Musik Mig Blidt

Her kom­mer den bed­ste nyop­da­ge­de musik fra janu­ar og febru­ar. Marts og april føl­ger sna­rest, så du kan få den aller­ny­e­ste musik ser­ve­ret på et sølv­fad. Det er nemt og det er godt — og vig­tigt!

Sær­ligt i dis­se tider, hvor vi ikke kan gå til live­kon­cer­ter, og som­me­rens festi­va­ler er afly­ste, og en vig­tig kil­de til at opda­ge ny musik der­med er os frarø­vet. Det­te går også sær­ligt udover nye arti­ster, som nu ikke kan opbyg­ge et publi­kum gen­nem tur­néer og festi­val­jobs. Der­for er det mit ydmy­ge håb, at det­te ind­læg kan hjæl­pe med sæt­te fokus på en ræk­ke af dis­se kunst­ne­re, som pt. måske er ekstra svæ­re at opda­ge!

Dan­ske arti­ster inklu­de­rer i den­ne omgang:

GRETA, Sal­ka, Alpas Ave, Hymns from Nine­veh, Talitha Fer­ri, Kúlu, MALMØ, Boo­le­an Car­go, Yune, AyOwA, The Blue Van, Flag Whi­te, Johan Gran­berg og Goss. 

Guldkorn januar 2020

1. STRØM — Last Try
2. Doug­las Dare — The Joy In Sara­h’s Eyes
3. Hig­ha­saki­te — Under The Sun
4. GRETA — Daugh­ter
5. Solo­mon Grey — Inter­sta­te 695
6. Richard Luke — Love in Fal­ling
7. Tourist — Bun­ny
8. Foreign Fields — Don’t Give Up
9. bonjr — Para­noia ??? by yui, a rework
10. Gen­ga­hr — Never A Low
11. Sal­ka — Sta­tion
12. Cold Mail­man — You-Sha­ped Hole
13. Solei­ma — Roses

 

Ekstra guldkorn fra januar 2020

Som sæd­van­lig har jeg nede­nun­der sam­let de guld­korn, som ikke fin­des på soundcloud eller som har en musik­vi­deo til, du ikke må sny­de dig selv for!

1. Sus­an­ne Sund­før — When The Lord
2. Sal­ka — Sta­tion
3. Alpas Ave — Bla­ck Mir­ror
4. Ben Lukas Boy­sen — Fabrizio
5. Lau­ra Gib­son & Dave Dep­per — Let’s go
6. Hymns from Nine­veh — Den Sorg­lø­se Som­mer
7. Circa Waves — Love You More
8. Other Lives — Lost Day

Sus­an­ne Sund­før — When The Lord

 

Sal­ka — Sta­tion

 

Alpas Ave — Bla­ck Mir­ror

 

Ben Lukas Boy­sen — Fabrizio

 

Lau­ra Gib­son & Dave Dep­per — Let’s go

 

Hymns from Nine­veh — Den Sorg­lø­se Som­mer

 

Circa Waves — Love You More

 

Other Lives — Lost Day

Guldkorn februar 2020

1. Talitha Fer­ri — Home
2. Tourist — Elixir
3. Foreign Fields — Ter­rib­le Times
4. Kúlu — I’m Right Here
5. Lou­is The Child — Big Time (X Games The­me)
6. Klang­stof — Phan­toms (ft. LUWTEN)
7. MALMØ — Farewell Roa­ring Oce­an: The Ine­vi­tab­le End, Pt III
8. Boo­le­an Car­go — Mira­c­le (feat. Benja­min Ask­holm)
9. BLOMMA — August
10. Yune — Odd One Out
11. Camel Power Club — Giz­mo
12. Hig­ha­saki­te — All For Love
13. Clem Leek — Land
14. Nik­las Pas­ch­burg — Duvet
15. Ali­ce Baldwin — Plea­se tell my mum to burn me
16. Tras­hla­goon & Par­ra for Cuva — Cat­ching Birds
17. AyOwA — First Frost
18. Tri­vi­al Shields — Rejection The­ra­py ft. San­du Ndu

 

Ekstra guldkorn fra februar 2020

Igen får du her igen mine opda­gel­ser, som ikke fin­des på soundcloud eller har en musik­vi­deo til, du ikke må sny­de dig selv for!

1. Mar­tin Kohl­stedt — JINGOL (Hen­rik Schwarz Recur­rent)
2. Robot Koch — Liquid
3. I Bre­ak Hor­ses — Death Engi­ne
4. Foreign Fields — Rose Col­ored
5. Akira Kosemu­ra — Love Is About Daily Leaps
6. The Slow Show — Hard to Hide (Nik­las Pas­ch­burg Rework)
7. The Blue Van — Heavy Load
8. Flag Whi­te — Ika­ros
9. Johan Gran­berg — Turn Off the Light
10. Goss — Figh­ting For The Gospel ft. Sel­ma Judith
11. Rone — Babel (Alter­na­ti­ve ver­sion)

Mar­tin Kohl­stedt — JINGOL (Hen­rik Schwarz Recur­rent)

 

Robot Koch — Liquid

 

I Bre­ak Hor­ses — Death Engi­ne

 

Foreign Fields — Rose Col­ored

 

Akira Kosemu­ra — Love Is About Daily Leaps

 

The Slow Show — Hard to Hide (Nik­las Pas­ch­burg Rework)

 

The Blue Van — Heavy Load

 

Flag Whi­te — Ika­ros

 

Johan Gran­berg — Turn Off the Light

 

Goss — Figh­ting For The Gospel ft. Sel­ma Judith

 

Rone — Babel (Alter­na­ti­ve ver­sion)

 

Musik Mig Blidts Best of 2020 playliste på Spotify & Tidal

Husk at du også kan høre og abon­ne­re på Musik Mig Blidts “Best of 2019” på Spo­ti­fy og Tidal, hvor 99 % fra mine guld­korns­play­li­ster gen­nem året er sam­let:

 

Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skri­ve sær­skilt om al den gode nye musik, der løben­de udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at sam­le op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned eller måne­der. Al den musik hvor det vil­le være en skam, hvis det gik din næse for­bi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse for­bi. Soundcloud­-p­lat­­for­­men er ind­til vide­re valgt som den pri­mæ­re plat­form for dis­se play­li­ster, for­di det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om num­re — remixes, boot­legs eller cover­ver­sio­ner, der aldrig får en offi­ciel udgi­vel­se.

Foto: Kri­stof­fer Juel

Aza Falls er et nyt pro­jekt fra musi­ke­ren Sti­ne Ste­en­dorph Peter­sen, der tid­li­ge­re har fået posi­tiv omta­le her på blog­gen under eget navn og med sit tid­li­ge­re band Juju Me. Før­ste sing­le under hen­des nye ali­as hed­der The End og mar­ke­rer 10-års dagen for en hjer­ne­rystel­se, som ændre­de hoved­per­so­nens liv uigenkal­de­ligt.

“The End beskri­ver tiden efter hjer­ne­rystel­sen, hvor det lang­somt går op for mig, at det liv jeg kend­te, og før leve­de, er slut” for­tæl­ler Sti­ne Ste­en­dorph Peter­sen.

Til­ba­ge i 2010 leve­de hun et utæm­met liv som rock­mu­si­ker og bar­ten­der på den legen­da­ri­ske Dro­ne bar på Nør­re­bro. En tid­lig mor­gen væl­te­de hun på cykel og fik en vold­som hjer­ne­rystel­se, der vend­te op og ned på al nor­ma­li­tet. Med ét var ven­ner, hver­dag, kar­ri­e­re og musik skif­tet ud med luk­ke­de gar­di­ner og beho­vet for kom­plet ro. Læger­ne sag­de, det vil­le tage et par uger før hun blev sig selv igen, — her 10 år efter er det sta­dig hjer­ne­rystel­sen der sæt­ter dags­or­de­nen, omend med et godt liv og accept fra hoved­per­so­nen.

Sti­ne Ste­en­dorph Peter­sen for­tæl­ler vide­re:

“Det er en sang om at kom­me igen­nem sorg og ensom­hed. Jeg så hvor­dan ver­den fort­sat­te uden­for mit vin­due imens jeg føl­te, jeg hav­de mistet mig selv. Folk omkring mig trak sig, for­di jeg var for­an­dret. Jeg gen­nem­gik en sorg­pro­ces hvor jeg tog afsked med det liv, jeg kend­te. I den pro­ces fandt jeg at det, som hjalp mig mest, var en for­bin­del­se med natu­ren og havet. En for­bin­del­se som på man­ge måder afspej­les i min musik”.

Rent musi­kalsk demon­stre­rer Aza Falls mas­ser af over­skud på The End. Sti­ne Ste­en­dorph Peter­sen har skabt en stem­nings­mæt­tet og drøm­men­de atmos­fæ­risk lyd, der vir­ke­lig dra­ger sin lyt­ter ind. Voka­len vibre­rer gla­s­klart og er fuld af både skrø­be­lig­hed og kraft­fuld­hed. Sidst­nævn­te mær­ker man især i num­me­rets anden halv­del, hvor der sker et skif­te i voka­lens tone og inten­si­tet, og man for­nem­mer her vir­ke­lig des­pe­ra­tio­nen, mør­ket og den skæb­nesvan­gre dimen­sion i lyrik­kens tema­tik. Sam­ti­dig mær­ker man den under­lig­gen­de resig­ne­re­de accept af den nye vir­ke­lig­hed. En vir­ke­lig­hed som måske trods det nega­ti­ve udgangs­punkt gem­mer på nye mulig­he­der og en ny sen­si­bi­li­tet over for ver­den.

The End er før­ste smags­prø­ve fra debutal­bum­met WAKE, der udkom­mer i sep­tem­ber 2020. Tekst & melo­di er skre­vet ved for­æl­dre­nes strand på Lan­geland. San­gen er pro­du­ce­ret af Rune Risa­ger (Den Fjer­de Væg, School of X, Gents) og mixet af Mat­hi­as Sars­gaard (Emma Acs, Mol­ly).

San­ger og sangskri­ver Jonas H. Peter­sen har begå­et et album fuld af, hvad man kun­ne kal­de spr­ud­len­de højskole/salmepopsange. Det er ment alde­les posi­tivt.

Tek­ster­ne er mesten­dels hver­dagsnæ­re, men sam­ti­dig både livs­klo­ge og ful­de af ånde­lig­hed og tak­nem­me­lig­hed over livets sto­re og små forun­der­lig­he­der, som ofte fin­des i de poe­ti­ske beskri­vel­ser af natu­rens ind­virk­ning på men­ne­sket. Både lyrik og de flot­te melo­di­er og arran­ge­men­ter med man­ge lag, har noget smukt, livs­be­kræf­ten­de over sig. Måske er det den ro og glæ­de, som jeg for­nem­mer, at Jonas H. Peter­sen fin­der i natu­ren, i sin tro på Gud og ikke mindst i kær­lig­he­den til og fra sine med­men­ne­sker. Men i hvert fald over­strøm­mes jeg af en følel­se af fortrøst­nings­fuld­hed og tak­nem­me­lig­hed til mine omgi­vel­ser, når jeg lyt­ter til san­ge­ne på Sin­dets Asyl. Den der erken­del­se af at sæt­te pris på ting, man tit glem­mer at sæt­te pris på, for­stær­kes.

Års­ti­der­nes skif­ten og der­med natu­rens for­vand­ling bli­ver på album­met en meta­for for men­ne­ske­li­vet, men sam­ti­dig bli­ver natu­ren i sig selv en kil­de til for­vand­ling i men­ne­sker.

”San­ge­ne på det her album kom efter en lang peri­o­de med uro og råd­vild­hed. En dag aller­sidst i janu­ar, helt uden­for sæson, sang solsor­te­ne plud­se­lig i bir­ken uden­for mit vin­due. Det blev mit ven­de­punkt. Det var som om, fug­le­ne sang for mig – san­ge om, at for­vand­lin­gen var mulig, at der fand­tes et asyl for mit sind.”

Et cen­tralt tema på Sin­dets Asyl er, at vi kan for­vand­le angst til ro (som næsten er tit­len på et af num­re­ne) gen­nem vores rela­tio­ner til natu­ren og vores fami­lie og ven­ner. Som en linje lyder på num­me­ret Kastanjer: “Jeg tror, jeg kom for at for­tæl­le dig, du ik’ bor ale­ne med smer­ten i ver­den.” Med andre ord — du er ikke er din egen lyk­kes smed – vi er hin­an­dens.

”At vi ikke er ale­ne med smer­ten i ver­den, at vi skal bære hin­an­dens
byr­der, er et helt cen­tralt bud­skab. Det er noget, jeg har brug for at høre, men også noget af det, jeg som sangskri­ver er kom­met for at sige.”

Pla­den cemen­ter i min optik Jonas H. Peter­sen som en af Dan­marks bed­ste sangskri­ve­re. Hvis du ikke ken­der hans bag­ka­ta­log, kan det også anbe­fa­les (her gem­mer der sig bl.a. et helt geni­alt jule­al­bum fra 2011) — men lyt lige til Sin­dets Asyl først!

Find album­met på din fore­truk­ne strea­m­ingtje­ne­ste eller lyt evt. nede­nun­der via Youtu­be:

Foto: Den­nis Mor­ton