Musik Mig Blidt

Her får du Musik Mig Blidts anbefalinger til Roskilde Festivals torsdagsprogram! Selvom det er nogle kunstnere, vi anbefaler, har vi valgt ikke at skrive så meget om Future Islands (16.00 på Arena), Solange (19.00 på Arena) The XX (22.20 på Orange), Nicolas Jarr (00.30 på Apollo) samt The Jesus & Mary Chain (02.00 på Arena), da disse navne er tilpas store nok til, at de fleste musikinteresserede vil kende dem i forvejen. I stedet fokuserer vi her på nogle kunstnere, vi kan lide, som der er større chance for er ukendt territorium for dig som læser (og lytter).

Sigrid – 12.30 – Apollo

20-årige norske Sigrid har både en sprød stemme, skriver gode popsange og er en sindssyg charmerende person på scenen med en fed energi. Det kommercielle potentiale er enormt, så er det sagt! Vi snakker popkomet-potentiale i liga med Mø. Hittet Don’t Kill My Vibe fortjener at blive et decideret storhit. Sangen har i skrivende stund ca. 11 mio. streams på Spotify, men herhjemme er hun endnu ikke så kendt. Jeg gætter dog på, at vi på danske breddegrader vil opleve, at sangen og Sigrid som artist snart vil eksploderer i popularit. Det vil for en gangs skyld være fortjent i hvert fald.

At Don’t Kill My Vibe også holder 100 % i akustisk form, uden originalens episke produktion til at booste sig, vidner om sangens store kvaliteter. Den måde hvorpå hele stemningen og attituden i sangen og selve Sigrids levering udvikler sig fra sårbar og skrøbelig til stærk og fandenivoldsk er meget gribende! Akustisk eller ej.

 

 

HUN SOLO – 13.00 – Avalon

HUN SOLO er et mega fedt koncept udviklet til at ruske lidt i konventionerne i musikbranchen. Dels forsøger pigerne bag konceptet at rykke ved optagetheden af det kunstneriske format “solokoncerten”, og hvad dette gør ved musikken og den kunstneriske og performative oplevelse. Dels har konceptet en ambition om at skabe mere synlighed for de kvindelige artister i det danske musiklandskab, hvor kvinder pt. udgør 20% af aktørerne.

HUN SOLO har derfor siden efteråret 2015 afholdt en række koncertaftener, hvor fem kvindelige musikere optræder som en perler på en snor. Aftenernes line-up skifter med hver HUN SOLO-turné. I denne Roskilde version har to af kvinderne bag, Nana Jacobi og Kirstine Stubbe Teglbjærg, som begge også er udøvende kunstnere, sammen med musikskriben inviteret tre nordiske kollegaer med ombord – Mariam The Believer fra Sverige, JFDR fra Island og Fallulah fra Danmark.

Lad os tage de to stiftere først. Kirstine Stubbe Teglbjærg er tidligere sanger i Blue Foundation og udgav udgivet et yderst fint debutalbum Hamskifte i 2013, som jeg omtalte således i forbindelse med min guide til Roskilde Festival 2013, hvor hun optrådte:

“”Hamskifte” (…) er drømmerock/pop, når det er mest charmerende og melodisk. Kirstine Stubbe Teglbjærg lyder til at have fundet i havn med både akustiske og elek­tro­ni­ske instru­men­ter, mani­p­u­le­rede felt­op­ta­gel­ser og selv­føl­ge­lig Kirsti­nes luf­tige, føl­somme vokal, der sta­dig lyder ligeså under­fun­dig og uskyl­dig som på Blue Foun­da­tion. Måske mere sår­bar og nær­væ­rende, idet Kirstine syn­ger på sit danske modersprog. Teksterne er i øvrigt smukke som en morgendugsdråbe, der bliver gennemslyst af den opgående sol.”

 

Nana Jacobi

Nana Jacobi er en dansk solokunstner med tre albums i bagagen. Genren er alternativ pop med rockede, skandinaviske undertoner. Tjek et af de numre fra hende, jeg bedst kan lide her:

 

Mariam The Believer

Mariam The Believer udgør den ene halvdel af gruppen Wildbirds & Peacedrums og gik i 2013 solo. Musikken er mørk pop med undertoner af folk. Hendes andet album kommer til efteråret og Pieces er anden single herfra.

Hendes ældre, smukke, langsomme nummer To Conquer Pain With Love burde give dig gåsehud:

 

JFDR

JFDR, som er Jófríður Ákadóttirs soloprojekt, er måske det største scoop i HUN SOLO’s lineup på Roskilde og for mig den primære årsag til at dukke op til HUN SOLO. JFDR spillede også for nylig på SPOT-festival, hvor vi anbefalede hende. Vi har nemlig at gøre med en af de mest markante og produktive skikkelser på den internationale musikscene lige nu. Björk er erklæret fan, og det er vi også!

Jófríður Ákadóttir er også medlem af Gangly (som optrådte i torsdags på Roskilde), Samaris eller Pascal Pinon (et projekt med sin søster, hvis flotte debutalbum tidligere er omtalt på MMB ), som alle er velsignet af hendes skønne, islandske vokal. Det nye album, Brazil, udkom for en måned siden, der er et interessant genremiks af skønsang med smadrede, programmerede snares til lange ambiente stykker, hvor tankerne virkelig kan få lov at vandre. Den lidt afbrudte stemning på albummet gør, at man ikke keder sig under de meget sceniske folk-stykker, og blandingen mellem akustisk og programmeret er virkelig spændende at lytte til. Det bliver fedt at se, om hun tager live-instrumenter med i live setup. Om ikke andet, så er alene hendes sfæriske stemme grund nok til at dukke op.

 

Fallulah

Danske Fallulah kræver formentlig ikke den store introduktion, da hun for et dansk publikum nok er den mest kendte af de fem kunstnere. Hendes seneste album fra 2016 med titlen Perfect Tense har både stort anlagte, episke elektronisk-poppede sange og mere organiske kompositioner, der samlet set rammer en god balance mellem det dybe og lyse. Det hele krydret med Fallulahs stærke, dynamiske fyrtårn af en stemme, selvfølgelig

 

 

aYia – 20.00 – Gloria

aYia er en trio fra Island, der laver laver mørk elektronisk pop. Mørket og uhyggen er meget udtalt i aYia’s musiklandskab, men det er ikke bare kulsort. Det er også vævet ind i tågede drømme, hvid røg, en god mængde mystik og ikke mindst forsanger Ásta Fanney Sigurðardóttis ekstremt atmosfæriske vokal. Tænk Purity Ring møder Fever Ray, så er du ikke langt fra aYia’s lyd. Et perfekt match til Glorias intime indendørs-scene, hvor mørket og drømmende kan nå – eller måske ligefrem krybe helt ud i krogene og mætte dine sanser.

Vi rykker ind i de rigtige festivaldage. Du har sumpet nok rundt i campingområdet nu. Vi har her på bloggen lavet en guide, så du ikke er tvivl om, hvad du skal høre. Som altid overlapper nogle af kunstnerne en smule, så dér overlader vi prioriteringen til dig. Justice (Orange scene, kl. 01.00) kender du sandsynligvis, så dem har vi undladt at gå i dybden med, men det er stadig en klar anbefaling, hvis du har brug for at feste igennem! Her følger de mindre kendte kunstnere, vi mener, du skal tjekke ud.

 

VANISHING TWIN – 17.30 – Gloria

Onsdag aften starter syret ud. På den lille, intime Gloria-scene spiller der lidt af et eksperimenterende projekt. Cathy Lucas, som du måske kender fra Fanfarlo startede sidste år projektet, som samme år udgav det flotte debutalbum med den lidt kiksede titel Choose Your Own Adventure.

Numrene er lange og forholdsvis arrogante. Den opmærksomme lytter vil blive belønnet, da det fede i projektet hverken består i det melodiske eller lyriske. Til gengæld er genrekombinationerne fuldstændig geniale. Der bliver leget med organiske jazztrommer, rungende synthezisers, vibrafoner, kontrabas og klarinet. Det lyder som en blanding af støvet 60’er rock, minimalistisk jazz og smuk klassisk musik.

Det er lidt en anden historie med deres nyeste EP Dream By Numbers, som i den grad er mere lyttervenlig. Vanishing Twin allierede sig med den legendariske producer, DJ Shadow, som har hjulpet med indspilninger og produktionerne på EP’en. Resultatet heraf er markant anderledes fra deres første udgivelser, som er svære at lytte til. Numrene er ikke længere pyskopat-lange og rodede (tidligere snakker vi altså 10 minutters skratten), genremæssigt er der kommet et mere definitivt udtryk og der er langt mere format og rytme på numrene. Det har ikke gjort projektet kedeligt, tvært imod. Med et næsten mellemøstligt finisher Dream By Numbers-EP‘en virkelig et klasseeksempel på, hvad en ny producer kan gøre.

Kom som altid i god tid på Gloria – der bliver hurtigt fyldt med mennesker.

 

WARPAINT – 18.00 – Arena

Efter en halv times kunstnerisk pop på Gloria trænger vi nu til noget rytme og tilgængelighed. Det har Warpaint. Kvartetten fra Los Angeles har siden 2009 udgivet fem albums. Det er et rutineret, produktivt og fedt hold. På første album, Exquisite Corpse, er udtrykket mildest talt anderledes end seneste album fra sidste år, Heads Up.

Dengang var det ømt, sfærisk og malerisk. mange af numrene blev dystre, vokalen var så lav og støvet, at man ikke kunne høre teksterne. Det er de ikke længere. Nu er det hårdt, hurtigt og velproduceret. Det fede ved Warpaint er, at de kan skifte udtryk på ingen tid. Fra dyster pop igennem tung elektronisk til klassisk rock. Hør selv her fra første til seneste album. Det eneste, de altid har holdt fast i, er deres karakteriske lyd på trommer og percussion samt bas.

De 4 damer spiller eftersigende med en vanvittig energi live, og med et bagkatolog som deres, så er der ingen grænser for, hvor mange forskellige numre, de kommer igennem. Arena-scenen plejer at være garant for høj, knivskarp lyd. Så mon ikke, at Warpaint får det store telt til at lette.

 

KEVIN MORBY – 22.15 – Pavillion

Efter et par timers pause, skal du nu se den amerikanske troubadour Kevin Morby. Det skal du, fordi han er en genial sangskriver, vokalist, bassist, guitarist og en top-charmerende fyr. Musikken er simpel og singer songwriter-agtigt med et indietwist. Det foregår i et meget behageligt tempo, stemmen er sommetider næsten croonet og der er ikke ét nummer, hvor guitaren ikke er sprød.

Siden 2013 er det allerede blevet til fire album for Morby. Specielt på det spritnye City Music album tager han tempoet lidt op, og rammer en lidt Mac Demarco-agtig stemning, bare knap så syret og gakket. De lidt up-tempo trommer blandet med den sløve bas og søvnige guitar gøre simpelthen musikken så lyttervenlig og hyggelig.

De tidligere plader adskiller sig ikke meget fra hinanden, og hvorfor skulle de det, når numrene er så simple og lækre. Har du en kæreste, så tag ham eller hende med – der er krammer-garanti.

 

Bonobo – 23.00 – Pavillion

Efter 45-minutters guitar og vokal skal du nu høre intellektuel house-musik. Simon Green udgav i 2000 sin legendariske Animal Magic plade. Her blandede han fransk 60’er-jazz med hiphop. Det er ikke til at sige, men mon ikke Den Sorte Skole har hentet en fin del inspiration her?

17 år senere er der kommet mere stilrene produktioner, smukke vokaler fra blandt andet Rhye og tunge Moderat-lignende trommer på Greens beats. Live har han skabt sig et stort ensemble, hvor han fremfører sine værker noget mere organisk, men samtidig beholder den elektroniske stemning. Det er altså en sjov blanding af rave, klassisk og jazz, når han spiller live. Udover sin kreativitet som producer er han en fantastisk DJ, og har derfor sans for nærmest perfekte setlister.

Sidst Green besøgte Danmark var i 2014, så det er en unik mulighed for at opleve den britiske Nicolas Jaar på Apollo-scenens fantastiske Funktion-One lydsystem.

Roskilde Festival står lige for døren, og som sædvanlig er festivalen klar med et særligt program for de første dage fra søndag til tirsdag med fokus på de helt unge og fremadstormende talenter fra hovedsageligt Danmark og resten af Norden. Disse spirende artister fra undergrunden vil spiller på scenerne døbt Rising og Countdown. Herunder får du Musik Mig Blidts anbefalinger til de to scener i kronologisk rækkefølge, der til min store begejstring indeholder en del kunstnernavne som Musik Mig Blidt tidligere har anbefalet i forskellige sammenhænge.

Søndag

---

 

AYOWA – 16.30 – Countdown-scenen

AYOWA er en duo bestående af Nicolai Kornerup og Hannah Schneider, der har eksisteret på musikscenen herhjemme siden begyndelsen af 2016. For en måned siden udgav de deres debut-(mini)album Eremit, der byder på atmosfærisk og tænksom elektronisk pop med shoegaze tendenser. På trods af, at bandets tekster er dansksprogede, har internationale medier og radiostationer som BBC 1, Radio X, Apple Music, Beats 1, P6Beat, Huffington Post (US), Noisey og Vice helt fortjent spillet og haft fokus på duoens musik.

 

Værket – 17.00 – Rising-scenen

Værket er et 6-mandsband fra København, hvis sange er lige så lange som håret – dvs. langt. Værkerne er typisk over 10 minutter lange og er komplekse psykedeliske, progressiv rock-kompositioner med, i rock-sammenhænge, uvante instrumenter som elektrisk orgel, trompet og tværfløjte! Og i livesammenhænge flyder numrene over i hinanden som ét langt værk. Jeg forestiller mig en hypnotisk, medrivende koncert på Roskilde!

 

Hater – 20.00 – Rising-scenen

Hater er fra Sverige og er egentlig ret elskelige, selvom deres navn antyder det modsatte. De spiller melodisk indie-støj-pop med en skøn, feminin vokal fra Caroline Landahl, der emmer af melankoli og nostalgi. Nogle gange bliver hun en smule hæs og går dermed lige i hjertet på undertegnede. Hvis du kan lide bands som Alvvays og Best Coast, er Hater sikkert noget for dig. Og hvis du ikke kender disse to referencer, bør du stadig give dem en chance! Seneste single Coming Down kan du høre herunder, og så kan i øvrigt lade dig overbevise af debutalbummet You Tried på streamingtjenesterne.

 

 

School Of X – 23:00 – Rising-scenen

Bag School Of X står Rasmus Littauer, der nok mest er kendt som Mø’s trommeslager og som musiker i talrige andre projekter som Asteroids Galaxy Tour, Broke, Reptile Youth og Soleima. School Of X er Rasmus Littauers soloprojekt og at dømme ud fra de få sange på hans Soundcloud profil, kan han sagtens stå egne ben med sine drømmende, velsmurte indiepop-sange.

Mandag

---

 

Franske piger – 14.00 – Rising-scenen

Gode dansksprogede tekster, gode melodier, lækre produktioner (tjek det tørre punch i trommerne ud!) og en folkelig lyd uden at være mainstream på den irriterende måde, hvis sidstnævnte giver mening? Det burde den gøre, når du først lægger ører til Franske Pigers smittende indiepop med en umiskendelig ungdommelig og naiv energi, som får det meste af musikken på P3 til at lyder skinger og bare for meget. Franske piger er det nye pop!

 

ARY – 16.30 – Countdown-scenen

Norske ARY er en kunstner som jeg er ganske enkelt er vild med! Jeg havde hende både med i vores artikel om 6 udenlandske navne, som jeg ved årets start mente man skulle holde øje med i 2017 og på min playliste over de bedste sange fra 2016, så jeg er meget tilfreds med at se hende på programmet i Roskilde!

Du kan forvente æterisk elektronisk pop med en vokal, minder en smule om Bjørks. I Norge er hun af mange musikmedier udpeget til at være et navn, man skal holde øje med. Hun vandt bl.a. Gaffa prisen i Norge for “årets norske nykommer”.

Specielt tre funklende, nærmest magiske singler viser hendes store talent. Den boblende, livlige Higher var første single og siden er The Sea og The End kommet til, der følger en mere spirituel, atmosfærisk stemning.

 

MONTI – 18.00 – Countdown-scenen

MONTI er et hip hop band fra Aarhus der kunstnerisk henter inspiration fra navne som Rejjie Snow, MF Doom og Action Bronson. Bandets old school hip hop har jeg selv oplevet på Pumpehuset i København i forbindelse arrangementet “UHØRT Præsenterer 2017” i februar, som undergrundsfestivalen UHØRT festival stod bag.

Her gav det 6 mand store band et brag af en energisk koncert, hvor alle spillede deres instrumenter live til perfektion. Glemt alt om fesne backtracks og forsanger Sebastian Bang Monti viste sig både at være karismatisk, sympatisk og ekstremt overbevisende i sin leveringer af de engelsksprogede tekster. Hans flow er hurtigt, men det hele sidder knivskarpt og uden antydningen af Danglish! Jeg er normalt ikke så meget til hip hop, men MONTI har noget autentisk over sig, som fanger mig.

 

Fugleflugten – 23.00 – Rising-scenen

Det er ikke nogen hemmelighed, at Fugleflugten har en særlig plads hos Musik Mig Blidt, da vi har haft rigeligt med fokus på bandet de sidste års tid. Højdepunktet var da Fugleflugten var på plakaten til 5. udgave af “Musik Mig Blidt præsenterer” på Kulturstationen i Vanløse, oktober sidste år, hvor de gav en overbevisende og medrivende koncert!

Bookingen skete på baggrund af debut-EP Aftenpragtstjerne, som Musik Mig Blidt kårede til en bloggens favoritudgivelser i 2016. EP’en byder på alternativ rock med rødder i subgenrer som shoegaze, dream pop og post-punk. Der er både rum til inderlige popmelodier og mere kraftfulde og støjede rocksange, som giver genklang i den tidlige post-punk og shoegaze-scene. Støjende og til tider længselsfulde guitarmelodier, insisterende beats og bevægelige basgange akompagnierer Rasmus Ydes danske tekster, der trækker på naturens metaforik i sin kredsen om kærlighedens væsen og det levede liv. Tekstuniverset udtrykkes på dramatisk og dragende vis gennem Rasmus Ydes dybe og visse steder halvdesperate vokal.

Læs også vores interview med Fugleflugten i forbindelse med, at de spillede til “Musik Mig Blidt præsenterer, hvor de kan blive klogere på bandets sangskrivningsproces, inspirationskilder og tankerne bag deres Musikvideo-univers.

Tirsdag

---

 

IRAH – 15.00 – Countdown-scenen

IRAH skabte med deres debutalbum Into Dimensions et mikrokosmos af forunderlighed, skønhed og mystik gennem deres smukt opbyggede og spændingsfyldte kompositioner, der kombinerer elementer fra både trip hop og electronica på effektiv vis.Tilsæt Stine Grøns sært dragende vokal, og du bliver suget ind i et nærmest spirituelt univers med mørke undertoner. Albummet endte da også som en af mine klare favoritter fra 2016!

 

Modest – 15.30 – Rising-scenen

Modest overlapper en smule med IRAH’s koncert, så her må du prioritere, hvad du vil høre mest af. Modest er en Aarhus-kvartet, der udgav deres debut-ep med titlen Pretty Sure It’s Honest den 12. maj i år, som virkelig har fået meget rotation hos Musik Mig Blidts skribenter.

EP’en består af fire sindssygt gennemarbejdede numre. De er mixet og masteret med markante trommer, en tydelig Fender Jazzmaster-guitar og en Morrisey-agtig vokal. Tænk Joy Division, som rent faktisk er optaget ordentligt. De har en støvet lyd og smukke melodier. Teksterne er melankolske, men på samme tid opløftende. Bandet er både gode på deres langsomme ballader og de hurtige teenage-rockede numre med dybe andenstemmer. Favoritnumrene er de melodisk stærkeste – Dugout og Pride. 

 

Farveblind – 16.30 – Countdown-scenen

Lige efter Modest’s koncert skal du fange nordjyske Farveblind, som I den grad kan sparke en fest igang! Farveblind er endnu et af de bands som Musik Mig Blidt i januar havde på listen over danske bands man skal holde øje med i 2017.

Farveblind er en elektronisk duo fra Aalborg, bestående af Magnus Pilgaard Grønnebæk og Jens Asger Lykkeboe Mouritzen, der til liveoptrædener står for henholdsvis at dreje på knapperne og operere akustisk trommesæt. Resultatet er et hårdtslående, nærmest rave-agtigt elektronisk udtryk, der forenes med organisk, melodiøs pop-sensibilitet.

Jeg har set Farveblind flere gange live, og hver gang sparker de ganske enkelt røv og river deres publikum med – og rundt! Indtil videre er beviserne deres catchy Xolo Island remix, deres førstesingle Wasteful Talk og seneste skud på stammen – Indima (feat. Khaya N9).

Få et indtryk af den energi, som Farveblind skaber, når de optræder live via dette link til et video-sammenklip fra Smuk Fest 2016: FARVEBLIND @ SMUKFEST 2016

 

Silvester – 21.30 – Countdown-scenen

Silvester har flere gange optrådt på Musik Mig Blidts guldkornslister med deres funky, dansable og ofte sommerlige pop. Der er en lækker nærmest erotisk pool-stemning over Silvesters vuggende basgange (tjek lige Oceans basgang ud!), der går lige i hofterne. Silvesters musik er perfekt som soundtrack til en tilbagelænet fest med vennerne!

 

Gangly – 23.00 – Countdown-scenen

Gangly laver mørkt, atmosfærisk og bastungt elektronisk pop og er endnu én af de udenlandske bands, jeg tidligere har anbefalet at holde øje med i 2017. Bandet består af de islandske musikere Sindri Már Sigfússon fra Sin Fang, Úlfur fra Oyama og den talentfulde Jófríður Ákadóttir fra Samaris, Pascal Pinon og hendes soloprojekt JFDR, hvis luftige Björk-klingende vokal pryder Ganglys musik. Det er en trio som ikke har travlt, idet de hver især har andre musikalske projekter i gang ved siden af Gangly. Derfor har de over 2 år kun udgivet 4 numre,og her i 2017 er det kun blevet til nummeret Whole Again! Talentet er dog ikke til at tage fejl af!

I øvrigt er de animerede musikvideoer til Ganglys musik lidt af en oplevelse i sig selv. Billederne i slow-motion af bl.a. menneskeskikkelser og planter lavet af en slags levende, flydende guld omgivet af bælgmørke synes at forlænge det mørke og mystiske i musikken på meget dragende vis, så jeg håber meget, at trioen på en eller anden måde inkorporerer denne visualitet i deres liveshow.