louise Grund (alias Lhuma) m.fl.

Albummets lydbillede består desuden af dybe strygekvartetter, kalimba, vintage el-orgeler, pygmæsang og junglerytmer. Det lyder lige så mangfoldigt i virkeligheden, som det lyder på papiret.

Katrine Stochholms vokal besidder et nærvær og en inderlighed, som rammer mig med en melankolsk styrke, der er sammenlignelig med sangerinden Stina Nordenstam og til tider Björk. Denne kvalitet kommer skarpest til udtryk på afslutningsnummeret Jeg Husker Alt, som bæres af Stochholms stemme, mens hun sidder ved klaver, og Ida Wenøe supplerer med fjern backupvokal og guitar.

Danser Til Radio er et album, der emmer af liv. Det er sprudlende, farverigt med en legesyghed og fornemmelse for finesse. Jeg associerer albummet med ordet “virvar”. Ofte, som på f.eks. Kompas & Rumraket og titelnummeret Danser Til Radio, slynger albummets mange lag og elementer sig om hinanden i en slags yndefuld og velkoreograferet dans.

Andre gange er det mere drømmende på en mere hypnotiserende måde, som f.eks. på Jeg Husker alt og ikke mindst En Dejlig Aften Stille Sølvklart Vandet, som næsten virker som en vuggevise med sit intime, hviskende udtryk på en bølge af blidt rullende beats. Et nummer der i mine ører er så smukt, at jeg når jeg lytter til det, ville ønske det aldrig stoppede, selvom det strækker sig over 7 minutter.

Katrine Stochholm har lavet et mesterligt, meget personligt album, der er helt sit eget.

 

Masasolo – Breakup (EP)

Masasolo er et projekt af Morten Søgaard (Ufornia, Vampire Blow), der dyrker, psykedelisk støvet pop/rock i stil med gamle ikoner som ZZ Top og Chris Isaak og nye kunstnere som Tame Impala og Unknown Mortal Orchestra. I september udkom EP’en Breakup, som måske ikke kommer helt op på siden af sine inspirationskilder, og man kunne også ønske sig, at Masasolo i højere grad fandt sin egen vej på de støvede psychpop-veje. Men ikke desto mindre er de fire sange på EP’en solide størrelser, der lyder af mere. Vi må heller ikke glemme den ufatteligt lækre Really Thought She Loved, som jeg tidligere har kaldt en af de stærkeste singler udgivet på dansk jord i 2016.

Jeg ser frem til, at der forhåbentlig kommer en LP fra Masasolo i 2017! Husk at læse vores august-interview af frontmand Morten Søgaard, hvis du vil blive klogere på Masasolo.

 

Balvig – Carvings

Tidligt i januar 2016 landede et bemærkelsesværdigt og ikke mindst overset album fra den, indtil da, stort set ukendte danske artist Balvig på pladeselskabet Sound Of Copenhagen. Bortset fra at have haft et nummer på kompilationsalbummet Sound Of Copenhagen vol. 15 et halvt års tid før i 2015 er LP’en Carvings (også udgivet på Sound Of Copenhagen) første gang Balvig giver lyd fra sig. Meget modigt i disse streaming og single tider, hvor kunstnere typisk forsøger at skabe en opmærksomhed først via et par singler, derefter i form af en EP, og først til sidst udkommer LP’en så. Måske er det derfor Carvings har fået forsvindende lidt omtale i de danske medier, og det er en skam!

I den oprindelige pressemeddelse refereres til andre kunstnere som Jon Hopkins og Gold Panda, som bestemt er nærliggende.  Carvings er garanteret også lige noget for dig, hvis du kan lide kunstnere som Kiasmos, Buriual og Moderat.

Albummet kom til verden ved, at Jens Balvig, som er Balvigs borgerlige navn, i 2014 satte sig for at producere ét nummer hver uge i et år. Det er der kommet 11 skæringer ud af, som forener knivskarp elektronisk vellyd med båndoptagede lyde fra den virkelige verden, der tilføjer organisk varme og liv og gør kanterne på beats og synths mindre skarpe. Det er ikke altid lige tydeligt, da lydene smelter sammen, så de udgør et slags lydtæppe på numrene sammen med de smukke melodier. Andre gange er det tydeligt, som f.eks. på den åndeløst smukke Fotvandring, hvor Balvig oven på en simpel klavermelodi (formentlig) sampler fodskridt i sne og hvor der høres fuglekvidder til sidst. Eller på The Sunday Woodcarver, som i store dele hviler på bålknitren. Ofte er man usikker på, hvad lydene egentlig repræsenterer i den virkelige verden, som  det f.eks. er tilfældet med både beatet og støjen i Kinnared. Er det samplet radiostøj? Er det et ur der tikker, er det en bildør der smækker? Det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at det fungerer og skaber små interessante verdener, som man har lyst til udforske detaljerne i.

Carvings bærer også præg af, at Jens Balvig har boet mange år i Japan, så lyde og instrumenter fra Japan og resten af Østen blander sig smukt og ubesværet med en nordisk melankoli, der inviterer til refleksion. Balvig kan trods alt ikke løbe fra, at han kommer fra relativt kolde og mørke Danmark.

Samlet set er Carvings et både flot, helstøbt album og et modent bud på elektronisk musik i 2016. At det er Balvigs debutplade gør det ikke mindre imponerende.

 

Another Juggle – Dance Sunshine, Dance

Det er et yderst interessant lydunivers, som Another Juggles oversete debutalbum Dance Sunshine, Dance formår at skabe. Det er et album domineret af gnistrende 80’er elementer, melodiske synths, fængende guitarfigurer og frække riffs samt en snert af nordisk melankoli, særligt i sangskrivningen. Sangene holder et højt niveau fra start til slut, og jeg får således ikke lyst til at skippe et eneste nummer på albummet, hvilket for mig sker uhyre sjældent.

Det er hele tiden på grænsen til at være en pastiche, men bandet formår bl.a. at tilføje nogle moderne rytmiske skævheder i form af nærmest dansende guitarfigurer, som holder udtrykket friskt, som f.eks. på Not Now, Faceless/Demon, Dance, Sunshine, Dance og Cities Crash. Albummet har generelt et udtalt drømmende groove, der ofte får mig til at svaje med og blive indhyllet i den 80’er inspirerede smoothness.

Jeg kan faktisk ikke rigtigt finde noget ved albummet jeg ikke kan lide. Produktionen er i top og lytteoplevelsen er både nuanceret, varieret og med en stærk sans for at bygge numre op, der skiftevis rammer en for ekstase og eftertænksom tone.

 

IRAH – Into Dimensions

Titlen på IRAH’s debut-LP er spot on. Into Dimensions er fuldstændigt som at træde ind i anden dimension. En alternativ verden der er fuld af forunderlighed, skønhed og mystik. Det er dog ikke kun albumtitlen der er i fin forlængelse af indholdet.

Det samme gælder albummets cover-art, der med sit runde portalagtige vindue antyder noget på den “anden side”. Det kunne også se ud som om at et øje kigger frem fra mørket og tiltrækker og afspejler samt indgyder noget udefinerbart. Det er noget ulmende, tåget, atmosfærisk ved det grynede billede og halvt fluorescerende halvt måneagtige lys, som virker underspillet overjordisk. Alt dette karakteriserer musikken på Into Dimensions. Tilsæt Stine Grøns sært dragende vokal, og du bliver suget ind i et nærmest spirituelt univers med mørke undertoner.

 

Del 2 finder du her.

Related Posts with Thumbnails