Guide til Frost Festival 2013

1 feb 2013 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

frost

Vin­te­ren er kold og mørk og frost­fyldt, men der fin­des fak­tisk en slags frost, som ikke bider dig i ansig­tet — nem­lig Køben­havns Frost Festi­val, der står lige for døren.

Per­son­ligt er jeg lyk­ke­lig for at Frost Festi­va­len fin­des og kan kom­pen­sere for disse lidt kede­lige måne­der. Den bli­ver afvik­let mel­lem den 8. februar — 2. marts og byder på en række udvalgte inter­es­sante dan­ske og inter­na­tio­nale bands og kunst­nere i ofte unikke rammer.

Sid­ste år kunne man blandt andet opleve Nils Frahm i Kon­cert­kir­ken på Blå­gårds­plads, Frisk Frugt i Bota­nish Haves fro­dige plan­teskov og Sleep Party People blandt udstop­pede dyr på Zoo­lo­gisk Museum.

I år er der igen en masse gode navne på pla­ka­ten, men desværre er mange af kon­cer­terne i skri­vende stund alle­rede udsolgt. Det gæl­der bl.a.  to Efter­klang kon­cer­ter (den ene med magi­ske Anna von Haus­swolff), Jacob Bel­lens (solo) med sup­port af Schultz and Fore­ver og Rang­le­klods koncerten.

At Rang­le­kolds kon­cer­ten af udsolgt er spe­ci­elt ærger­ligt, da den ellers lyder til at være gan­ske inter­es­sant, idet Frost Festi­val har givet Rang­le­klods frie hæn­der til at forme en musi­kalsk og visuel tota­l­op­le­velse base­ret på deres dra­gende beats, stem­nings­fulde klang­fla­der og lok­kende voka­ler. Det skulle udmønte i at san­se­bom­bar­de­ment, hvor publi­kum pla­ce­res i Caféte­a­trets mørklagte tea­ter­sal og omslut­tes af lyd og spe­ci­el­de­sig­nede lys­ef­fek­ter i 45 minutter. Lyder ellers spændende!

Hel­dig­vis er der sta­dig andre poten­ti­elt fata­sti­ske kon­cer­ter til­bage, som ikke er udsolgte (endnu).

Her føl­ger en guide til, hvad Musik Mig Blidt mener, du skal opleve på festivalen.

Foxygen

Foxy­gen
9. februar, 2013, kl. 23.00 (Gra­tis!)
Bre­men Tea­ters foyer, Nyro­ps­gade 39–41, 1602 Køben­havn V
——————————————————————————————————————————————————————————

Foxy­gen står over for et gen­nem­brud af de pænt store. Diverse blogs og inter­na­tio­nale musik­ma­ga­si­ner er fal­det pla­dask for duoen retro-hyggelige lyd med hove­d­in­spira­tion fra 60’ernes kær­lig­heds­pop­pede og halv­p­sy­ke­de­li­ske skæ­rin­ger, som man kan høre på de sene­ste sing­ler Shug­gie og San Fran­si­sco. 

Jeg har også tabt mit hjerte til Foxy­gen, og det vil du san­dyn­lig­vis også, for det er meget svært ikke at blive svært glad for duo­ens små­s­kram­lede, og naivt fæn­gende udtryk med gro­ovy bas­gange. Foxy­gen for­mår at for­ene til­ba­ge­læ­net cool­ness og hygge på én og samme tid.

Lyt evt. til den helt nye dej­lige og meget hel­støbte plade med den sigende og ikke langt fra sand­he­den titel We Are the 21st Cen­tury Ambas­sa­dors of Peace & Magic her­un­der via Spotify.

Det er en lille sen­sa­tion af Frost Festi­val har boo­ket dette fremad­stormende navn og så endda til en gratiskoncert!

Foxy­gen | Face­book

 

lars and the hands of light

Lars and The Hands of Light
16. Feb. 2013, kl. 23.00 (Gra­tis!)
Bre­men Tea­ters foyer, Nyropsgade 39–41, 1602 Køben­havn V
————————————————————————————————–

Lars and the Hands of Light udkom­mer med deres andet album Time To Glow den 8. april 2013, og kon­cer­ten på Bre­men Tea­ters Nat­bar vil der­for være en kærkom­men lej­lig­hed til at tjekke nyt mate­ri­ale ud fra bandet.

Melan­ko­lien og livs­glæ­den går hånd i hånd på det før­ste singleud­spil fra den kom­mende plade og lover rig­tig godt. Det let­til­gæn­ge­lige, pop­pede udtryk opve­jes af en fyl­dig og læk­ker pro­duk­tion, og de 60’er vibra­tio­ner, som skin­ner tyde­ligt igen­nem, er smit­somme på den gode måde.

Videoen til End of  Sum­mer Skudt er skudt som per­for­man­ce­vi­deo med inspira­tion fra TV-optrædener i 70’erne og 80’erne og med et lang­som­mere klip­pe­tempo og dvæ­len ved san­gerne og selve frem­fø­rel­sen af san­gen, end vi er vant til i dag.

 

Lars And The Hands Of Light | Facebook

 

martin ryum

Mar­tin Ryum
19. februar, 2013, kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.00)
Copen­ha­gen Piano, Bred­gade 6, 1260 Køben­havn K
Pris: 100 kr.
—————————————————————————————————————————————————————–

Mar­tin Ryum er nor­malt kendt som med­lem af indie-rockbandet Spe­a­ker Bite Me og som solo­kunst­ner, men i for­bin­delse med Frost Festi­va­len er præ­mis­sen ander­le­des og udtryk­ket mere tyst og minimalistisk.

Hos kla­ver– og fly­gel­for­hand­le­ren Copen­ha­gen Piano for­tol­ker Mar­tin Ryum nogle af dig­te­ren Inger Chri­sten­sens vær­ker på musi­kalsk vis. Det er før­ste gang, at disse sange bli­ver opført live og til at hjælpe sig med­brin­ger han sig nogle talent­fulde kvin­der i form af Maria Lau­rette Friis (Tys Tys) og Signe Høirup Wille-Jørgensen (Jomi Mas­sage, Spe­a­ker Bite Me) på kor, mens for­fat­te­ren Dy Plam­beck ind­le­der kon­cer­ten med et live forord.

Her får du et par for­mage på, hvad der er i vente.

Jeg har på for­nem­mel­sen, at denne kon­cert godt kunne gå hen og blive en smuk og intim oplevelse.

 

Nils Frahm

Nils Frahm feat. Mikael Simp­son
27. februar, kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 1930.)
Lou­i­si­ana Kunst­mu­seum Kon­cert sal, Gl. Strand­vej 13, 3050 Hum­le­bæk
Pris: 175 kr.
—————————————————————————————————————————————————————

Denne kon­cert glæ­der jeg mig aller­mest til blandt det øvrige, ellers inter­es­sante udbud. Den faste læser vil vide, at jeg er mere end almin­de­ligt begej­stret for Nils Fra­hms evne ved et kla­ver — eller ret­tere kla­ve­rer. Ofte spil­ler denne unge tysker nem­lig på to af slagsen på én gang!

Jeg så Nils Frahm live hele fire gange sid­ste år. Først under sid­ste års Frost Festi­val i Kon­cert­kir­ken på Blå­gårds­plads, siden på Roskilde Festi­val (læs anmel­delse), der­næst i for­bin­delse med hans pla­de­sel­skab Era­sed Tapes’ fem års jubilæum­s­kon­cert i Ber­lin, som var alde­les magisk og til sidst i DR’s Kon­cert­hu­set i slut­nin­gen af novem­ber. Alle fire gange var ren magi.

Nils Frahm mestrer til per­fek­tion balan­cen mel­lem fint­fø­lende, melan­kolsk kla­ver­spil og intenst, hyp­no­ti­se­rende og ryt­misk avan­ce­ret ham­ren på tan­gen­terne. Aldrig spil­ler han sine numre på samme måde, men spil­ler altid en ny vari­a­tion skabt i nuet og ofte med små impro­vi­sa­tio­ner under­vejs (her­un­der kom­plet impro­vi­se­rede musiks­tyk­ker i sam­ar­bejde med gæstemu­si­kere eller pia­ni­ster blandt publi­kum). Denne sær­lige ind­le­velse smit­ter i den grad af på publi­kum — man kan næsten for­nemme, hvor­dan Frahm kom­mu­ni­ke­rer med sine kla­ver­styk­ker og på det nær­me­ste fører en dia­log med dem om om, hvor­dan de mon skal spil­les netop denne aften i disse sær­lige omgi­vel­ser. Resul­ta­tet bli­ver, at Frahm opbyg­ger et helt sær­ligt fan­ta­stisk uni­vers, som alle til­hø­re­rende bli­ver fuld­stæn­digt opslugt af.

Når hans kon­cer­ter er over­stået, er det som at vågne fra en smuk drøm eller en imag­i­nær, følel­ses­mæs­sigt nuan­ce­ret rejse, som man bli­ver helt sørg­mo­dig over har ophørt med at eksistere.

Til denne kon­cert på Frost Festi­va­len får Nils Frahm sel­skab af dan­ske Mikael Simp­son, og jeg er sik­ker på, at dette mak­ker­skab rum­mer et stort poten­ti­ale. Begge kunst­ne­res musik rum­mer den samme type efter­tænk­som melan­koli, som efter min bed­ste over­be­vis­ning vil gå alde­les glim­rende hånd i hånd. Det til trods, er intet givet, idet Mikael Simp­sons finur­lige tek­ster og evner på mange for­skel­lige slags instru­men­ter i kryds­fel­tet mel­lem alter­na­tiv rock og drøm­mende electro­nica giver mulig­hed for mange veje at gå — sammen.

Fak­tisk er det ikke før­ste gang, at disse to navne er nævnt i samme sæt­ning på denne blog. April sid­ste år forel­skede Musik Mig Blidt sig hoved­kuls i Mikael Simpson/Vi Sid­der Bare/Nils Frahm mik­set af Min Før­ste Forelskelse/Familiar:

Jeg kunne drukne dig i geni­ale numre, som du alli­ge­vel kan lytte til i tid­li­gere ind­læg her (i for­bin­delse med album­met Felt), her (anmel­delse fra Roskilde Festi­val), her  (i for­bin­delse med hans elek­tro­ni­ske pro­jekt med ven­nen Ólafur Arnalds) og her (i anled­ning af kon­cer­ten i Kon­cer­hu­set og udgi­vel­sen af gra­tisal­bum­met Screws). Det vil jeg und­lade og i ste­det intro­du­cere et nyt Nils Frahm rework af The Pre­sets’ Pro­mi­ses, der bærer Nils Fra­hms sig­na­tur meget tydeligt.

Du skal da også lige have et ind­blik i hvor­dan Frahm kan lyde live. Her har du nogle 2012 opta­gel­ser fra det berl­in­ske spil­le­sted UM:LAUT. Den anden lyd­bid viser i før­ste halv­del Nils Frahm fra sin kæl­der­dybe elek­tro­ni­ske side med dun­drende synt­he­sizer klang­fla­der og i anden halv­del fra den lyse, hyp­no­ti­se­rende klaverside.

Nils Frahm — Live Snip­pet 1 (Right click to Download)

Nils Frahm — UM-LAUT — Live Snip­pet 1

Nils Frahm — Live Snip­pet 2 (Right click to Download)

Nils Frahm — UM-LAUT — Live Snip­pet 2

Og sådan så det ud til en hem­me­ligt eks­klu­siv kon­cert under sid­ste års Frost Festival:

Nils Frahm @ FROST 2012 — Secrect Show from FROST on Vimeo.

 

Skynd dig at få bil­let­ter til denne kon­cert, før den bli­ver udsolgt. Du vil takke mig bag­ef­ter! Også selvom du synes, at en kla­ver­kon­cert lyder kedeligt!

Opda­te­ring! Kon­cer­ten er desværre ble­vet udsolgt, men du kan skrive dig på ven­te­li­ste her.

Nils Frahm | Home­page
Nils Frahm | Face­book
Nils Frahm | Spo­tify

 

Dan Deacon

Dan Dea­con + Thu­le­ba­sen
28. februar, kl. 22.00 (dørene åbner kl. 21.00)
Jazzhouse, Niels Hem­m­ings­ens Gade 10, 1009 Køben­havn K
Pris 130 kr.

———————————————————————————————————————————————————————–
Dan Dea­con er leve­rings­dyg­tig i optræ­de­ner, der er en del ud over det sæd­van­lige. Han er kendt for sine ener­gi­ske, græn­sende til kao­ti­ske kon­cer­ter, hvor han betje­ner et vir­var af maski­ner (han har en uni­ver­si­tets­grad i noget så fancy som “electro-acoustic and com­pu­ter music composition”!).

Hans lyd er gene­relt ken­de­teg­net ved mange lag af elek­tro­ni­ske lyde med psy­ke­de­li­ske ele­men­ter og obs­kure samp­les som forvræn­gede tegneseriefigur-stemmer.

Det er først på hans sene­ste album Ame­rica, at jeg er røget med på Dan Dea­con vog­nen for alvor, da vær­kerne før dette sim­pelt­hen er for kao­ti­ske og stø­jende i mine ører. Dog er der und­ta­gel­ser som den tin­drende smukke Big Milk fra 2007 album­met Spi­der­man Of The Rings.

Dan Dea­con — Big Milk (Right Click to Download)

04.Big Milk

Lad os vende til­bage til den nye plade Ame­rica, som i højere grad end tid­li­gere albums balan­ce­rer det elek­tro­nisk stø­jende med et mere udtalt melo­disk og fil­misk udtryk i et lidt lavere tempo, som efter min mening klæ­der hans musik. Lidt lige som i und­ta­gel­serne oven­for. Effek­ten er en større kon­trast mel­lem del­kom­po­nen­terne i musikken.

Dea­con selv beskri­ver selv denne kon­trast meget rammende:

Com­po­si­tio­nally, Ame­rica is lay­e­ring of dicho­to­mies: light and dark, acoustic and synthe­tic, cele­bra­tion and con­tem­p­la­tion. The result can be heard as simple or com­plex depen­ding on how one listens to it. The music is roo­ted in tri­a­dic har­mony set to a fixed pulse while the indi­vi­dual lines are com­plex, pha­sing lay­ers of sound. The outco­mes are dense asym­me­tri­cally rhyt­h­mic phra­ses of tex­tu­red pat­terns fra­med as pop songs.”

Om inspira­tio­nen til album­met og til­bli­vel­ses­pro­ces­sen for­kla­rer Dea­con yderligere:

The inspira­tion for the music was my love of cross-country tra­vel, see­ing the landsca­pes of the Uni­ted Sta­tes, going from east to west and back again over the course of sea­sons. The lyrics are inspi­red by my fru­stra­tion, fear and anger towards the coun­try and world I live in and am a part of. As I came clo­ser to finis­hing the album these the­mes began to show them­sel­ves more frequently and gre­a­ter cla­rity. There see­med no bet­ter world to encap­su­late both inspira­tions than the simple beauty found in the word America.”

Det fil­mi­ske smukke ele­men­ter på Ame­rica lader altså til at være inspi­re­ret af de skif­tende land­ska­ber på far­ten, mens de dybere og mør­kere lag kom­mer til udtryk i Dea­cons tek­ster, og måske også de mere støjende, aggressive passager?

Tjek et par høj­de­punk­ter ud her­un­der, der demon­stre­rer album­mets spænd­vidde. Fra det livs­be­kræf­tende (True Thrush), til det filmisk-smukke (Pretty Boy), over det organisk-rytmisk-orkestralt-eksperimenterende (USA III: Rail) og ende­lig til det episk-intense (USA I: Is A Mon­ster).

Dan Dea­con — True Thrush 

02 True Thrush

Dan Dea­con — Pretty Boy

04 Pret­ty­boy

Dan Dea­con — USA I: Is a Monster

06 USA I_ Is a Monster

Dan Dea­con — USA III: Riil

08 USA III_ Rail

Jeg ser frem til en kon­trast­fyldt og unik kon­cert med Dan Dea­con den 28. februar på Jazzhouse!

Stream Ame­rica via Spo­tify nedenunder:


Dan Dea­con | Facebook

Dan Dea­con — Spotify

Related Posts with Thumbnails

Tags:, , , , , , , , ,

Leave a Reply

TRANSLATE

Search


Nye indlæg

Blogroll

Venner

Kategorier










Banner_black
bloglovin
The Hype Machine