Musik Mig Blidt

Den før­ste klad­de til det­te ind­læg star­te­de jeg i august 2011. Jeg vil så ger­ne kun­ne udtryk­ke med ord hvad Nils Fra­hms musik gør ved mig. Jeg har bare aldrig har følt, at min beskri­vel­se og rosen­de ord var dæk­ken­de nok eller yde­de toner­ne den ret­fær­dig­hed, de fortje­ner. Men nu efter mere end et halvt år, er det på tide at gøre dig opmærk­som på hans eksi­stens her på Musik Mig Blidt. Så må musik­ken tale for sig selv, når mine ord ikke kan slå til.

Men der er også en mere pres­se­ren­de grund til det­te blo­gind­læg. Nils Fra­hm giver nem­lig kon­cert i Kon­cert­kir­ken på Blå­gårds­plads, Køben­havn som en del af Frost Festi­va­len. Det sker den 9. febru­ar kl. 20.

Nils Fra­hm udgav sid­ste år album­met Felt, som har gjort stort ind­tryk på mig. Pla­den er ind­spil­let i løbet af næt­ters efter­tænk­som­me stun­der. For ikke at gene­re sine nabo­er fandt Nils Fra­hm på at lig­ge styk­ker af filt (der­af pla­dens titel) henover kla­ve­rets stren­ge for at dæm­pe lyden. Han forel­ske­de sig i den sær­li­ge lyd, hans kla­ver gav med den­ne instal­la­tion og begynd­te at eks­pe­ri­men­te­re med at pla­ce­re mikro­fo­nen inde i sel­ve kla­ve­ret tæt på strengene.

Der­med hører man kla­ve­rets meka­nik meget tyde­ligt på Felt. Alle nuan­cer fra kla­ve­rets indre er helt tæt på. Nuan­cer som man nor­malt vil­le stræ­be efter at und­gå at få med på opta­gel­ser­ne. Nils Fra­hm går imid­ler­tid i den mod­sat­te grøft og skru­er op for mikro­fonstyr­ken for at få alle detal­jer med. En mere eller min­dre kon­stant susen i højta­ler­ne er som resul­tat til ste­de. I mine ører er det dog blot med til at give pla­den en sær­lig atmos­fæ­risk inti­mi­tet, som jeg vir­ke­lig godt kan lide.

En anden side af den­ne inti­mi­tet, igen et resul­tat af den høje mikro­fonstyr­ke, er frem­kom­sten af real­ly­de som Nils Fra­hms tun­ge vej­rtræk­ning og knir­ken­de gulv­bræd­der under­vejs. Dis­se uvan­te lyde gør om muligt pla­dens melan­kol­ske præg end­nu mere udtalt, idet lyde­ne fra “vir­ke­lig­he­dens ver­den” ska­ber spræk­ker i de ellers så illu­sio­ni­sti­ske smuk­ke og kla­re kla­ver­strøg. Det skal for­stås sær­de­les positivt.

Man for­nem­mer des­u­den, hvor­dan mand og instru­ment nær­mest smel­ter sam­men og ind­går i en form for til­lids­fuld dia­log med hinanden.

Album­mer er gene­relt ret mini­ma­lisk­tisk i sit udtryk. Andre instru­men­ter som f.eks. klok­ke­spil bru­ges spar­somt. Net­op klok­ke­spil­let er værd at frem­hæ­ve for dets flot­te har­mone­ren med kla­ve­rets klang.

Her er et album pre­view af Felt. Selv­om det piner mig, at de smuk­ke num­re er split­tet op, så giver de et bil­le­de af, hvad du kan forvente.

Hel­dig­vis er der dog også mulig­hed for at strea­me num­me­ret Snip­pet i dets ful­de længde:

Num­me­ret More fra Felt, som består af tre dele.

Part 1 — 0:00

Part 2 — 4:36

Part 3 — 6:25

Nils Fra­hm har også ind­spil­let den­ne smuk­ke synt­he­sizer solo på opfor­dring af musi­ker­ven­nen Peter Bro­de­ri­ck. For er før­ste af to tra­cks på en udgi­vel­se med tit­len Juno. Andet tra­ck hed­der gan­ske sim­pelt Peter. Køb udgi­vel­sen her eller her.

Som sagt kan du ople­ve Nils Fra­hm i Kon­cert­kir­ken på tor­dag den 9. febru­ar kl. 20. Det bli­ver magisk!

Nils Fra­hm | Homepage

Nils Fra­hm | Facebook

Nils Fra­hm | Spotify