21 jan
2019

Guldkorn november & december og 2018

Decem­ber måned af er, tra­di­tio­nen tro, præ­get af få udgi­vel­ser og der­med fær­re nye guld­korn. Der­for er der knap så man­ge guld­korn, som der ple­jer at være, når jeg slår årets sid­ste to måne­der sam­men. Men det tager selv­føl­ge­lig intet fra de udvalg­te, som trods alt sta­dig tæl­ler 40 num­re og omtrent 3 timers kva­li­tets­mu­sik.

Per­ler fra det dan­ske vækstlag/alternative sce­ne kom­mer fra Moli­na, ZAAR, Tusindfald,Bjørn Ale­xan­der (Flag Whi­te), Kas­per Bjør­ke Quar­tet, BYLJA, Røg­sig­nal,  Kwa­mie Liv, Ver­dens Sid­ste Idé og Rhye.

Guldkorn november & december 2018

1. Anna Of The North — Not­hing Com­pa­res 2 U (cover)
2. Moli­na — Mike
3. ZAAR — For A Whi­le
4. Tom Adams — Penin­su­la
5. Nico­las Sávva — Pre­mi­e­re: Whi­te Hotel (feat. Monsoon­si­ren)
6. The Gol­den Fil­ter — Talk Talk Talk
7. Tusind­fald — Alting For­an­dres
8. Bjørn Ale­xan­der (Flag Whi­te) — DANMARK
9. Gold Cele­ste — Lost Con­ver­sa­tions
10. FYFE — Aras­hiy­a­ma
11. Hia­tus — Third (2018 ver­sion)
12. Kyson — Eve­ry High (Drin­ker Remix)
13. Drin­ker — Fol­low
14. Sen­si­tize — Last Ship From Child­hood
15. Kas­per Bjør­ke Quar­tet — Line Of Life
16. Snor­ri Hal­l­gríms­son — Still Life (Tom Adams Remix)
17. Snor­ri Hal­l­gríms­son — Be Still, My Tongue (Slow Mea­dow Rework)
18. BYLJA — Sinn
19. The Land Below — Good Time
20. Aukai — La Joya
21. Røg­sig­nal — answers.

 

Guldkorn, der ikke er tilgængelige på Soundcloud

Som sæd­van­lig har jeg nede­nun­der sam­let de guld­korn, som ikke fin­des på soundcloud eller som også har en musik­vi­deo til, du ikke må sny­de dig selv for! Du kan også fin­de alle guld­korn fra 2018 i min “Best of 2018″ Spo­ti­fy-play­li­ste, som nu mere eller min­dre kom­plet. Den tæl­ler p.t. 331 num­re, sva­ren­de til lidt over 24 timers musik!

1. Dan Romer — This Is Good­bye for Us (Mani­ac sco­re)
2. Deer­hunter — Death in Midsum­mer
3. Makeup and Vani­ty Set — Life­ti­mes
4. Ham­mo­ck — We Wat­ched You Dis­ap­pear
5. The Mowgli’s — “I Feel Good About This
6. ViVii — Sign Of The Times (Har­ry Sty­les cover)
7. Mere­ly — Cra­zy Heart
8. Kwa­mie Liv — Look at what i’ve done
8. Kwa­mie Liv — Do To You
9. Ver­dens sid­ste idé — Et andet liv
10. Rhi­an She­e­han — We Dan­ced Under a Bro­ken Sky
11. Rhi­an She­e­han — Betwe­en Us And The Dying Star­light
12. Rhi­an She­e­han — Last Time We Spo­ke
13. Tom Adams — Dear Futu­re
14. Fyfe & Iskra Strings — Runaway
15. Fyfe & Iskra Strings — Aras­hiy­a­ma (Micha­el Pri­ce Remix)
16. Rhye — Blood Knows (Trip Tea­se Remix)
17. The Mal­pra­cti­ce — Exo­ti­ca
18. Moby — This Wild Dark­ness
19. Max Rich­ter — Whis­pers (from My Bril­li­ant Fri­end sco­re)

 

Dan Romer — This Is Good­bye for Us (Mani­ac sco­re)

 

Deer­hunter — Death in Midsum­mer

 

Makeup and Vani­ty Set — Life­ti­mes

 

Ham­mo­ck — We Wat­ched You Dis­ap­pear

 

The Mowgli’s — “I Feel Good About This

 

ViVii — Sign Of The Times (Har­ry Sty­les cover)

 

Mere­ly — Cra­zy Heart

 

Kwa­mie Liv — Look at what i’ve done

 

Kwa­mie Liv — Do To You

 

Ver­dens sid­ste idé — Et andet liv

 

Rhi­an She­e­han — We Dan­ced Under a Bro­ken Sky

 

Rhi­an She­e­han — Betwe­en Us And The Dying Star­light

 

Rhi­an She­e­han — Last Time We Spo­ke

 

Tom Adams — Dear Futu­re

 

Fyfe & Iskra Strings — Runaway

 

Fyfe & Iskra Strings — Aras­hiy­a­ma (Micha­el Pri­ce Remix)

 

Rhye — Blood Knows (Trip Tea­se Remix)

 

The Mal­pra­cti­ce — Exo­ti­ca

 

Moby — This Wild Dark­ness

 

Max Rich­ter — Whis­pers (from My Bril­li­ant Fri­end sco­re)

 

Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skri­ve sær­skilt om al den gode nye musik, der løben­de udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at sam­le op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det vil­le være en skam, hvis det gik din næse for­bi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse for­bi.

Soundcloud­-p­lat­­for­­men er ind­til vide­re valgt som den pri­mæ­re plat­form for dis­se play­li­ster, for­di det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om num­re — remixes, boot­legs eller cover­ver­sio­ner, der aldrig får en offi­ciel udgi­vel­se.

Musik Mig Blidt på Spotify

Husk at du også kan høre Musik Mig Blidts “Best of 2018” på Spo­ti­fy, hvor langt de fle­ste num­re fra mine guld­korns­play­li­ster fra året figu­re­rer:

13 dec
2018

Interview med HunBjørn

På tors­dag præ­sen­te­rer Musik Mig Blidt de to bands We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself og HunB­jørn live på Kul­tur­sta­tio­nen i Van­lø­se (Læs mere om arran­ge­men­tet her).

I den anled­ning sat­te jeg Ulla Pihl, som står bag HunB­jørn, i stæv­ne til et lil­le inter­view om hen­des musi­kal­ske bag­grund, debut-EP, sam­ar­bej­det med pro­du­cer Bri­an Batz, den meget opmærk­som­hed hun på kort tid har fået fra især udlan­det, hen­des før­ste kon­cert med band (i aften!) samt hen­des frem­tids­pla­ner. Læs med her:

 


Kan du for­tæl­le lidt om din musi­kal­ske bag­grund, og hvor­dan pro­jek­tet HunB­jørn kom til ver­den?

Før HunB­jørn hav­de jeg et eks­pe­ri­men­te­ren­de pop band, der hed Lima Lima. Jeg dan­ne­de Lima Lima på mit før­ste år på Ryt­misk Musik­kon­ser­va­to­ri­um, og ban­det fulg­te mig hele vej­en igen­nem min uddan­nel­se og frem til 2014, hvor jeg udgav det tred­je og sid­ste album med Lima Lima. 

Lima Lima var der­for en slags lege­plads, hvor jeg kun­ne lege musi­kalsk og afprø­ve alle muli­ge for­skel­li­ge gen­rer lige fra free-form til punk-pop. Med åre­ne fik mine san­ge og arran­ge­men­ter dog mere og mere en spe­ci­fik og mere indi­epop-præ­get lyd. Til sidst hav­de jeg brug for at bry­de med nog­le ellers skøn­ne musi­ke­re, for helt at kun­ne få min egen lyd igen­nem.

Jeg hav­de et styk­ke tid for­in­den fået mit før­ste barn, og kun­ne også mær­ke at min lyd hav­de ændret sig med det. Mine san­ge var ble­vet meget mere lyri­ske og bli­de, så jeg brug­te et halvt år på at under­sø­ge, hvad det gik ud på, og hvor­for jeg ople­ve­de mod­stand mod lyden. 

Jeg gjor­de mig rig­tig man­ge tan­ker om, hvad det vil sige at være kvin­de og lave pop-musik, og hvor­dan jeg kun­ne vok­se og bli­ve ældre i den rol­le i en mand­ligt domi­ne­ret musik­bran­che med meget få kvin­de­li­ge rol­lemo­del­ler og et vær­di­sæt, som pri­ser det unge, nye og smuk­ke.

Gene­relt var det en tid, hvor jeg skul­le genop­da­ge mig selv, og da jeg kom i tan­ke om, at mit navn Ulla er et kæle­navn for Ursu­la som bety­der lil­le hunb­jørn, var det som om, det hele gav mening. HunB­jørn-nav­net kan for mig rum­me det hele. Det rå og det sår­ba­re, at være mor og sam­ti­dig vil­le ska­be noget. At tage sty­ring med sit eget liv og selv defi­ne­re, hvad der er sejt og ikke. At være vil­jestærk og hand­le­kraf­tig og sam­ti­dig helt åben og blød. Der­u­d­over føler jeg, at det er et navn, jeg kan vok­se med.

Din debut-EP In Vacou udkom midt i sep­tem­ber. Hvad er den kunst­ne­ri­ske ambi­tion med EP’en?

At skri­ve musik er for mig en udvik­lings­pro­ces. Det er oftest først bag­ef­ter, at jeg klart kan se, at en sam­ling san­ge fx har et gen­nem­gå­en­de tema. Da jeg skrev san­ge­ne til “In Vacuo”  hand­le­de det om at sige ja, til den mere lyri­ske side af min sangskiv­ning, som vir­ke­lig hav­de pres­set sig på i min bar­sel, og for­e­ne den­ne med en mere rå og pågå­en­de lyd, som jeg hav­de dyr­ket meget med Lima Lima. Alle tek­ster­ne har for mig en reflek­te­ren­de og bag­ud­sku­en­de karak­ter. Hvor­dan var jeg som tee­na­ger, hvil­ke kær­lig­heds­for­hold har jeg ople­vet osv., og hvad tæn­ker jeg nu? og sel­ve EP-tit­len kom­mer fra den følel­se, jeg hav­de, da jeg stod mel­lem to pro­jek­ter. Jeg hav­de luk­ket Lima Lima, men vid­ste end­nu ikke hvad mit nye musi­kal­ske pro­jekt var. Det føl­tes som at svæ­ve rundt i et vaku­um.

Hele EP’en er skabt i sam­ar­bej­de med pro­du­cer Bri­an Batz (Sle­ep Par­ty Peop­le). Hvad har det­te sam­ar­bej­de bety­det for EP’en lydud­tryk?

Jeg vid­ste, at jeg hav­de brug for én til at hjæl­pe mig med at for­lø­se de san­ge og den lyd, jeg hav­de i hove­d­et, og jeg vid­ste også, at det var vig­tigt, at jeg gjor­de mig fri af min kon­ser­va­to­ri­e­tid og den måde at tæn­ke på. 
Jeg har end­nu ikke hørt noget musik fra Bri­an Batz’ hånd, som jeg ikke brød mig om, og jeg synes vir­ke­lig, han for­mår at brin­ge det smuk­ke og det stø­jen­de sam­men i en per­fekt balan­ce. Der­u­d­over kend­te jeg ham ikke per­son­ligt. Så jeg tog mod til mig og send­te demo­er af mine san­ge, og hel­dig­vis vil­le han ger­ne være med. Jeg ind­spil­le­de grund­spor der­hjem­me, og siden­hen lave­de vi san­ge­ne fær­dig i hans stu­die sam­men. Jeg ople­ve­de, at vi var enormt eni­ge om, hvor musik­ken skul­le hen, og at net­op Bri­an var i stand til at for­stå og for­lø­se mine idéer. Han har en helt klar og tyde­lig lyd, som både kan høres i hans mix, men også i al gui­tar­spil­let på In Vacuo, og jeg elsker det.

Din debut-sing­le A Flut­ter of the Heart fik hur­tigt en del opmærk­som­hed på bl.a. de soci­a­le medi­er, Ikke bare fra Dan­mark men også fra udlan­det. Musik­vi­deo­en har pt ca. 85.000 views på Youtu­be, og du har over 23.000 føl­ge­re på Face­book, hvil­ket er høje tal for en debu­te­ren­de kunst­ner.

Kan du sæt­te ord på din ople­vel­se af, hvor­dan HunB­jørn er ble­vet mod­ta­get i medi­er og ikke mindst blandt almin­de­li­ge lyt­te­re?

Ja, det har været en ret cra­zy tid for HunB­jørn. D. 1. maj 2018 hav­de jeg lige opret­tet en helt ny side til HunB­jørn på Face­book med nul føl­ge­re, og ca 2. måne­der efter var der fle­re tusin­de. Jeg hav­de været lyk­ke­lig, hvis bare 500 men­ne­sker hav­de vist min musik inter­es­se. 

Før udgi­vel­sen var jeg rundt og tale med for­skel­li­ge PR bureau­er om, hvor­dan jeg bedst skul­le få min musik ud i ver­den, og det var så sinds­sygt depri­me­ren­de, at jeg fak­tisk kom til at græ­de til det sid­ste møde. Alle tal­te om, hvor umu­ligt det var at kom­me ud med ny musik, som ikke var skå­ret til P3, og at min alder og mit køn også var i vej­en.

Så til sidst beslut­te­de jeg mig for at gøre noget helt ander­le­des. Jeg sat­te mig ned og læste op på, hvor­dan man arbej­der med digi­tal mar­keds­fø­ring. Jeg lave­de min før­ste face­boo­k­an­non­ce med et klip fra video­en til “A Flut­ter Of The Heart” og send­te den ud til inter­es­se­ba­se­ret publi­kum i USA, Tys­kland, Frank­rig mm. I star­ten var jeg fak­tisk lidt pin­lig over det, så jeg hav­de eks­klu­de­ret Dan­mark fra min annon­ce. Men efter bare en uge hav­de video­en delt sig selv så man­ge gan­ge, at den selv hav­de fun­det vej til Dan­mark, og folk jeg kend­te begynd­te at kom­men­te­re på den. Det skab­te da også noget opmærk­som­hed i Dan­mark, og jeg tror ikke min sing­le vil­le have fået den sam­me mæng­de omta­le, hvis det ikke var pga. opmærk­som­he­den på de soci­a­le medi­er. 

Men det var helt vildt for mig, at så man­ge men­ne­sker plud­se­lig skrev utro­ligt søde ting til mig og også svært, efter­som jeg kun hav­de den ene sang ude på det tids­punkt. Der var end­da en pige, der skrev til mig at hun vil­le dan­se bru­de­vals til “A Flut­ter Of The Heart”, for­di den rør­te hen­de så dybt. Det er da cra­zy!

Kon­cer­ten i Van­lø­se på tors­dag er den før­ste kon­cert du spil­ler med band. Hvor­dan har det været at skul­le arran­ge­re san­ge­ne til live­band og få det til at spil­le?

Det har været sjovt og udfor­dren­de. Udfor­dren­de, for­di jeg net­op har brugt lang tid på at zoo­me ind på en meget spe­ci­fik lyd, og i sam­men­hæng med ban­det har skul­le åbne op for den lyd igen. Alle san­ge­ne har været tænkt som en pro­duk­tion fra den spæ­de start, så der har været ting, der ikke på sam­me måde fun­ge­rer med ban­det. Men jeg synes, vi er endt et godt sted, hvor san­ge­ne sta­dig er sig selv, men hvor der også er plads til 5 indi­vi­du­el­le musi­ke­res udtryk.

Hvad er næste skridt for HunB­jørn og hvad med på læn­ge­re sigt?

Fak­tisk har jeg alle­re­de end­nu en EP på trap­per­ne. Den­ne har jeg pro­du­ce­ret selv, og Bri­an Batz har mixet og sam­let musik­ken sam­men med mig. Hvis alt går vel, så udkom­mer den før­ste sing­le “Who Are We To Love” i febru­ar måned.

Og så er jeg gået igang med et fuld­læng­de album, som jeg går og skri­ver og ind­spil­ler på i dis­se dage.

I for­bin­del­se med udgi­vel­sen af In Vacuo skab­te jeg et vir­tu­elt uni­vers omkring san­ge­ne. En hjem­mesi­de for hver sang med en mas­se “behind the scenes”-materiale, ekstra live video­er, bil­le­der og v-logs om san­ge­ne osv.

Det var skabt til alle de fans fra udlan­det, som ikke har mulig­hed for fx at kom­me og se mig spil­le i Van­lø­se på tors­dag. Jeg har ikke et book­ing­bu­reau eller et pla­de­sel­skab, der læg­ger en mas­se arbej­de i pro­jek­tet. Så alting sker i mit tem­po, og det fun­ge­rer godt for mig at arbej­de på de soci­a­le medi­er og via hjemmesider/emails. Så jeg vil helt klart ska­be den sam­me ople­vel­se omkring udgi­vel­sen af den næste EP

Der­u­d­over vil jeg rig­tig ger­ne mere ud og spil­le med mit band, og rig­tig ger­ne i udlan­det. Men mit nye mot­to er, at ting tager tid, så jeg prø­ver ikke at lade mig stres­se af alt det, jeg ger­ne vil.

Og så har jeg for­re­sten star­tet mit eget pla­de­sel­skab, så jeg kan gøre tin­ge­ne på min egen måde og i mit eget tem­po.

 


Bil­let­ter til dob­belt­kon­cer­ten med We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself tors­dag d. 13/12 med kon­cert­start kl. 20.30 (døre kl. 20.00) kan købes via Bil­let­to for 60 kr. + gebyr eller til 70 kr. i døren.

Face­book-event: https://www.facebook.com/events/186693128883295/

12 dec
2018

Interview med We Are The Way For The Cosmos To Know Itself


Foto: Flem­m­ing Bo Jen­sen

På tors­dag præ­sen­te­rer Musik Mig Blidt de to bands We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself og HunB­jørn live på Kul­tur­sta­tio­nen i Van­lø­se (Læs mere om arran­ge­men­tet her).

I den anled­ning sat­te jeg Mads Kin­nerup og Julie Chri­sti­an­sen, der udgør 2/3 af WATWFTCTKI, i stæv­ne til et lil­le inter­view om deres debut-EP, musi­kal­ske udvik­ling, hvor­dan de skri­ver san­ge, hvor­dan de gør deres kon­cer­ter visu­elt inter­es­san­te samt deres frem­tids­pla­ner. Læs med her:

 


I har for­ny­lig udgi­vet jeres debut-EP Flas­h­ba­cks, og til­lyk­ke med en vel­lyk­ket udgi­vel­se! Kan i beskri­ve hvad jeres kunst­ne­ri­ske ambi­tion har været med udgi­vel­sen?

Julie: Tak! Vi er super gla­de for at “Flas­h­ba­cks” er ude og den mod­ta­gel­se, den har fået.

Med “Flas­h­ba­cks” har vi for­søgt at ram­me et udtryk, som er nostal­gisk og retrospek­tivt, men sam­ti­digt har en frisk­hed over sig. Alt­så blan­de en vin­ta­ge, til­ba­ge­sku­en­de lyd med mere sam­ti­di­ge pro­duk­tio­ner. På sam­me måde er tek­ster­ne længsels­ful­de, men sam­ti­dig ful­de af håb for frem­ti­den.

Det er over 5 år siden, at I før­ste gang rør­te på jer med nog­le demo­er på soundcloud (som Musik Mig Blidt skrev begej­stret om), men I har først for­ny­lig udgi­vet jeres debut-EP. Kan I løf­te slø­ret for, hvor­for det har været så spar­somt på udgi­vel­ses­fron­ten ind­til nu, og kan I beskri­ve den rej­se I har været på siden i star­te­de og til nu?

Mads: Det har været noget af en rej­se for os de sene­ste 5 år. We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself star­te­de ud som et live-base­ret orke­ster, hvor udgangs­punk­tet var at hen­te inspira­tion i 90ernes acid hou­se og kry­dre det med Julies vokal. Vi søg­te at fin­de en måde, hvor­på vi kun­ne være et band som spil­le­de acid-inspi­re­ret musik. Der­for var vi meget opta­get af at kun­ne spil­le kon­cer­ter, hvor der var plads til jams og at alting ikke var låst fast i en bestemt form. Alt­så var vi meget opta­get af styr­ker­ne ved at være et live­or­ke­ster. Så i nog­le år var det nok egent­lig ikke så inter­es­sant for os at udgi­ve de ting, vi spil­le­de. De eksi­ste­re­de bedst til vores kon­cer­ter.

Julie: På et tids­punkt begynd­te vi så at bli­ve mere inter­es­se­ret i at skri­ve gode san­ge. Vi dyr­ker sta­dig idéen om at kun­ne noget som et band, men det er på en anden måde nu. Fokus er ikke på at være et band, der jam­mer musik­ken frem med hver vores instru­ment. Nu er vi mere et kol­lek­tiv af tre men­ne­sker, som skri­ver san­ge sam­men.

Kan I for­tæl­le lidt om, hvor­dan I gri­ber det an, når i skal skri­ve en ny sang? Og hvad bli­ver I inspi­re­ret af ift. musi­kalsk udtryk og tek­stu­ni­vers.

Mads: I for­hold til at skri­ve san­ge, så tager vi tit udgangs­punkt i en maski­ne. Det kan være en synth, en samp­ler eller en trom­me­ma­ski­ne. Når vi har et for­løb, som vi synes er unikt, så går vi vide­re med det og laver vokal til det. Det kan bare være 4 eller 8 tak­ter, som kan star­te en hel sang. Men det skal helst have en sig­na­tur­lyd eller en essens fra star­ten. Det kan eksem­pel­vis være en stump sam­plet vokal, kla­ver eller en unik synth-lyd.

Jeg ved, at I gør en del ud af jeres lives­hows. Kan I beskri­ve den visu­el­le side af jeres lives­hows, og hvor­dan den bidra­ger til den ople­vel­se, I ger­ne vil give publi­kum?

Mads: Vi har valgt at byg­ge vores instru­men­ter selv, så de er flot­te at kig­ge på. Det er pri­mært nog­le hjem­me­byg­ge­de samp­le­re med kæm­pe sto­re blå knap­per. Så resamp­ler vi vores stu­di­e­ind­spil­nin­ger og afspil­ler dem igen live med vores samp­le­re. Og så har vi også en mas­se lys med!

Hvad er næste skridt for We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself og hvad med på læn­ge­re sigt?

Julie: Vi spil­ler en tour i Tys­kland til for­å­ret. I for­hold til udgi­vel­ser, så kom­mer der et remix og en live­ver­sion af nog­le af de nye san­ge ud snart.

 


Bil­let­ter til dob­belt­kon­cer­ten med HunB­jørn tors­dag d. 13/12 med kon­cert­start kl. 20.30 (døre kl. 20.00) kan købes via Bil­let­to for 60 kr. + gebyr eller til 70 kr. i døren.

Face­book-event: https://www.facebook.com/events/186693128883295/

Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!