26 jan
2015

Bedste udenlandske albums (LP) 2014

Bedste udenlandske Albums 2014

År 2014 var spæk­ket med fan­ta­sti­ske uden­land­ske album­ud­gi­vel­ser i LP-formatet, og selvom jeg synes det er en sinds­syg svær øvelse, har jeg for­søgt at vælge mine favo­rit­ter. Pla­ce­rin­gerne skal tages med at gran salt. Skulle jeg tage stil­ling en anden dag, havde der sik­kert være byt­tet en del om. At rang­ordne ens favo­rit­ter på denne måde vir­ker lidt omsonst, idet gen­rer og udtryk er så for­skel­lige og giver mening og nydelse i for­skel­lige situ­a­tio­ner og stemninger.

Ordet “bed­ste” i over­skrif­ten skal også tages med et gran salt. Listen er selv­føl­ge­lig for det før­ste stærkt sub­jek­tiv, og for det andet kan jeg langt fra påstå, at jeg har hørt alle udgi­vel­ser fra 2014, selvom guderne skal vide, at jeg har lyt­tet til ekstremt meget! Der vil altid være udgi­vel­ser, men slet ikke opda­ger eller ikke får givet en chance eller det antal lyt der skal til før geni­a­li­te­ten åbner sig.

Trods disse for­be­hold er det mit håb, at listen kan inspi­rere dig til at gå på opda­gelse i de albums, du ikke lige kendte i for­vejen eller give dem, der får en klokke til at ringe en ekstra chance.

Jeg har sam­let ét glansnum­mer fra hver udgi­velse i en play­li­ste til sidst i indlægget.

 

39. The Dø — Shake Shook Sha­ken
38. Jungle – Jungle
37. Lana Del Rey – Ultravi­o­lence
36. Deru – 1979
35. Emi­lie Nico­las – Like I’m A War­rior
34. FKA Twigs – LP1
33. Erland And The Car­ni­val – Clo­sing Time
32. Max Coo­per – Human
31. Lydia Ain­sworth – Right From Real
30. Angel Olsen — Burn Your Fire for No Wit­ness
29. Hund­red Waters — The Moon Rang Like A Bell
28. Chet Faker – Built On Glass
27. The/Das – Fre­ezer
26. Sohn – Tre­mors
25. Sama­ris – Sil­ki­dran­ger
24. D’Angelo and The Vangu­ard – Black Mes­siah
23. Gidge – Autumn Bells
22. Alvvays – Alvvays
21. Moo­doïd – Le Monde Möö
20. Hooray For Earth – Racy
19. Temp­les – Sun Struc­tu­res
18. Tim­ber Tim­bre – Hot Dreams
17. Nick Mul­vey – First Mind
16. Dawn Gol­den – Still Life
15. Sun Kil Moon — Benji
14. Simian Ghost – The Veil
13. The Acid – Limi­nal
12. Alice Boman – EP II & Skis­ser
11. Ben Howard – I For­get Where We Were

10. Kias­mos – Kiasmos

Kiasmos – Kiasmos

Island­ske Ólafur Arnalds og færø­ske Janus Ras­mus­sen har eksi­ste­ret siden 2009, men først i 2014 udkom deres debutal­bum. Og det var i den grad ven­te­ti­den værd! Album­met, der er ble­vet til i Ólafur Arnalds nye stu­die i Reykjavík, er pri­mært opta­get med brug af aku­sti­ske instru­men­ter sam­men med en række synthesisers, trommemaskiner og tape delays. Resul­ta­tet er en isnende smuk og episk lydende kryds­ning mel­lem neoklas­sisk og elek­tro­nisk musik, nogle gange græn­sende til techno. Album­met nær­mer sig ofte en læk­ker sto­flig­hed og emmer på én gang af majestætisk og melan­kolsk inten­si­tet! Er lige så egnet til dan­se­gul­vet som til høretelefonerne.

 

 

9. Gene­ra­tio­nals – Alix

Generationals – Alix

Den New Orleans-baserede indie-rock/pop duo Gene­ra­tio­nals låner ele­men­ter både fra 50’erne, 60’erne, 790’erne og 80’erne og kry­drer det med elek­tro­ni­ske ele­men­ter fra nuti­den. Nogle gange bli­ver det nær­mest dansa­belt som på Rea­ding Signs og Heart In Two, der låner kraf­tig fra synt­hpop og disco fra 80’erne. Med lidt god vilje kan man fak­tisk danse til alle num­rene, selvom det måske så mest er egnet til sidst på nat­ten, hvor folk er fulde og kær­lige og lidt sløve og dan­ser med halvfjol­lede salige smil på læberne til de til­ba­ge­læ­nede, men alli­ge­vel erner­gi­hol­dige toner. Alix fortje­ner hæder for dens opti­mi­stisk og char­me­rende pop fuld af iøre­fal­dende melo­dier, nasale voka­ler, smukke fal­set­toer, upbeat trom­mer og mild mærkelighed.

 

8. I Break Hor­ses – Chiaroscuro

I Break Horses – Chiaroscuro

Chi­a­roscuro er sven­sker­nes andet album og byder på dystert og dram­tisk synt­hpop med mas­ser af små spræk­ker af lys. Det er lidt som at køre forbi en skov i tus­mørke, hvor man spot­ter den ned­ad­gå­ende sol glimte mel­lem træ­erne. Man efter­la­des beru­set og hyp­no­ti­se­ret! Num­rene Denial, Faith og åbne­ren You Burn er synt­hpop, når det er allerbedst!

 

7. Saint Saviour – In The Seams

saint savour

Et per­son­ligt og ærligt album bestå­ende af 12 poe­ti­ske singer-songwriter per­ler med under­to­ner af folk. Becky Jones’ stemme er lys, klar og luf­tig og meget beha­ge­lig at lytte til, og arran­ge­men­terne er iderige, trods det fak­tum at lyd­bil­le­det ofte kun rum­mer et eller to instru­men­ter af gan­gen med kla­ve­ret, aku­stisk gui­tar eller stry­gere som pri­mære virkemidler.

 

6. A Win­ged Victory For The Sul­len – Atomos

A Winged Victory For The Sullen – Atomos

A Win­ged Victory For The Sul­len er et sam­ar­bejde mel­lem Dustin O’Halloran og Stars Of The Lid’s Adam Wiltzie. Ato­mos er deres andet album, kom­po­ne­ret til en dan­se­fo­re­stil­ling med samme navn af Wayne McGre­gor. Album­met er et mester­værk af neoklas­sisk skøn­hed af den gran­diose og melan­kol­ske slags. Per­fekt egnet til de stun­der, hvor du bare vil hive stik­ket ud og lade tan­kerne van­dre til fejende stry­gere og ambi­ente droner.

 

5. Doug­las Dare – Whelm

Douglas Dare – Whelm

Nav­net Doug­las Dare lyder lidt som et super­helte navn, og den 23-årige engel­ske sin­ger song-writer og pia­nist, der til­sæt­ter elek­tro­ni­ske effek­ter til sin musik besid­der da også nogle musi­kal­ske evner udover det sæd­van­lige. Doug­las Dare kom­bi­ne­rer kla­ve­rets unikke klang­far­ver med trommer, elektroniske finur­lig­he­der og blæ­se­in­stru­men­ter og er sam­ti­dig en singer-songwriter. Hans vokal smy­ger sig sjæl­fuldt og med en insi­ste­rende inten­si­tet og dybde om kla­ver­to­nerne, så det er svært ikke at blive tryl­le­bun­det. Debu­ten Whelm er et bit­ter­sødt, råt og ærligt album — og for før­ste gang i lang tid —et piano-singer album der ikke druk­ner i klichéer.

 

4. Death Ves­sel – Island Intervals

Death Vessel – Island Intervals

Death Ves­sel alias tysk/amerikanske Joel Thi­bo­deau har kre­e­ret et over­set og meget beta­gende, nær­mest magisk folk-pop album, hvor hvert ene­ste af de 8 numre kunne være sing­ler. Det melo­di­ske over­skud er nem­lig uhørt højt fra ende til anden og Thi­bo­deaus andro­fyne fal­set er ikke min­dre end guds­benå­det. Hvis du synes, at det af og til lyder en anelse som Sigur Rós skyl­des det, at album­met er pro­du­ce­ret af  Island Inter­vals er et af de mest over­sete albums fra 2014.

 Death Ves­sel — We Agreed

 

3. Foxes In Fiction – Onta­rio Gothic

Foxes In Fiction – Ontario Gothic

Et album badet i rum­klang,  der på for­nem­me­ste vis byg­ger bro mel­lem Dream­pop, sho­e­gaze og ambi­ence. War­ren Hil­de­brand selv kal­der det for ”helende pop”. Gen­nem musik­ken for­sø­ger han at hånd­tere eksi­sten­ti­elle kva­ler som følge af bro­de­rens plud­se­lige og tragi­ske død samt udfor­drin­gerne (homo­fobi og vold) ved at vokse op som homo­seksuel i den cana­di­ske provins Onta­rio. Resul­ta­tet er rørende og Owen Pal­letts stry­ge­rar­ran­ge­men­ter giver melan­ko­lien en dybde udover det sæd­van­lige (sær­ligt i Shadow’s Song).

 

2. Low Roar – 0

low-roar-0

Low Roar befin­der sig et sted i mel­lem Sigur Rós og Thom Yorke og dyr­ker på sig egen afdæm­pede måde ensom­he­den som den måske ser ud i det rå, men smukke island­ske land­skab. Med hjælp fra Silla fra Múm og María fra Ami­ina er kom­po­si­tio­nerne på album­met 0 spændt ud mel­lem det atmos­fæ­risk svæ­vende og rytmisk-elektronisk eks­pe­ri­men­te­rende. Man­den bag, Ryan Joseph Kara­zija, har den kla­re­ste, uskylds­rene stemme du kan fore­stille dig. Den synes at skære ind til hjer­tet så nemt som papir bry­der hudens overflade!

 

1. Avi Buf­falo – At Best Cuckold

Print

Avi Buf­falo var en af de aller­før­ste arti­ster jeg skrev om på Musik Mig Blidt i for­bin­delse med den sev­be­tit­lede og vidun­der­ligt bit­ter­søde, lege­syge  og ung­dom­me­lige indi­epop debut fra 2010. I mel­lem­ti­den er front­mand Avi Zahner-Isenberg ble­vet fire år ældre (dog sta­dig kun 23 år gam­mel!) og et nyt album har har set dagens lys. At Best Cuck­old er en mere end vær­dig og mere moden opføl­ger, sta­dig prop­pet til ran­den med de smukke melo­dier du kan fore­stille dig!

Avi Buf­falo — Overwhel­med with Pride

 

 


 Playliste

 

17 jan
2015

Musik Mig Hårdt vol. 5

atomicbomb

Musik Mig Hårdt serien ven­der endnu engang til­bage med en per­lerække af dansable og fest­o­ri­en­te­rede tracks!

Fra det badass (RL Grime, Throwing Snow, A$AP ROCKY), glade (CHVRCHES, HOLYCHILD, CHLLNGR) og lal­leg­lade (Basenji, Kero Kero Bonito) til det læk­kert til­ba­ge­læ­nede (Tomas Barfod, Sameblod, Wolf Saga ft. LYON).

Party on!

Tra­ck­li­ste:

1. Throwing Snow — Ava­rice VIP
2. Röyks­opp Feat. Robyn — Monu­ment (The Ine­vi­table End Ver­sion)
3. HOLYCHILD — Run­ning Behind
4. Baauer — One Touch ft Alu­na­Ge­orge & Rae Srem­murd
5. RL Grime — Remin­der (feat. How To Dress Well)
6. CHVRCHES — The Mot­her We Share (Vanic Remix)
7. Big Wild — Aya­hu­a­sca At Night
8. Basenji — Heir­loom
9. Kero Kero Bonito — Build It Up
10. UNKWON — I Got U
11. Astro Zu — Sungod (Reig­hn­beau Remix)
12. RL Grime — King­pin (feat. Big Sean)
13. A$AP ROCKYMULTIPLY (LOUDPVCK BOOTLEG)
14. Gangsta Boo & Beat­king — Mas­hing (Pro­du­ced By Brodin­ski)
15. CHLLNGR — Yes Feat. Grace Hall
16. Same­blod — Sud­denly (TEEEL Remix)
17. Sus­anne Sund­før — Fade Away (Big Black Delta Remix)
18. Wolf Saga ft. LYON — You Only Live Once (The Stro­kes Cover)
19. Tomas Bar­fod Feat Nina K — Puls­ing (David August Remix)

14 jan
2015

The Lovely Intangibles — No Amends

Polina Washington
Foto: Polina Was­hin­g­ton

Faldt lige over dette smukke sho­e­ga­zede num­mer fra de helt ukendte The Lovely Intan­gib­les fra New York. Gui­tar­fi­gu­ren klin­ger ala The Cure, kvin­de­vo­ka­len er læk­ker luf­tig og en under­spil­let mørk mystik lurer i bag­grun­den og dra­ger lyt­te­ren ind.

Related Posts with Thumbnails

Search

TRANSLATE

Twitter


Facebook

Musik Mig Blidt på Wimp

Best tracks 2014 by Musik Mig Blidt

Nye indlæg

Blogroll

Venner

Kategorier

Play this site on Shuffler.fm
bloglovin
The Hype Machine