Det er blevet tid til at dele mine musikalske opdagelser fra juni måned. Sædvanen tro får du serveret masser af indie og upcoming, både fra ind og udland. Fra førstnævnte kan du denne gang lade dig imponere af følgende kunstnere markeret med fed i playlisten nedenfor:
Bodebrixen, In Memoirs, Vera, The Oceans, YASMIN, Luster, Russel, Anches, Sūraja, ONBC, Asthmatic Harp, Farveblind, J. Bruno, Masasolo, Pinki Rings, Dangers of the Sea, Franske Piger, M.I.L.K.
Trackliste:
1. Bodebrixen – Town Hall Square
2. Brooke Bentham — I Need Your Body
3. In Memoirs — All Of My Time
4. Big Thief – Mary
5. The Big Drops — Gong Gong Jar
6. Bien — Spinning On Blue
7. Vera – In And Out Of Love
8. Tove Styrke — Say My Name
9. The Oceans — So Long
10. YASMIN — Nowruz
11. ODESZA — Corners Of The Earth (feat. RY X)
12. Bloum – Cashback
13. Luster — You’ve Got The Heat
14. Russel — Shake it off
15. Anches — Take Your Dreams
16. Bodebrixen – St. Tropez
17. Sūraja — Little Helper
18. ONBC – Tombstone
19. Hater – Coming Down
20. Asthmatic Harp — Kilburn
21. Soft Ride — The Sun In Her Eyes
22. Farveblind — Indima (feat. Khaya N9)
23. J. Bruno — Believe In Love
24. Autograf – You Might Be ft. Lils (Ramzoid Remix)
25. Ben Lukas Boysen – Golden Times 1 (Max Cooper Remix)
26. Jay Som — Strawberry Fields (Cover)
27. Jane Weaver — Slow Motion
28. Bonobo — No Reason (feat. Nick Murphy)
29. Masasolo — Idaho
30. Roberto Attanasio — I Rest
31. Pinki Rings — Gone feat. Angelo Badalamenti
Her er de numre, som ikke var at finde på Soundcloud:
Dangers of the Sea – You & I
Fyfe – Cold Air
Fyfy – Fault Lines
Angus & Julia Stone – Snow
Franske Piger – Vores Dage
Sin Fang, Sóley and Örvar Smárason – Citrus Light
M.I.L.K. – U And Me (Leisure Remix)
Om Guldkornsserien
I erkendelsen af, at jeg ikke kan nå at skrive særskilt om al den gode nye musik, der løbende udkommer, er Guldkornsserien et tiltag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prøver at samle op på de stærkeste stykker musik, jeg har opdaget i den forgangne måned. Al den musik hvor det ville være en skam, hvis det gik din næse forbi — guldkorn. Meget af det er splinternyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en formodning om, at det med stor sandsynlighed er gået din næse forbi.
Soundcloud-platformen er indtil videre valgt som den primære platform for disse playlister, fordi det tit er stedet, hvor kunstnere og pladeselskaber lægger musik op, før det får en officiel udgivelse. I andre tilfælde er der tale om numre – remixes, bootlegs eller coverversioner, der aldrig får en officiel udgivelse.
Musik Mig Blidt på Spotify
Husk at du også kan høre og abonnere på Musik Mig Blidts “Best of 2017” på Spotify:
Sidste dag. Og hvilken én af slagsen. Roskilde har gemt på godterne, og der er så meget at tage af. Vi har både super elektroniske acts, legendarisk alternativ rock og et Orange-brag af de helt store. Her er vores anbefalinger til Roskilde Festivals sidste festivaldag 2017. Tak, fordi I læste med.
KELLERMENSCH – 16.00 ARENA
Det er ingen hemmelighed, at denne skribent er stærkt betaget af denne heavy-sekstet fra Esbjerg. Sidst Kellermensch spillede Roskilde, åbnede de Orange. Fem år er gået, og med deres nye mesterværk af et album fra i år, Goliath, er kældermennesket tilbage på de danske scener.
De spillede én af årets bedste koncerter på årets SPOT-Festival, og det sjove ved Kellermensch er, at de kommer så bredt ud, taget deres tunge genre i betragtning. Med deres smukke melodier, nådesløse energi og karakteristiske himmelsøgende lyd tager de selv den mest rockforskrækkede lytter i hånden. Så når du lørdag eftermiddag står klar ved Arena-scenen, så forbered dig på at glemme alt om tømmermænd, regnvejr og mandag morgen. De spiller psykopathøjt live, har en bassist der holder sit instrument som riffel, en forsanger i Sebastian Wolf, der kan alle tricks i bogen – fra growl til falset – og et strygerensemble, der står som skinnende konstrast til de ubarmhjertige guitarer, det dybe trædeorgel og de flængende rifs.
Der er skrevet og sagt nok om Kellermensch og deres genkomst allerede. Du skal bare ikke gå glip af koncerten – så simpelt er det. Og så lige et smukt citat fra den eneste ballade på Goliath-skiven. “But when you’re struck with trouble, when you feel the pain of life, theres only one thing that I can tell you, and you will know that when you fall. That when you’re tired of living, it’s best to be afraid to die. So for now, that’s how I get by.”
SLOWDIVE – 18.00 – Avalon
En større genkomst end ovenstående er albumaktuelle Slowdive. De opnåede kultstatus i starten af 90’erne, hvor Storbrittanien primært lyttede til Oasis. Med deres dengang fremadsynede take på shoegaze-rock, med sfæriske guitarlag, tydelige trommer a lá The Stone Roses og en fjern, stenet vokal.
Det er vildt, at de nu, 25 år efter, er tilbage. Deres nye plade har de opkaldt efter sig selv, hvis man skulle have glemt navnet – eller ikke var født, sidst de udgav noget. Slowdive. De har været inspireret nye bands i to årtier, så det bliver fedt at se, om de stadigvæk har den. Med så rutinerede musikere er det svært at forestille sig andet. Det markante er, hvor ens de stadigvæk lyder. De har, om nogen, ikke skiftet stil.
ARCADE FIRE – 22.00 – ORANGE
Arcade Fire er en sjov størrelse. På den ene side er det et band, som rigtig mange kender. På den anden side, er det de færreste, selv blandt musikconnoisseurs, der kan udpege 5 yndlingsnumre af Arcade Fires. Men de er altså ikke til at tage fejl af. Den her indierockede, halv-elektroniske canadiske sekstet er noget særligt. De debuterede i 2004 med albummet Funeral, som allerede 13 år efter har opnået legendestatus. Siden da er det blevet til 4 albums – alle utrolig velanmeldte.
Og hvordan beskriver man deres lyd? Det er svært. Genremæssigt er de fuldstændig rastløse. Hvor vi tidligere havde at gøre med en mere organisk, rocket lyd, har de taget den i en mere elektronisk men ikke syntetisk retning. Deres seneste udgivelse, succesalbummet Reflektor, er lidt en opsamling af de genrer, de tidligere har bevæget sig rundt i.
Den er derfor et godt eksempel på, hvad det er, de kan. De kan spille storladent, melodisk rock, inciterende og lynhurtig samba-inspirerede C-stykker – og så kan de få hele bagkatologet til at gå op i en højere enhed live. Der er en grund til, at de hyldest som én af de mest indflydelsesrige og bedste bands live. Her snakker vi kostumer, disko-kugler, harmonika-spil og brandtaler.
Det er 10 år siden, de sidst gæstede Roskilde-Festival. Denne koncert bliver den fjerde af slagsen på dansk jord, så det er altså ikke hver dag, man har muligheden for at opleve Arcade Fire. De fremgår alternative, dedikerede, folkelige og sjove på én og samme tid. Koncerten er derfor også comme il faut for enhver festivalgæst, der vil have en uforglemmelig oplevelse.
NOISIA – 23.30 – Apollo
Der er så meget god elektronisk musik på årets program. Så hvis du ikke kan vente på Moderats lidt mere tilgængelige tag på bassen, så skal du op foran Apollo-scenen klokken 23.30.
Der kommer til at være en hollandsk dubsteppet, footwork’et og drum ’n’ bass’et stemningen.
NOISIA er en hyperaktiv trio, som mixer, producerer, remixer og justerer bassmusik. Hvad der gør dem unikke er deres flair for at opnå en storladenhed i de skånselsløse produktioner. De suger dig helt ind i en forvrænget dub-vortex, kører dig op og ned i tempo og spytter dig ud.
Når du kommer ud på den anden side vil du være: Rørt af smukke violinstykker, øm i brystet af deres spidse claps og med smertende trommehinder – de spiller enormt højt live. Om end NOSIA(Bemærk anagrammet – vender man navnet 180 grader staver det VISION) ikke er at finde på hygge-spillelisterne, så er de ét af de acts, der producerer musik for at fremføre den live.
De spiller med kæmpe blinkende masker á la DEADMAU5.
Tag på Apollo inden Moderat, om ikke andet så bare for oplevelsen.
MODERAT – 00.30 – Orange
MODERAT har spillet Roskilde et par gange før. Trioen fra Berlin er en sammensætning af techno-legenderne Modeselektor og den sfæriske poet Sascha Ring kendt fra sit soloprojekt Apparat. Det er svært at beskrive Moderats musik. Men blander man melankolske, elektroniske trommer og bas, bryder det ned, frem og tilbage, sampler sig selv og tilsætter én af verdens smukkeste stemmer får du Moderat. Det er på én gang utrolig festligt og tungt, og på en gang så melankolsk, yndefuldt og melodisk.
Det er altså en unik kombination, som Moderat har kørende. Både de to, spøjse producere – Gernot Bronsert og Sebastian Szary og Sascha Ring har hver især deres fantastiske bagkatalog, men har siden fokuseret mere og mere på Moderat. Successen har været enorm, siden de i 2009 udkom med deres første album. Fire år efter udgav de opfølgeren, II og kom sidste år med endnu en plade med det oplagte navn III. Om end deres albumtitler er lette at forudse, så er musikken alt andet end det.
De har en unik flair for original percussion, en enestående evne til at få hvert et lydspor til at stå knivskarpt og en gudsbenådet vokal i Sascha Ring. Musikken er akkompagneret af smukke grafiske illustrationer fra den tyske kunstner, Pfadfinderei. Hele deres live-setup er noget af det flotteste, jeg har set. De har en utrolig dynamik live, og formår at sno sig ind og ud af deres bagkatalog, så det ikke bare bliver en stop and play koncert. Det er umuligt at se deres musikvideoer uden at få kuldegysninger.Der er så højt til loftet, det er storladent og uimodståeligt. Moderat er ikke kun for dig, som elsker elektronisk musik. Det er for dig, der elsker musik.
Jeg tror, at koncerten lørdag nat på Orange bliver én af årets bedste. Derfor, så må du for alt i verden ikke gå hjem inden.
Fredag er storcharmøren og Roskilde-darlingen Father John Misty (19.00 – Orange) formentlig på mange publikummers liste over must-sees, så den koncert vil vi ikke sige så meget om. Det samme gælder store anbefalelsesværdige publikumsmagneter som Trentemøller (21.00 – Arena), Foo Fighters (22.00 – Orange) og Lorde (23.30 – Arena). I stedet dykker vi, som de foregående dage, ned i anbefalinger af mindre kendte artister, som spiller fredag.
FIRST HATE – 12.00 – APOLLO
Foto: Magnus Bach
I dag starter vi tidligt. Da Anton Falck og Joakim Nørgaard sidste år trådte ind på Countdown-scenen, var First Hate ikke for alvor stukket af endnu. Det var blevet til et par rotationer på P6-Beat, nogle mindre koncerter rundt om i landet og en EP. Og Første EP, The Mind of a Gemini, var virkelig også spændende. Vi havde dem i vores anbefaling til sidste års opvarmningsprogram, og blev ikke skuffet. Siden da har denne skribent oplevet dem tre gange live, og de er kun blevet bedre og bedre.
Hvor første EP var dyster og Depeche Mode inspireret, er deres nye album fra i år, A Prayer for the Unemployed, mere velpoleret, har samme flair for de elektroniske kompositioner og virker langt mere sammentømret end første EP. De dyrker stadig et melankolsk, melodisk 80’er univers, men teksterne og melodierne er trods alt blevet mere opløftende. Anton Falcks vokal kører stadig i det lave register, og Joakim Nørgaards synth-produktioner er stadig simple, unikke og banker elektronisk der ud af.
Live er de blevet mere selvbevidste. De har fået en idé om deres samspil, har tilføjet en bassist til setuppet og Falck er tilmed blevet udstyret med en forvrænget mundharmonika, når de spiller den sommer-naive The One. Deres nye album kan kort sagt opsummeres på deres superkiksede citat fra samme nummer. “Life is not always about keeping your promises. Life is about following your heart”. Og det er det, First Hate gør. De finder deres egen vej i musikken anno 2017. Om end den vej er gået før, så gør de det stilfuldt, melodisk og charmerende.
Tivoli Copenhagen Phil – 13.00 – Arena-scenen
Foto: Rasmus Hansen
Efter First Hate skal du haste ned til Arena, hvor Tivoli Copenhagen Phil kl. 13 giver en klassisk “mix-tape”-koncert under Arena-teltdugen, som lyder ret unik på papiret og et godt eksempel på Roskilde Festivals lyst og villighed til at udfordre koncertformatet.
12 træblæsere, 11 messingblæsere, 3-4 perkussionister og harper, 44 strygere og 1 dirigent vil skabe en 360-graders oplevelse, hvor musikerne er hoppet ned fra scenen, så du som publikum kan gå rundt iblandt dem og komme helt tæt på den levende musik og instrumenterne. De dygtige musikere vil opføre deres yndlingsværker fra bl.a. Prokofiev, Ligeti og Bach med klare formål at give dig gåsehud. Og at orkestret er eksperter i netop at give en gåsehud, har jeg selv oplevet til flere af deres populære 60 Minutes koncerter med bl.a. Max Richter, Mew og Indians, hvor rytmisk og klassisk musik mødes og skaber nye interessante genresynergier.
Alex Cameron – 18.30 – Gloria-scenen
Du er nødt til at tage tilbage til Gloria Scenen. Et lidt sjovt scenevalg, taget australske Alex Camerons udstråling i betragtning. Vi har at gøre med en karismatiker af de helt store. Musikken kan opsummeres ret kort. Det er dansevenligt, naivt og igen utrolig 80’er. Produktionerne er stramme, trommemaskinen banker low-key afsted og Camerons vokal er dyb, først på beatet, så off-beat og så tilbage i et catchy omkvæd. Første single fra Jumping the Shark-pladen fik stor opmærksomhed her på bloggen.
Det er endnu kun blevet til et enkelt album fra 2016 og en enkelt ny single i 2017. Alex Cameron er i forvejen en rutineret musiker, og har været ind over flere forskellige projekter. Mest kendt for sin medvirken i den elektroniske trio, Seekae, som mange mainstream producere har remixet og samplet.
Kendt for sin skæve persona og udbrændte udtryk høster Cameron ros blandt branchefolk for sine liveoptrædender. Koncerten på Gloria-scenen er altså en unik mulighed for at dyrke én af de helt varme navne i indiebranchen. Han har tidligere turneret med mange Musik Mig Blidt-darlings. Her snakker vi Unknown Mortal Orchestra, Mac Demarco, Kevin Morby. Ét af de helt store indie-labels, Secretly Canadian, har skrevet under med Cameron, og hvor samarbejdet bærer hen, er ikke til at sige. Men de har ry for at opfostre og huse store navne. Kom i god tid. Og smør hofterne. Man kan ikke stå stille til Camerons musik.
Her er hans spritnye single Candy May:
Mammút – 20.15 – Pavilion-scenen
Med tre albums i bagagen, et kommende album på vej på det legendariske britiske label Bella Union, er islandske Mammút for alvor klar til indtage mere end bare det islandske publikum. For Island må siges allerede at være vundet over med albummet Komdu til mín svarta systir fra 2013, der vandt både en Icelandic Music Award for bedste album, bedste sang (Salt) og bedste albumcover.
Bandets udtryk kombinerer eksperimenterende, forvrænget og mættet rock med skrøbelig poetisk skønhed med sans for langsomme opbygninger. Bandet virker utroligt sammenspillet og synes at besidde en nærmest en slags primal urkraft, når udtrykket bliver allermest intenst.
Tjek det fænomenale nummer Salt ud herunder i både i en engelske live-version og den originale version på islandsk.
De to nyeste singler fra det kommende album:
Albummet Komdu til mín svarta systir i sin heldhed
The Avalanches – 00.00 – Apollo
Australske The Avalanches kombinerer på original vis film samples, scratch, hip-hop og electronica. Deres indflydelsesrige debutalbum Since I Left You fra år 2000 fik masser af kritikerros og er siden blevet en klassiker med dens efter sigende 3500(!) samples fra andre film og musikproduktioner.
I 2016, efter 16 års pause, udgav gruppen endelig det lige så ambitiøse album Wildflower, der heldigvis ikke skuffer! Det er en utrolig farverig og melodisk, harmonisk klingende plade med bidrag fra velvalgte gæstekunstnere som MF Doom, Danny Brown, Tory y Moi, Father John Misty og Mercury Rev’s Jonathan Donahue for bare at nævne nogle.
Her får du eksempler på både nye og gamle favoritter:
Den Sorte Skole – 01.15 – Orange-scenen
Foto: Jesper Palermo
Den Sorte Skole er duo med et unikt blik for at at mixe og sample numre på tværs af et væld af genrer fra hele verdens sangskat – og gøre det til deres eget. Deres album Lektion III består eksempelvis af et ekstremt eklektisk musikudvalg af over 10.000 samples fra mere end 250 numre!
Den Sorte Skole har både formet og er blevet formet af Roskilde Festival gennem de sidste 8 år, og hvis man var på Roskilde i 2010 husker man sikkert deres 40 års jubilæumshyldestshow til festivalen. I år er 6. gang de besøger Roskilde Festival(!), og denne gang byder deres show på en række gæsteoptrædener fra hele verden samt visuelle bidrag fra Danmarks ledende visuals-artister i form af Dark Matters, Obscura Vertigo og Frederik Heitmann. Den officielle beskrivelse af koncrten kan nærmest kun sætte kog i forventningerne:
Imagine the black sky high above Orange Stage. A deafening bass shakes the earth. A portal into a parallel world opens – a place where ancient ghosts and distorted machines communicate through heavenly spirituals and poisonous rhythms. Two tribal robot conductors emerge, bringing along a group of otherworldly guests for a once-in-a-lifetime performance. A surreal musical journey through past, present and future that will make your body move, your jaw drop and your mind space out.
Av Av Av – 02.30 – Apollo
Foto: Polina Vinogradova
Av Av Av er Eloq, Unkwon og Dj Er Du Dum Eller Hvad. De tre allstar-DJ’s udgav i år deres debut EP, og hvilken én af slagsen. Da de i 2016 hittede med deres take på et kalypso-festival-nummer, All Good, tænkte denne skribent, at de ville fortsætte ad den vej.
Det ville de heldigvis ikke, og har med den nye EP Everything Is True virkelig vist, at de formår at levere elektronik musik af tungeste kaliber. De er gået væk fra det tropiske, og har bevæget sig ned i den dunkle betonkælder, hvor subwooferen regerer. Med hidsige Moderat-inspirerede trommer og snares, elegante samples og dybfølte melodier kommer de på EP’en hele turen rundt. De går fra klassisk 120-techno til et tungt, moderne forsøg på jungle, hvilket også gør det svært at definere, hvor man egentlig skal placere dem genremæssigt. Én ting er sikkert; produktionerne er fejlfrie og detaljerige, og underboen skal advares, hvis du skruer op. Favoritterne er numrene Habitat, Love Without Reason og Stakes. Det bliver spændende at opleve, hvordan numrene bliver leveret i deres live-setup sent i nat!
