Roskilde Festival 2017: Anbefalinger til fredag

30 jun 2017 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

Fredag er storcharmøren og Roskilde-darlingen Father John Misty (19.00 – Orange) formentlig på mange publikummers liste over must-sees, så den koncert vil vi ikke sige så meget om. Det samme gælder store anbefalelsesværdige publikumsmagneter som Trentemøller (21.00 – Arena), Foo Fighters (22.00 – Orange) og Lorde (23.30 – Arena). I stedet dykker vi, som de foregående dage, ned i anbefalinger af mindre kendte artister, som spiller fredag.

 

FIRST HATE – 12.00 – APOLLO


Foto: Magnus Bach

I dag starter vi tidligt. Da Anton Falck og Joakim Nørgaard sidste år trådte ind på Countdown-scenen, var First Hate ikke for alvor stukket af endnu. Det var blevet til et par rotationer på P6-Beat, nogle mindre koncerter rundt om i landet og en EP. Og Første EP, The Mind of a Gemini, var virkelig også spændende. Vi havde dem i vores anbefaling til sidste års opvarmningsprogram, og blev ikke skuffet. Siden da har denne skribent oplevet dem tre gange live, og de er kun blevet bedre og bedre.

Hvor første EP var dyster og Depeche Mode inspireret, er deres nye album fra i år, A Prayer for the Unemployed, mere velpoleret, har samme flair for de elektroniske kompositioner og virker langt mere sammentømret end første EP. De dyrker stadig et melankolsk, melodisk 80’er univers, men teksterne og melodierne er trods alt blevet mere opløftende. Anton Falcks vokal kører stadig i det lave register, og Joakim Nørgaards synth-produktioner er stadig simple, unikke og banker elektronisk der ud af.

Live er de  blevet mere selvbevidste. De har fået en idé om deres samspil, har tilføjet en bassist til setuppet og Falck er tilmed blevet udstyret med en forvrænget mundharmonika, når de spiller den sommer-naive The One. Deres nye album kan kort sagt opsummeres på deres superkiksede citat fra samme nummer. “Life is not always about keeping your promises. Life is about following your heart”. Og det er det, First Hate gør. De finder deres egen vej i musikken anno 2017. Om end den vej er gået før, så gør de det stilfuldt, melodisk og charmerende.

 

Tivoli Copenhagen Phil – 13.00 – Arena-scenen


Foto: Rasmus Hansen

Efter First Hate skal du haste ned til Arena, hvor Tivoli Copenhagen Phil kl. 13 giver en klassisk “mix-tape”-koncert under Arena-teltdugen, som lyder ret unik på papiret og et godt eksempel på Roskilde Festivals lyst og villighed til at udfordre koncertformatet.

12 træblæsere, 11 messingblæsere, 3-4 perkussionister og harper, 44 strygere og 1 dirigent vil skabe en 360-graders oplevelse, hvor musikerne er hoppet ned fra scenen, så du som publikum kan gå rundt iblandt dem og komme helt tæt på den levende musik og instrumenterne. De dygtige musikere vil opføre deres yndlingsværker fra bl.a. Prokofiev, Ligeti og Bach med klare formål at give dig gåsehud. Og at orkestret er eksperter i netop at give en gåsehud, har jeg selv oplevet til flere af deres populære 60 Minutes koncerter med bl.a. Max Richter, Mew og Indians, hvor rytmisk og klassisk musik mødes og skaber nye interessante genresynergier.

 

Alex Cameron – 18.30 – Gloria-scenen

Du er nødt til at tage tilbage til Gloria Scenen. Et lidt sjovt scenevalg, taget australske Alex Camerons udstråling i betragtning. Vi har at gøre med en karismatiker af de helt store. Musikken kan opsummeres ret kort. Det er dansevenligt, naivt og igen utrolig 80’er. Produktionerne er stramme, trommemaskinen banker low-key afsted og Camerons vokal er dyb, først på beatet, så off-beat og så tilbage i et catchy omkvæd. Første single fra Jumping the Shark-pladen fik stor opmærksomhed her på bloggen.

Det er endnu kun blevet til et enkelt album fra 2016 og en enkelt ny single i 2017. Alex Cameron er i forvejen en rutineret musiker, og har været ind over flere forskellige projekter. Mest kendt for sin medvirken i den elektroniske trio, Seekae, som mange mainstream producere har remixet og samplet.

Kendt for sin skæve persona og udbrændte udtryk høster Cameron ros blandt branchefolk for sine liveoptrædender. Koncerten på Gloria-scenen er altså en unik mulighed for at dyrke én af de helt varme navne i indiebranchen. Han har tidligere turneret med mange Musik Mig Blidt-darlings. Her snakker vi Unknown Mortal Orchestra, Mac Demarco, Kevin Morby. Ét af de helt store indie-labels, Secretly Canadian, har skrevet under med Cameron, og hvor samarbejdet bærer hen, er ikke til at sige. Men de har ry for at opfostre og huse store navne. Kom i god tid. Og smør hofterne. Man kan ikke stå stille til Camerons musik.

Her er hans spritnye single Candy May:

 

Mammút – 20.15 – Pavilion-scenen

Med tre albums i bagagen, et kommende album på vej på det legendariske britiske label Bella Union, er islandske Mammút for alvor klar til indtage mere end bare det islandske publikum. For Island må siges allerede at være vundet over med albummet Komdu til mín svarta systir fra 2013, der vandt både en Icelandic Music Award for bedste album, bedste sang (Salt) og bedste albumcover.

Bandets udtryk kombinerer eksperimenterende, forvrænget og mættet rock med skrøbelig poetisk skønhed med sans for langsomme opbygninger. Bandet virker utroligt sammenspillet og synes at besidde en nærmest en slags primal urkraft, når udtrykket bliver allermest intenst.

Tjek det fænomenale nummer Salt ud herunder i både i en engelske live-version og den originale version på islandsk.

 

De to nyeste singler fra det kommende album:

 

Albummet Komdu til mín svarta systir i sin heldhed

 

The Avalanches – 00.00 – Apollo

Australske The Avalanches kombinerer på original vis film samples, scratch, hip-hop og electronica. Deres indflydelsesrige debutalbum Since I Left You fra år 2000 fik masser af kritikerros og er siden blevet en klassiker med dens efter sigende 3500(!) samples fra andre film og musikproduktioner.

I 2016, efter 16 års pause, udgav gruppen endelig det lige så ambitiøse album Wildflower, der heldigvis ikke skuffer! Det er en utrolig farverig og melodisk, harmonisk klingende plade med bidrag fra velvalgte gæstekunstnere som MF Doom, Danny Brown, Tory y Moi, Father John Misty og Mercury Rev’s Jonathan Donahue for bare at nævne nogle.

Her får du eksempler på både nye og gamle favoritter:

 

Den Sorte Skole – 01.15 – Orange-scenen


Foto: Jesper Palermo

Den Sorte Skole er duo med et unikt blik for at at mixe og sample numre på tværs af et væld af genrer fra hele verdens sangskat – og gøre det til deres eget. Deres album Lektion III består eksempelvis af et ekstremt eklektisk musikudvalg af over 10.000 samples fra mere end 250 numre!

Den Sorte Skole har både formet og er blevet formet af Roskilde Festival gennem de sidste 8 år, og hvis man var på Roskilde i 2010 husker man sikkert deres 40 års jubilæumshyldestshow til festivalen. I år er 6. gang de besøger Roskilde Festival(!), og denne gang byder deres show på en række gæsteoptrædener fra hele verden samt visuelle bidrag fra Danmarks ledende visuals-artister i form af Dark Matters, Obscura Vertigo og Frederik Heitmann. Den officielle beskrivelse af koncrten kan nærmest kun sætte kog i forventningerne:

Imagine the black sky high above Orange Stage. A deafening bass shakes the earth. A portal into a parallel world opens – a place where ancient ghosts and distorted machines communicate through heavenly spirituals and poisonous rhythms. Two tribal robot conductors emerge, bringing along a group of otherworldly guests for a once-in-a-lifetime performance. A surreal musical journey through past, present and future that will make your body move, your jaw drop and your mind space out.

 

Av Av Av – 02.30 – Apollo


Foto: Polina Vinogradova

Av Av Av er Eloq, Unkwon og Dj Er Du Dum Eller Hvad. De tre allstar-DJ’s udgav i år deres debut EP, og hvilken én af slagsen. Da de i 2016 hittede med deres take på et kalypso-festival-nummer, All Good, tænkte denne skribent, at de ville fortsætte ad den vej.

Det ville de heldigvis ikke, og har med den nye EP Everything Is True virkelig vist, at de formår at levere elektronik musik af tungeste kaliber. De er gået væk fra det tropiske, og har bevæget sig ned i den dunkle betonkælder, hvor subwooferen regerer. Med hidsige Moderat-inspirerede trommer og snares, elegante samples og dybfølte melodier kommer de på EP’en hele turen rundt. De går fra klassisk 120-techno til et tungt, moderne forsøg på jungle, hvilket også gør det svært at definere, hvor man egentlig skal placere dem genremæssigt. Én ting er sikkert; produktionerne er fejlfrie og detaljerige, og underboen skal advares, hvis du skruer op. Favoritterne er numrene Habitat, Love Without Reason og Stakes. Det bliver spændende at opleve, hvordan numrene bliver leveret i deres live-setup sent i nat!

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply