Inden vi kommer alt for langt ind i 2015, føler jeg det er på sin plads at få rundet 2014 af med min årsliste over de bedste danske udgivelser fra 2014. Der er sikkert dem, der vil mene at det er lige sent nok, og det er det muligvis også. Så ka du altid hoppe over til artiklen om 15 danske upcoming bands du skal høje med i 2015 eller et af de andre normalt mere fremadskuende artikler på bloggen.
Tilbage på sporet! Som med alle rangordninger jeg laver, skal placeringerne tages med et gran salt.. Skulle jeg tage stilling en anden dag, havde der sikkert være byttet en del om. At rangordne ens favoritter på denne måde virker lidt omsonst, idet genrer og udtryk er så forskellige og giver mening og nydelse i forskellige situationer og stemninger.
Jeg har samlet ét glansnummer fra hver udgivelse i en playliste til sidst i indlægget.
Here goes - de bedste danske udgivelser fra 2014!
25. Future 3 – With And Without 24. Stærosaurus – Store Hoved 23. Tomas Barfod – Love Me 22. Alcoholic Faith Mission – We Stop The World From Falling Apart 21. Quick Quick Obey – Bulb Days 20. Treefight For Sunlight – Pizza 19. Travelling Tribes – Artificial Moonlights 18. The Great Dictators – Liars 17. Band Ane – Anish Caravan Music 16. Ice Cream Cathedral – Sudden Anatomy 15. Communions – Cobblestones/ So Long Sun / Love Stands Still (EP + single) 14. Musik Til Mor – Du Alene Finder Nok Omkring (EP) 13. North Fall – Outside It’s Growing Light 12. Schultz & Forever — Broadcast Dynamics (EP) 11. The New Spring – Late Bloomer 10. Dad Rocks! – Year Of The Flesh 9. Melodio – United In Sound (Kun tilgængelig på WiMP) 8. Sleep Party People – Floating 7. Milfórd – Smithereens 6. Blaue Blume – Beau & Lorette (EP) 5. Chorus Grant – Space 4. Vi Sidder Bare Her – Ingen Regning Til Mig 3. Temple – Fluorescence 2. Broken Twin – May 1. Navneløs – Værk
For en 2–4 år siden var en af de mest hypede nye genrer den såkaldte witch house-genre, der inkluderer navne som SALEM, Balam Acab, oOoOO, Holy Other og måske mest populære Crystal Castles og til dels Purity Ring, hvis vi inkluderer den mest poppede og lyse version af genren. Fællesnævneren hos disse bands er en særdele mørk, nærmest okkult inspireret version af electronica ofte med hip-hop-rytmer, støjelelementer og spøgelsesagtige eller æteriske vokaler.
Purple fortjener sammenligning med de bedste indenfor denne dystre, men coole genre! Luis Dourado, der før har lavet elektronisk musik under andre navne, står bag projektet. Han er født i Porto, Portugal og er bosiddende i Berlin. Han er også del af musikkollektivet WeDidIt, der huser navne som Shlohmo, RLGRIME og Ryan Hemsworth, nogle af de mest nyskabende navne indenfor elektronisk populærmusik.
Purples musikalske univers har noget dommedagsagtigt over sig, men rummer paradoksalt nok stadig en mørk skønhed, en slags romantisering af sindets skyggefyldte sider og menneskets dødelighed. Kombinationen af massiv rumklang, blytunge beats samt lyse og lavfrekvente, mørke synths — mest mørke, tager dig med på en rejse ned i underverdenen. Det er en verden, der samtidig emmer af majestætisk skønhed og melankoli. En melankoli affødt af bevidstheden om, at tragedien måske lurer lige om hjørnet i al sin skæbnesvangre gru. Hvis du lukker øjnene, er det nemt at bilde sig selv ind, at musikken spiller i en mystisk gotisk kirke med meget højt til loftet!
Lad os starte med sidste nyt om Purple. Det helt nyt nummer Extinction er netop landet og er fra Purples debutalbum Silence & Remorse, der er sat til at udkomme til sommer. For første gang høres Luis Dourados vokal i sin rene form uden, at den er manipuleret til ukendelighed:
For at forstå mine store forventninger til det kommende album, skal vi på opdagelse i Purples bagkatalog. Den selvbetitlede debut-EP udkom i 2011 og kan med fordel høres i sin fulde længde fra start til slut. Flere numre indeholder noget så utradiotionelt i electronica-sammenhænge som panfløjte-samples! Det er en rejse, der, som titlen på et af numrene siger “feels strange but feels good”. Favoritterne er de to sidste numre Escaping Into The Mountains og I will Never See You Again.
Senere i 2011 udkom singlen Pain Killers, hvor rumklangsbrug og grandiositet når nye højder!
Videre til 2013. Her udkommer EP’en Salvation med det, der burde være et decideret klubhit, hvis du spørger mig. The Club er godt nok ikke just festlig, men shit hvor lyder det fedt.Når beatet falder ved 47 sekunders mærket er jeg totalt hooked, og jeg kunne sagtens forestille mig at danse til det hip-hop-inspirerede beat!
Shlohmo gav nummeret en tur i remixmaskinen, og det kom der er et lækkert downtempo nummer ud af med metallisk skær:
Salvation på Spotify/WiMP:
Endelig kan du også tjekke disse Purple remixes, der blandt andet inkluderer en tung spøgelsesudgave af t.A.T.u.‘s Not Gonna Get Us.
På torsdag kan du fange et virkelig stærkt lineup, når alt-J for første gang, hvis vi ser bort fra gruppens koncert på Northside Festival, spiller en headline koncert i Danmark (Tap1 i København). Alt-J er i sig selv et spændende band, men derudover får gruppen support fra to upcoming bands, som jeg er meget begejstret for! De to bands er Wolf Alice, som jeg før har dedikeret et indlæg til og Gengahr, som har figureret på to af mine Guldkornsplaylister (oktober og januar).
Du kan læse lidt om de tre bands og lytte til eksempler på deres musik i dette indlæg længere nede.
Konkurrence
Koncerten er desværre udsolgt (der er dog en venteliste), så jeg vil tro, at det har interesse for en del derude, at jeg har fået lov at udlodde 1x2 billetter i en konkurrence! Yeah!
For at deltage skal du svare på spørgsmålet: Hvilket Wolf Alice nummer kan du bedst kan lide og hvorfor? Den bedste begrundelse vinder billetterne!
Skriv dit svar i en kommentar til dette indlæg (hvis du er på forsiden skal du trykke på overskriften for at kunne kommentere i bunden af indlægget). Du kan også vælge at skrive dit svar i en kommentar til nyhedsopslaget på Musik Mig Blidts Facebookprofil.
Deadline for deltagelse er torsdag formiddag kl. 10! Vinderen får besked umiddelbart derefter.
Alt-J
Alt-J er et finurligt navn, men når man hører bandets ditto finurlige musikalske udtryk giver det mening. For selvom det på overfladen lyder som en krydsning mellem indie pop og rock, er det slet ikke så nemt at sætte i bås endda. Selv kalder Alt-J det for folk-step, og måske er det fordi, Alt-J deler den varme lyd med folk-genren men ofte er mere upbeat end genren normalt dikterer.
Således bidrager bl.a. skæve hip-hop rytmer, brusende synths, skønne vokalharmonier og ikke mindst Joe Newmans til tider spøjse, men charmerende vokal til en samlet set gribende lytteroplevelse. Alt-J kan noget som få bands er i stand til. De appellerer med deres “weirdness møder genkendelighed og gode melodier” til indiefolket såvel som til mainstreampublikummet.
Hvis du ikke kender bandet, så start evt. med Breezeblocks og Matilda fra debutalbummet An Awesome Wave fra 2012 eller Every Other Freckle og Hunger Of the Pine fra det andet og seneste album This Is All Yours.
Wolf Alice har en ret eklektisk lyd, der varierer fra det powerpoppede med rock– og grunge-tendenser til mere minimalistiske produktioner ala The XX, og endelig kan der af og til også spores folk-elementer.
Bandet har fået masser af opmærksomhed fra diverse blogs og medierne i hjemlandet England, herunder BBC Radio og Amazing Radio, der har været flittige til at fremhæve bandet som ”one to watch” over de sidste par år.
Jeg kan kun tilslutte mig koret af lovprisninger! Jeg er især glad for singlen Bros fra 2013, som er en hyldest til venskaber. Sangen har en virkelig smittende energi og giver altid mit humør et boost med dens glitrende guitar og livsbekræftende tekst: “Shake your hair, have some fun / Forget our mothers and past lovers / Forget everyone / Oh I’m so lucky / You’re my best friend.”
Blush og Heavnely Creatures er eksempler på Wolf Alice i deres mest chillede hjørne:
Gengahr er et nyt og virkelig friskt skud på stammen af psykedelisk lydende rock/pop med lækker falset. Musikken rummer både varme, charme og sødme og er så melodiøs, at det er svært ikke at nynne med efter kun et par lyt!
Produktionen er samtidig meget levende og organisk og minder i lydsignatur om Unknown Mortal Orchestra, Tame Impala og en anelse MGMT. Bandet har indtil nu kun 3 numre ude officielt (+ et par tidligere demoer), men de lover særdeles godt for debutalbummet, der eftersigende skulle udkomme inden så længe!
