21 jun
2016

Where Did Nora Go – Passing Through (video)

where did nora go

Where Did Nora Go er aliaset for den danske sanger, cellist & komponist Astrid Nora. Musikken er en kombination af atmosfærisk pop/folk/klassisk og electronica med drømmende lyde og lag af celloer. Bag sig har hun to fuldlængde albums samt en EP, som alle har fået fine anmeldelser og også har skabt opmærksomhed i Tyskland. Det seneste album Shimmer fra 2014 har et sindssygt fint åbningsnummer med titlen Passing Through, som først nu endelig har fået en dedikeret musikvideo. Nummeret er i sig selv en lille perle, som jeg synes er værd at gøre opmærksom på for dig, som ikke kender det.

Nummeret får følgende ord med på vejen af Astrid Nora selv:

Sangen åbner med “There’s nothing wrong”. Dette skal ikke forstås bogstaveligt. Jeg synes at der i vores land og verden det sidste lange stykke tid er og har været rigtig meget rigtig galt. Men sangen er skrevet fra en anden vinkel; da jeg skrev pladen og dette nummer var jeg meget konfronteret med bølger og begivenheder der berørte livet og døden. Sangen er skrevet fra et meta perspektiv om denne evige cyklus – og i det store store billede tror jeg grundlæggende på at alt har en funktion og kan lære os en masse og bringe os nye steder hen på vores rejse. Og set i det perspektiv er alting helt som det skal være!

Både i lyrikken og i hele nummerets drømmende tone fornemmer man denne dobbelthed. Man fornemmer den oplevede smerte bag, erkendelsen af at smerten er et menneskeligt vilkår, trøsten Astrid Nora finder i denne erkendelse og hendes tro på, at det nok skal gå – at smerten er forbipasserende. Håbet er intakt. Livet er trods alt smukt.

På den måde minder nummeret mig lidt om en vuggevise. De bedste vuggeviser eller godnatsange er nemlig, ligesom tilfældet er med Passing Through, efter min mening både drømmende og rummer melankoli, håb og noget beroligende i sin grundtone. Det gælder f.eks. “Den lille Ole med Paraplyen”, som mine forældre sang for mig, når jeg skulle sove eller klassikeren “Solen Er Så Rød, Mor” med tekst af Harald Bergstedt og melodi af den store komponist Carl Nielsen.

Passing Through ville jeg dog ønske voksede noget mere og simpelthen varede længere. Nummeret føles en anelse uforløst, som om kimen bliver lagt til en kulmination, vi aldrig får at høre. Som vi bliver snydt for. Her skal man selvfølgelig huske, at nummeret fungerer som åbningsnummer på en plade, og dermed måske netop er tænkt som en art teaser eller intro. Men alligevel. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det ville lyde, hvis Passing Through udviklede sig til et episk, symfonisk postrocket eventyr af Sigur Rós’ske dimensioner med masser af lag af Astrid Noras cello. Giver det mening? Døm selv.

Lyrikken til Passing Through 

There’s nothing wrong
No mistakes
No misdoings
There’s nothing to regret

There’s nothing wrong
No mistakes
You’re not broken
There’s nothing to repent
We’re just passing through
Passing through

14 jun
2016

Solomon Grey – Solomon Grey

SG-SG-Cover

Oxford-baserede Solomon Grey, som tidligere har været i fokus her på siden med både et par singler og en stærk EP, har udgivet deres første album!

Duoen, bestående af Tom Kingston og Joe Wilson, udgav deres første single i 2013 og har siden produceret soundtracks til diverse filmproduktioner. Udtrykket er dybt, drømmende og sfærisk – massere af synths, tunge trommer, samplebidder og rumklang.

Deres første album med titlen, Solomon Grey, er en helstøbt genistreg af en studieproduktion på 12 numre. Inspirationen er tydelig; et ambient univers, som drager paralleller til Apparat, M83 og Sigur Rós. Men det er ikke kun de storladne og smukke produktioner som fungerer – de mere up-tempo numre er virkelig catchy og dansevenlige. Den her duo kan altså mere, end bare at levere musik til film. Allerbedst er de, når de bliver rigtig støjpoppede, synthen er højest og vokalen drømmende. Der er kælet for detaljen i den her cocktail; det er velproduceret og intet er overladt til tilfældighederne. En omhyggelig omgang af dels episk storladenhed, dels perfekt afstemt elektropop.

Højdepunkter: Sweet 84, Electric Baby, Broken Light, See You There, Gascarene Sound, Choir To The Wild

1 jun
2016

Alex Cameron – She’s Mine

11080925_1047053068656819_6426703302935226097_n

She’s Mine er første solo-single fra den australske musiker Alex Cameron, der også er kendt fra det elektroniske band Seekae. Som solo-artist har Alex Cameron bevæget sig i en mere dansevenlig retning, og She’s Mine er som taget ud af et soundtrack til 80’ernes mange dansefilm – tænk Flashdance og Fame. Singlen har den der repetitive rytme, der giver én lyst til bare at space ud og give den max gas på dansegulvet og “dance like nobody’s watching.”

 

Sangen er enormt smittende og afhængighedsskabende, og jeg har haft sangen på repeat ad flere omgange. Ovenpå de ekstremt stramt programmerede beats krydrer Cameron beatet med gamle keyboardlyde, som bare gør, at sangen får et ekstra skud lækker 80’er nostalgi, der taler direkte til min kærlighed for musikken fra årtiet. Udover at melodien er vanedannnende, så er teksten og Camerons vokal enormt dragende. Han synger nærmest som en folkeforfører, der vil tryllebinde folk: “It’s just water/ Taste it/I promise”, som han messende gentager igennem hele sangen. Det er, som om han lokker lytteren til at drikke af hans trylledrik, og jeg har helt klart taget en stor slurk.

 

Alex Cameron er en australsk musiker og entertainer fra Sidney, der tidligere har slået sine folder i det elektroniske band Seekae, som har tre albums og en ep bag sig. Seekae er blandt andet blevet beskrevet med rosende ord i især britiske medier som The Guardian, som også har skrevet positivt om Alex Camerons soloprojekt. Herhjemme er både Seekae og Alex Cameron et ret ubeskrevet blad. Men She’s Mine har fået lidt spilletid i Debut på P6 Beat, og jeg kan kun forestille mig, at jo flere, der hører Camerons vanedannede 80’er electro-pop, jo flere fans får han i Danmark. Og det vil forhåbentlig gøre, at han kommer forbi, næste gang han er på turné. På sin nuværende turné, som løber henover sommeren, er der nemlig ikke blevet plads til Danmark. Og det er ærgerligt, da Cameron har et ry for at være noget af en showman på scenen.

Videoen til She’s Mine er instrueret af James Pillion, og viser en dansende Alex Cameron klædt i jeans, læderjakke og sneakers foran en gammel bil med en skyline af en udefinerbar og dyster storby i baggrunden. Den nærmest maniske Cameron virker meget karikeret, og det er svært at afgøre, om Cameron tager sig selv ultra-seriøst, eller om han i virkeligheden bare fjoller rundt. Det må du selv afgøre.

Related Posts with Thumbnails