Musik Mig Blidt

Den før­ste kladde til dette ind­læg star­tede jeg i august 2011. Jeg vil så gerne kunne udtrykke med ord hvad Nils Frahms musik gør ved mig. Jeg har bare aldrig har følt, at min beskri­velse og rosende ord var dæk­kende nok eller ydede tonerne den ret­fær­dig­hed, de fortje­ner. Men nu efter mere end et halvt år, er det på tide at gøre dig opmærk­som på hans eksi­stens her på Musik Mig Blidt. Så må musik­ken tale for sig selv, når mine ord ikke kan slå til.

Men der er også en mere pres­se­rende grund til dette blo­gind­læg. Nils Frahm giver nem­lig kon­cert i Kon­cert­kir­ken på Blå­gårds­plads, Køben­havn som en del af Frost Festi­va­len. Det sker den 9. februar kl. 20.

Nils Frahm udgav sid­ste år album­met Felt, som har gjort stort ind­tryk på mig. Pla­den er ind­spil­let i løbet af næt­ters efter­tænk­somme stun­der. For ikke at genere sine naboer fandt Nils Frahm på at ligge styk­ker af filt (deraf pla­dens titel) henover kla­ve­rets strenge for at dæmpe lyden. Han forel­skede sig i den sær­lige lyd, hans kla­ver gav med denne instal­la­tion og begyndte at eks­pe­ri­men­tere med at pla­cere mikro­fo­nen inde i selve kla­ve­ret tæt på strengene.

Der­med hører man kla­ve­rets meka­nik meget tyde­ligt på Felt. Alle nuan­cer fra kla­ve­rets indre er helt tæt på. Nuan­cer som man nor­malt ville stræbe efter at undgå at få med på opta­gel­serne. Nils Frahm går imid­ler­tid i den mod­satte grøft og skruer op for mikro­fonstyr­ken for at få alle detal­jer med. En mere eller min­dre kon­stant susen i højta­lerne er som resul­tat til stede. I mine ører er det dog blot med til at give pla­den en sær­lig atmos­fæ­risk inti­mi­tet, som jeg vir­ke­lig godt kan lide.

En anden side af denne inti­mi­tet, igen et resul­tat af den høje mikro­fonstyrke, er frem­kom­sten af real­lyde som Nils Fra­hms tunge vej­rtræk­ning og knir­kende gulv­bræd­der under­vejs. Disse uvante lyde gør om muligt pla­dens melan­kol­ske præg endnu mere udtalt, idet lydene fra “vir­ke­lig­he­dens ver­den” ska­ber spræk­ker i de ellers så illu­sio­ni­sti­ske smukke og klare kla­ver­strøg. Det skal for­stås sær­de­les positivt.

Man for­nem­mer des­u­den, hvor­dan mand og instru­ment nær­mest smel­ter sam­men og ind­går i en form for til­lids­fuld dia­log med hinanden.

Album­mer er gene­relt ret mini­ma­lisk­tisk i sit udtryk. Andre instru­men­ter som f.eks. klok­ke­spil bru­ges spar­somt. Netop klok­ke­spil­let er værd at frem­hæve for dets flotte har­mone­ren med kla­ve­rets klang.

Her er et album pre­view af Felt. Selvom det piner mig, at de smukke numre er split­tet op, så giver de et bil­lede af, hvad du kan forvente.

Hel­dig­vis er der dog også mulig­hed for at streame num­me­ret Snip­pet i dets fulde længde:

Num­me­ret More fra Felt, som består af tre dele.

Part 1 — 0:00

Part 2 — 4:36

Part 3 — 6:25

Nils Frahm har også ind­spil­let denne smukke synt­he­sizer solo på opfor­dring af musi­ker­ven­nen Peter Bro­de­rick. For er før­ste af to tra­cks på en udgi­velse med tit­len Juno. Andet track hed­der gan­ske sim­pelt Peter. Køb udgi­vel­sen her eller her.

Som sagt kan du opleve Nils Frahm i Kon­cert­kir­ken på tor­dag den 9. februar kl. 20. Det bli­ver magisk!

Nils Frahm | Homepage

Nils Frahm | Facebook

Nils Frahm | Spotify