8 maj
2018

Det skal du høre på SPOT Festival 2018

SPOT festival 2018 i Aarhus er lige om lidt, og Musik Mig Blidt glæder sig til at opleve og opdage en masse nyt talent!  Med ca. 300 koncerter fordelt på mere end 20 scener, er der mildt sagt en del at vælge imellem. Her kan du læse om – og lytte til de kunstnere, jeg anbefaler i årets program.

Jeg har forsøgt at stille det op i kronologisk rækkefølge, men idet flere kunstnere spiller flere gange under SPOT på forskellige dage eller på samme dag, er det ikke helt lykkedes helt.

Husk desuden, at SPOT-koncerter kun er 30 min. lange, så det gælder altså om at være til stede fra starten af, hvis det rigtigt skal give mening!

Jeg kan med sikkerhed ikke selv nå alle de koncerter, jeg her anbefaler pga. afstanden mellem spillestederne og det faktum, at man også lige skal have luft til at have en bid mad og stoppe op og snakke med venner og bekendte. Vær også opmærksom på, at en del koncerter i min guide overlapper hinanden. Men i denne guide er udgangspunktet, hvis alt var muligt. Så kære læser, både du og jeg selv skal lave nogle hardcore prioriteringer, når det først går løs!

God festival!

 

Marshall Cecil

s!b!p! X Soundvenue Pre-Party

Tor 10. maj 20:30 –

RADAR

+

Lør 12. maj 20:30
VoxHall

Forsanger Daniel Abraham laver svævende artpop sammen med producer Sophus August Tuxen, der også spiller keys, samt trommeslager Sebastian Fibiger. Det er en uforudsigelig omgang, hvor genrer opløses og blandes lystigt. Bandet er heller ikke bange for at bygge en stemning op i lang tid, før noget der minder om et omkvæd falder. (f.eks. i den ambivalente Going up / Going down).

 

Yangze

s!b!p! X Soundvenue Pre-Party
Tor 10. maj 20:30 –
RADAR

+

Fre 11. maj 22:00
VoxHall

Yangze er Jakob Littauers elektro-pop projekt. Det er en talentfuld ung herre, som allerede som 12 årig brød igennem med duoen Electrojuice og senere udgav et album som trio med bl.a. Tomas Barfod under navnet Jatoma. Yangze er minimalistisk, futurisk pop og forbandet iørefaldende!

 

Death Machine

Celebration Records Dayparty
Fre 11. maj 13.30
Ogginokken i det tidl. Double Rainbow

Musik Mig Blidt havde Death Machine på plakaten til 7. udgave af “Musik Mig Blidt præsenterer”, hvor bandet desværre måtte aflyse pga. sygdom. Derfor glæder jeg mig ekstra meget til at opleve dem på SPOT. Deres debutalbum Cocoon, spækket med støvede sci-fi-folk-perlerm, var blandt mine favoritter fra 2017.

 

Katrine Stochholm

Fre 11. maj 15:30
Godsbanen – Åbne Scene

Musik Mig Blidt har et særdeles godt øje til Katrine Stochholm (tidligere forsanger i Under Byen) og kårede hendes sidste album Danser Til Radio til et af de bedste danske albums fra 2016.  Du skal opleve Katrine Stochholm for hendes vokals nærvær, inderlighed og melankolske styrke. For hendes sanges, sprudlende, farverige legesyghed, fornemmelse for finesse og evne til at skabe drømmende, hypnotiserende stemninger. Jeg håber i øvrigt inderligt, hun spiller den på samme tid skrøbelige, stærke og vanvittigt smukke Jeg Husker Alt!

 

 

Skylar Fri

Fre 11. maj 16:00
SPOT ROYAL

+

Fre 11. maj 21:15
Atlas

Skylar Fri er et lovende navn på den danske popscene, som lægger sig i slipstrømmen af patosfyldt pop i stil med Mø, Iris Gold, Ea Kaya og norske Sigrid. Bestemt et lyt værd, men du er nødt til at gå før Katrine Stochholm er færdig, hvis du skal nå at fange duoen.

 

MARY JEAN

Fre 11. maj 16:45
Rå Hal – Godsbanen

+

Lør 12. maj 18:00
Klubscenen – Musikhuset

Mary Jean har arbejdet med kunstnere som Kajsa Vala og Katrine Stochholm (Under Byen), og har for nylig udgivet en single med sit faste band, der består af stærke spirende kræfter fra den danske musikscene. På trommer og kor har Mary Jean bl.a. sidste års SPOT-aktuelle Espichicoque, og singlen produceret af Anders Boll, der har lavet lyd for bl.a. Efterklang og Lowly.

Den nye single Under The Jungle Green, som du kan lytte til i en livesession herunder, er ligesom resten af den dansk-amerikanske sangskrivers musik, bygget på inspiration fra flere af hendes rejser i Afrika samt læren om kinesisk filosofi. Spiritualitet går igen i Mary Jeans musik, der befinder sig i et eksperimenterende krydsfelt mellem ambient pop og Afrikansk traditionel stammemusik. Selv kalder MaryJean genren for ”tribal-pop”. Der er flere singler på vej her i 2018.

 

EmmaDop

Fre 11. maj 17:00
Klubscenen – Musikhuset

EmmaDop har endnu ikke udgivet noget officielt, men der ligger en række livesessions – og optagelser, som vidner om et godt tag om synth-popgenren i en atmosfærisk og drømmende indpakning. Arbejder i øjeblikket på deres kommende debut-ep.

 

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Celebration Records Dayparty
Fre 11. maj 17:00
Ogginokken i det tidl. Double Rainbow

De seneste år har We Are The Way For The Cosmos To Know Itself brugt på at forfine deres udtryk og på at finde deres egen lyd, hvilket udmunder i en EP til efteråret. Musik Mig Blidt fik for ca. 1 måned siden æren af at præsentere første smagsprøve herfra med titlen Flashbackssom er pænt genial! Bandet skriver fremragende popsange med deres helt egen særlige islæt af kosmisk energi tilsat 80er- og 90er-nostalgi.

 

Crush

Fre 11. maj 18:00
Bora Bora

+

TAMBOURHINOCEROS DAY PARTY

Fre 11. maj 13:10

Dome of Visions – Inge Lehmanns Gade, Pier 2

Crush er lidt af et wildcard, da der endnu ikke er noget musik ude fra Annsofie Salomon, som musikeren bag hedder i virkeligheden. Hun har arbejdet på dette projekt i over tre år, så det er altså en omhyggelig kunstner, vi har med at gøre.

Når man så er signet på det toneangivende selskab Tambourhinoceros er min opmærksomhed yderligere vakt. Og når Tambourhinoceros samtidig lover at fans af Joanna Newsom, El Perro Del Mar and Angel Olsen ikke bliver skuffede, bliver forventningerne ikke mindre!

 

Marie-Louise Munck

Præsenteres af DUP
Fre 11. maj 19:30
Bora Bora

DUP bruger ordene “melankolsk og dybdegående eftertænksomhed” om Marie-Louise Muncks musik, og det er egentligt meget præcist. På hendes mini-albumm Moon Dogs fra sidst i marts, kan man virkelig høre, at Marie-Louise og medproducer Troels Bech virkelig har arbejdet benhårdt på at mane de helt rigtige lydlandskaber og tonaliteter frem, som understøtter det alvorlige indhold, der kredser om kærlighed og identitet. Resultatet er meget følelsesfuldt og gribende på en underspillet måde.

”Min intention har været, at behandle de meget dramatiske fortællinger på en så afdæmpet måde som muligt, ved at sætte dem i scene i lydlandskaber, der inviterer til væren og nyorientering”, forklarer Marie-Louise.

 

Schwarze Fiktion

Fre 11. maj 22:30
Remisen – Godsbanen

Schwarze Fiktion beskriver deres lyd som “Den besnærende lyd af neonoplyste metropoler efter midnat. Elektronisk rock spændt som en fjeder. Romantisk postpunk med masser af krop.” Og det er egentlig meget godt ramt. Lyt f.eks. til den bastante Disconnected – en sang, som med sin pumpende beats, hvinende guitarstøj og synthsflader nærmest er skabt til at hamre speederen i bund på den tyske autobahn. Eller de mere svævende, rumklangsfyldte og dystopisk smukke numre The Devil’s Trail og Enclosed.

 

Molina

Tor 10. maj 21:00
Sway – Sankt Clemens Torv 17

+

Fre 11. maj 22:45
Atlas

+

TAMBOURHINOCEROS DAY PARTY

Fre 11. maj 14:30

Dome of Visions – Inge Lehmanns Gade, Pier 2

Molina laver psykedelisk og skæv synthpop. Hun har lige smidt en ny single, Hey Kids, som er mega cool på sin egen 80’er-agtige måde med stramme beats og et loop af omtågede synthesizere. Svenske Late Verlane optræder med gæstevokal.

Hey Kids er Molinas første single i 2018, og der vil følge flere som året skrider frem. Den er skrevet af Molina og Late Verlane og produceret af Molina selv.

 

Virgin Suicide

Fre 11. maj 23:30
Scandinavian Congress Center – Left

+

Silvertip Agency showcase at SPOT Festival

Lør 12. maj 22.10

Aarhus Volume

Fængende, energisk og en smule pastiche i udtrykket er Virgin Suicide. Bandet låner ubesværet fra solbeskinnet britpop og har stærke referencer til 80’ernes jangle-pop. Det er efterhånden nogle erfarne fem herrer, som har rumsteret siden 2012, hvor jeg første gang skrev om bandet. Jeg har før anbefalet dem i guides til både SPOT- og Roskilde Festival, og denne gang er sikkert heller ikke sidste gang. De holder stadig 100 % og er et sikkert kort, når det kommer til stilsikkerhed og evnen til at sprede glæde og god energi med deres små-naive, romantiske sange.

Bandet har i 2018 varslet en række singler, hvoraf Madonna er den første:

 

 

Who Killed Bambi (with artists)

Lørdag den 12/5.
13.00 Who Killed Bambi + Asbjørn – SPOT ROYAL (Fri Entré)
16.15 C. Sadolin + Who Killed Bambi (Klubscenen)
17.15 The Attic Sleepers, Store Sal

Jeg elsker strygere, og jeg elsker strygerarrangementer! Når de i sammenhæng med rytmisk musik får lov at få en fremtrædende plads, skaber det dybder og stemninger i musikken, som ikke kan opnås på andre måder. Lørdag er der hele tre koncerter med strygeensemblet Who Killed Bambi, hvor du får mulighed for at opleve dette! Who Killed Bambi spiller sammen med både Asbjørn, Cecilie Sadolin og The Attic Sleepers.

Siden 2009 har ensemblet faktisk specialiceret sig i at bearbejde og fortolke musik af en stribe af danske og nordiske sangskrivere. Musikken bliver arrangeret af og for ensemblet og opført med sangskriverne selv.

 

Aufori

Præsenteres af KarriereKanonen
Lør 12. maj 17:00
RADAR

KarriereKanonen har udvalgt Aufori som én ud af 12 kandidater i 2018 – og Aufori er efter min mening klart dem, som har mest på hjerte af de 12. Bandet består af fire efterskolevenner, der deler musikalsk slægtskab med kunstnere som Aksglæde, TÅRN og især Katinka. Genren er indie/singer songwriter med ukulele som centralt instrument. Musikken indeholder lyrisk, reflekterende hverdagspoesi samt samfundskritik på dansk. Og så er den intim og ærlig og elegant. Forsanger Anna Ritsmars lyse inderlige vokal er desuden let at forelske sig i.

 

Bad Birthday

Lør 12. maj 17:30
Rå Hal – Godsbanen

Det er et forfriskende take på popgenren, som Bad Birthday præsterer. I de uforudsigelige kompositioner er der både skønsang og rap, eksotisk klingende og eksperimenterende instrumentation, høj rytmisk kompleksitet, world music/jazz-tendenser og computerspilsæstetik. Bad Birthday er altså lidt af en musikalsk smeltedigel, men det er absolut positivt ment. Det sprudlende nummer Future Me minder mig i øvrigt i sidste tredjedel lidt om Under The Sea fra Disney’s The Little MermaidKan du høre ligheden?

 

Fugleflugten

Lør 12. maj 19:30
Scandinavian Congress Center – Left

Det er lidt en selvfølge, at Fugleflugten skal med i mine anbefalinger til SPOT. Jeg håndplukkede dem nemlig personligt til Musik Mig Blidt præsenterer (vol. 7) i 2016, og jeg har siden skrevet om dem mange gange, senest i min gennemgang af mine favoritudgivelser fra 2017, hvor jeg gav deres EP Bølgevækker følgende ord med på vejen: (Bandet) “mestrer at kombinere skrøbelig inderlighed og længselsfuld melankoli i et sælsomt lydunivers, der krydser bro mellem shoegaze, dream pop og post-punk. Rasmus Ydes dansksprogede lyrik formår, på trods af sin simpelhed, at drage med sin naturinspirerede metaforik.”

 

Luster

The Orchard Dayparty
Lør 12. maj 16:00
Sway – Sankt Clemens Torv 17

+

Præsenteres af Oppenheimer
Lør 12. maj 20:45
Godsbanen – Åbne Scene

Det er et meget overbevisende debutalbum, som Luster udgav tidligere i år. Vi snakker skæv psych-pop i lo-fi-indpakning og med international appel. Sanger og sangskriver Jacob Haubjerg står i centrum, mens hans band består af folk fra andre dygtige projekter – Ice Cream Cathedral, Masasolo og Sleep Party People.

 

ONBC

Fre 11. maj 00:30
Sway – Sankt Clemens Torv 17

+

Lør 12. maj 21:00
Bora Bora

ONBC’s Travelmate lavede efter min mening en af de smukkeste og mest melodiske stærke plader fra 2017. Du kan kalde det støjpop-rock, dreampop, shoegaze – whatever. Albummet er ikke så enkelt at kategorisere, for der er også noter af surf, country og americana på pladen. Og masser af rumklang. The Jesus and Mary Chain spøger som reference på de støjende passager, men udtrykket bliver blødt væsentligt op af twangy guitarer, orgler, klokkespil og vibrafon-temaer, og ikke mindst bandets to sangerinder Camilla Florentz og Tanja Simonsens lyse, luftige vokaler, som er blevet sammenlignet med sangerinder som Hope Sandoval fra Mazzy StarWendy Smith fra Prefab Sprout samt Julee Cruise. Mange af sangene får som resultat en blid, poetisk, vuggevise-agtig kvalitet, som går rent ind hos undertegnede. Lyt til albummet her:

 

Yune

Præsenteres af Limbo Collective
Lør 12. maj 23:30
A-Huset

Yune er endnu et band Musik Mig Blidt har fulgt tæt i flere år og som også har spillet til Musik Mig Blidt præsenterer (vol.5) (sammen med Fugleflugten). De spiller skæv, charmerende pop, leveret med tilbagelænet overskud og en god portion groove i deres brug af bas. Som de seneste singler Wovels og Animal demonstrerer er Yune et særdeles dygtigt indie-pop-band, der har fundet deres egen lyd inden for genren, hvor melodierne udfolder sig mere organisk og vævende og er mindre søgende efter hooks. Potentialet er stort, og bandet planlægger endelig at udgive debutalbummet til efteråret. Eftersigende skulle det dreje sig mere over i trip-hop-genren(!), så bandet må have truffet nogle radikale musikalske valg på det sidste, som jeg bliver nødt til at høre, hvordan lyder!

2 maj
2018

Musik Mig Blidts danske favoritalbums 2017

Jeg er klar over, at denne artikel optimalt set burde være udkommet tættere på årsskiftet end tilfældet er, og det ærgrer mig, at det først er nu, den lander. Det går hurtigt i musikbranchen, og især for en musikblog er sigtet ofte rettet mere fremad end bagud. Nogle gange på bekostning af, at stoppe op og gøre regnskab.

2017 bød imidlertid på stribevis af interessante indenrigske udgivelser, som jeg føler, vil være en skam ikke at nå at fremhæve som noget særligt. Og da god musik er god musik uanset udgivelsestidspunktet og anmeldelsestidspunktet, finder du forhåbentlig stadig som læser denne gennemgang relevant og værdifuld. Hvem ved, måske er der en udgivelse eller tre iblandt, du overså!?

Listen her er et udtryk for de udgivelser fra 2017,  som gjorde det største indtryk på mig. Rækkefølgen er i tilfældig.

 

Bandina ié – Synekdoke

Debut-albummet fra københavnske Bandina ié var 6 år undervejs, og det kan høres på detaljegraden i instrumentaliseringen og omhyggeligheden i de kompositionelle valg, som vækker associationer til bl.a. Efterlang og The Album Leaf. Over kun 6 udelukkende instrumentalnumre med en samlet varighed på ca. 35 minutter tager albummet dig med på en eventyrlig rejse gennem varierende, farverige og filmiske landskaber fulde af majestætisk opløftende klangflader, post-rock guitarer og delikat electronica.

 

Av Av Av – Everything is True

På Everything is True har Av Av Av, bestående af de dygtige DJ’s pg producere DJ Er Du Dum Eller Hvad, Eloq og Unkwon smedet en EP, som næsten er på højde med tyske Moderats evne til at lave atmosfærisk, bastung techno-pop. Produktionerne rummer masser af lækre effekter, tweakede synths og gungrende beats. Det lyder festorienteret, og det er det også, men den skandinaviske melankoli skinner stadig igennem i klange og melodier, bl.a. i form af strygerarrangement på anden halvdel af Habitat og Jacob Bellens sørgmodige gæstevokal på den fantastiske drum’n’bass-inspirerede Love With Reason. Elektronisk musik med finesse og dybde – ja tak!

 

Bodebrixen – Ruins

Bodebrixen, bestående af Andreas Brixen og superproducer Aske Bode har begået et funky, dansabelt og storladent, smukt popalbum, som cementerer duoens store sangskriverevner.

Det er en meget organisk lydende plade, sammenlignet med poplandskabet i dag. Brugen af strygere og blæseinstrumenter klæder mange af sangene fornemt og skaber både romantiske undertoner og giver albummet en form for klasse og finesse, som også findes i amerikansk swing musik fra 50’erne og 60’erne (f.eks. Frank Sinatra). De rytmiske elementer på albummet sender tankerne hen på musik fra tropiske egne og giver en lyst til at vugge i hofterne mens man sipper hvidvin eller rosévin i det gyldne skær af en sommeraftens solstråler. Numrene St. Tropez og Town Hall Square er i min optik, nogle af de smukkeste pop-kompositioner fra 2017 – ikke bare i DK, men i det hele taget!

 

Communions – Blue

Communions har på Blue udviklet en evne til at skrive pop-anthems, der sikkert ville imponere selv stadionrock-bands som Oasis, Kasabian og The Strokes. Guitar-riffene og omkvædene er vanvittigt melodiøse, og så er Martin Rehofs vokal bare cool og besidder den her udefinerbare ungdommelige energi sammensat af smertelig erkendelse, henslængthed og fandenivoldskhed.

 

Death Machine – Cocoon

Bandet beskriver selv deres lyd som støvet sci-fi-folk, og det er faktisk ikke en dårlig beskrivelse. Udtrykket er spændt ud mellem det intimt folkede og tungsindige og det mere elektroniske og svævende, hvor rumfornemmelsen er større. Produktion er varm og sprød, og albummet er spækket med gode numre, men favoritterne i Musik Mig Blidt-hulen tæller Cocoon, Bleak, Underground og With You.

 

Goss – Heathcare (EP)

Original og ofte opløftende Electro-pop fra Goss. Melodierne sidder lige i skabet og bliver hængende. Ep’en er co-produceret af Vera (Liss, Mø mfl.) og Vasco (Soleima), hvilket bestemt ikke har skadet!

 

Fugleflugten – Bølgevækker (EP)

Det er gået stærkt for Fugleflugten siden jeg håndplukkede dem til den femte udgave af Musik Mig Blidt præsenterer i 2016. Debut-ep’en Aftenpragtstjerne var blandt mine favoritudgivelser fra 2016,og i 2017 spillede de på Roskilde Festivals Rising-scene. Opfølgeren Bølgevækker udkom i oktober og fortsætter med at vise et band, der mestrer at kombinere skrøbelig inderlighed og længselsfuld melankoli i et sælsomt lydunivers, der krydser bro mellem shoegaze, dream pop og post-punk. Rasmus Ydes dansksprogede lyrik formår, på trods af sin simpelhed, at drage med sin naturinspirerede metaforik. (Læs også Musik mig Blidts interview med Fugleflugten.)

 

Lindring – Giv Tid

Bandet Lindring, bestående af musikerne Annelouise Adolph, Mikkel Ploug, Adi Zukanović, Jeppe Skovbakke og Jeppe Gram har sat nye melodier til nogle af de bedste klassiske digte fra den danske sangskat og litteraturhistorie på deres album Giv Tid.

Teksterne, som er håndplukket fra højskolesangbogen, er skrevet af store danske digtere som Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, Emil Aarestrup, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær mv.. Det lyder som et projekt, som nemt kunne falde til jorden, men mod forventning pustes der nyt liv i de den stærke lyrik med 10 nye kompositioner, som byder på komplekse arrangementer med stor detaljerigdom og utraditionelle opbygninger. Samtidig er sangene lettilgængelige med iørefaldende melodier. Stilen er indie-folkrock med elementer fra jazz, klassisk musik og singer-songwriter. Af og til er der noget 90’er-indie over sangenes tonalitet og sensibilitet, som minder mig om tidlig Mew.

Giv Tid fortjener en langt større lytterskare, end jeg tror, den har. Giv den noget af din tid!

 

Lowly – Heba

Lowly er et band, jeg både har anbefalet at holde øje med i 2015, da de stadig var upcoming og igen i starten af 2017, idet de dengang endnu ikke havde udgivet et album. Jeg skrev, at Heba sikkert ville komme til at tage Danmark og verden med storm i 2017, og det holdt meget godt stik. Albummet har stort set kun fået anmelderroser, og blev bl.a. nomineret til kritikerprisen Steppeulven og var fortjent både på Soundvenues og Politikens top 10 over de bedste danske albums. Ligeledes gik det i udlandet, hvor Heba fik strålende anmeldelser i toneangivende medier som The Line of Best Fit, Pitchfork, Clash Music, PopMatters, m.fl. Lowly roses bl.a. for deres evne til tage livtag med popgenren på en original og frisk måde og samtidig have en signifikant hørbar egenlyd, som oveni er meget unikt for et debutalbum at besidde i så høj grad. Jeg er meget enig!

 

Masasolo – At Sixes And Sevens

Det psykedeliske, svævende og drømmende udtryk er i højsædet på dette helstøbte debutalbum, mens lyrikken har mere tyngde og således kredser om forventningerne til og realiteterne ved voksenlivet. Sangene, som er rigt instrumenteret og har et dybt lydbillede, er synth- og guitarbårne og toppet af med tørre og sprøde trommer samt velplacerede korstemmer undervejs. Morten Søgaard har begået et yderst ambitiøst og vellykket indiepop-album med vink til musikalske kollegaer som Unknown Mortal Orchestra og Tame Impala uden at miste sit eget særkende.

 

Milford – Milford (EP)

Københavner-kvartetten Milford betående af Johan Nørregaard, Mikkel Baunkilde, Jacob Ulstrup og Mads Nørregaard Michelsen udgav i 2014 det oversete album Smithereens. Dengang fik de en del omtale her på siden, og jeg håndplukkede også bandet til at spille til Musik Mig Blidt præsenterer, vol. 1.

I 2017 udkom en ny selvbetitlet EP, der viste nye sider af Milford, muligvis inspireret af Kissaway Trails i tonen. Hvor Smithereens var langsom, akustisk og folket, er den nye EP mere poppet, højstemt og syntetisk med sfæriske synthesizere som centralt virkemiddel. Produktion er flot, melodierne lige til at nynne, og Johan Nørregaards inderlige vokal fungerer upåklageligt.

 

ONBC – Travelmate

ONBC’s Travelmate er for mig én af de smukkeste og mest melodiske stærke plader fra 2017. Du kan kalde det støjpop-rock, dreampop, shoegaze – whatever. Albummet er ikke så enkelt at kategorisere, for der er også noter af surf, country og americana på pladen. Og masser af rumklang. The Jesus and Mary Chain spøger som reference på de støjende passager, men udtrykket bliver blødt væsentligt op af twangy guitarer, orgler, klokkespil og vibrafon-temaer, og ikke mindst bandets to sangerinder Camilla Florentz og Tanja Simonsens lyse, luftige vokaler, som er blevet sammenlignet med sangerinder som Hope Sandoval fra Mazzy StarWendy Smith fra Prefab Sprout samt Julee Cruise. Mange af sangene får som resultat en blid, poetisk, vuggevise-agtig kvalitet, som går rent ind hos undertegnede.

 

Pinki Rings – Do You Understand What I Say? (EP)

Pinki Rings er en dansk-iransk duo, der tidligere udgav musik under navnet Rosemary. De fem sange består dels af dyster og sært dragende electronica med bombastiske beats og en god mængde forvrængning og manipulation af lyde og vokaler og dels af mere afdæmpede, ambiente passager, som på afslutningsnummeret Gone, som er skrevet sammen med David Lynch’ huskomponist Angelo Badalamenti.

Favoritterne er dog nok Ayako og Dance to the Beat, hvor mørket virkelig får lov at trænge igennem på en rå og cool måde. Tjek også den flotte video til den ekspressive Guns in the Club ud, instrueret af det ene bandmedlem, Lasse Martinussen.

 

Rainbrother – Tales From The Drought

Tidligere på året kastede jeg en stor anbefaling efter Rainbrothers album Tales From The Drought, som af en eller anden grund har fået mere opmærksomhed i udlandet end herhjemme. Denne anbefaling står jeg stadig ved.

Åbningsnummeret Riverside er en god indikator for, hvad resten af albummet har at byde på: Lækkert rullende jungleagtige beats, drømmende westernguitar, rytmisk finurlige kor-elementer samt repetitive melodiske mønstre. Korarrangementerne, som findes på tværs af albummet, kører ligesom i melodisk ring og medvirker generelt til at skabe tranceagtige tilstande hos lytteren. Det smukke, psykedeliske nummer East African Dream er måske det tydeligste eksempel herpå.

Generelt er Tales From The Drought et album, hvor man opsluges af det musikalske nu fremfor at se frem mod det forløsende omkvæd eller klimaks, vi kender fra populærmusikken. Dejligt befriende!

15 apr
2018

Guldkorn februar + marts 2018


Foto: Nicholé Velásquez

Det er blevet tid til at samle op på de seneste par måneders bedste nye musikalske fund fra MMB. Guldkornene fra februar og marts byder på masser spændende nye toner.

Som sædvanlig er artister fra det danske vækstlag rigt repræsenteret. Dyk f.eks. ned i nyt fra Skylar Fri, Kara Moon, Glume, Shy shy shy, Moon Loves Honey, Rainbrother, Palace Winter, ØYA, Pinemoon, Flag White, Silque, Diet, Yune, Jacob David og Fugleflugten.

OBS! Opleves bedst med at par kvalitetshovedtelefoner!

Guldkorn februar 2018

1. Gundelach — Past The Building (feat. ARY)
2. For Esmé — Doubtmouth
3. Rival Consoles – Unfolding
4. Skylar Fri — Gold Rush
5. Kara Moon — Insensitive
6. Glume — Protocol
7. Shy shy shy — Lucky Luke
8. Vancouver Sleep Clinic — Closure Ft. Drew Love
9. Moon Loves Honey — Lonely Day
10. Rainbrother — Black Chemicals
11. Palace Winter —  Empire
12. Club Kuru — The Memory Junkie
13. The fin. — Outskirts
14. ØYA — Dreams Rewind
15. Great News — Untouchable
16. Pinemoon — Pinemoon – I Try
17. Rich Aucoin — Release
18. Rich Aucoin — The Dream
19. Tambour – Silhouettes
20. Fabrizio Paterlini — My Misty Mornings

 

Guldkorn marts 2018

1. Flag White — Intet & Væren/Morfar & Mormor
2. Swim good now – Daylight (with Daniela Andrade, Ryan Hemsworth, Lontalius & olli)
3. Over Sands — ISTHMUS
4. Shy shy shy — Pretenders
5. Club Kuru — I’m Still A Man
6. Silque — Drive
7. Diet – John Cale
8. Diet – The Fighter
9. Sūraja — Little Helper
10. Yune — Vowels
11. Ari Roar – Implode
12. Field Division – This Is How Your Love Destroys Me
13. Frank Ocean – White Ferrari (JFDR’s version)
14. Kurt Riley – Love Is In My Heart
15. For Esmé — For Others
16. ViVii – Siv (You and I)
17. Jon Hopkins — Emerald Rush (Edit)
18. Justice – Phantom Pt. II (Midnight Kids Remix)
19. Rob Clouth – Transition (Ben Lukas Boysen Remix)
20. AJIMAL — hope for the best (Piano Day 2018)
21. Snorri Hallgrímsson – Homeless
22. Aukai — Cloudline – Single
23. James Maloney – Thirds
24. Jacob David – Loft
25. A Winged Victory For The Sullen – Long May It Sustain

 

Guldkorn, der ikke er tilgængelige på Soundcloud

Jeg har nedenunder samlet de guldkorn, som ikke findes på soundcloud eller som også har en musikvideo til, du ikke må snyde dig selv for!

1. Jon Hopkins – Emerald Rush
2. Rival Consoles – Untravel
3. Rafiq Bhatia – Breaking English
4. Fugleflugten – Mig og Migselv
5. Tom Rosenthal – Got Gold
6. Deptford Goth – Boy Cry
7. Rafiq Bhatia – Hoods Up
8. Rich Aucoin – Release
9. Son Lux – All Directions
10. ØYA – Fire Lines
11. ØYA – Isle
12. Gundelach – Slo Rock
13. Vancouver Sleep Clinic – Ayahuasca
14. Vancouver Sleep Clinic – Through The Night

Jon Hopkins – Emerald Rush

 

Rival Consoles – Untravel

 

Rafiq Bhatia – Breaking English

 

Fugleflugten – Mig og Migselv

 

Tom Rosenthal – Got Gold

 

Deptford Goth – Boy Cry

 

Rafiq Bhatia – Hoods Up

 

Rich Aucoin – Release

 

Son Lux – All Directions

 

ØYA – Fire Lines

 

ØYA – Isle

 

Gundelach – Slo Rock

 

Vancouver Sleep Clinic – Ayahuasca

 

Vancouver Sleep Clinic – Through The Night

 


Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skrive sær­skilt om al den gode nye musik, der løbende udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at samle op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det ville være en skam, hvis det gik din næse forbi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse forbi.

Soundcloud­-p­lat­for­men er indtil videre valgt som den primære platform for disse playlister, fordi det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om numre – remixes, bootlegs eller coverversioner, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Musik Mig Blidt på Spotify

Husk at du også kan høre og abonnere på Musik Mig Blidts “Best of 2018” på Spotify, hvor de fleste numre fra mine guldkornsplaylister fra året figurerer:

Related Posts with Thumbnails