Roskilde Festival 2015: Anbefalinger

29 jun 2015 by Søren Lund Korsgaard, 1 Comment »

roskilde 2015

Her et par dage efter, at Roskilde Festival er skudt i gang og under grundig opvarmning med hjælp fra årets Rising-kunstnere, får du her mine anbefalinger fra mandag den 29. og frem. Anbefalingerne er i kronologisk rækkefølge i forhold til, hvornår kunstneren spiller på festivalen. Du får ét glansnummer pr. kunstner i en Spotify-playliste. Mens du lytter, kan du læse en kort intruktion til hver kunstner – ligeledes i kronologisk rækkefølge. Håber det kan tjene som inspiration til både festivalgængere og interesserede sofalyttere derude!

Mandag 

Gooms (DK) – Abstrakt og skæv pop af tidligere Oh No Ono + Figurines medlemmer

Lowly (DK) – Noisepop med fantastiske og drømmende melodier, fantastisk perkussion og fængslende unisone vokaler leveret af Nanna Schan­nong og Sof­fie Vie­mose (NANOME)

De Underjordiske (DK) – Dansk syrerock/psykdelisk rock. Mildt hypnotiserende og lyrisk funklende.

Kwamie Liv (DK) – sælsom indadvendt og dragende i grænselandet mellem elektronisk pop og sovekammer-R&B

 

Tirsdag

Slaughter Beach (DK) – Cactchy og drømmende lo-fi-pop med referencer til Beach House, Bro­ken Social Scene, Pixies, David Bowie og Fla­m­ing Lips. Ekstremt lovende!

Hey Elbow (SE) – Atmosfærisk, støjende eksperimental pop, der forener det bedste fra bands som tUnE-yArDs og Deerhoof

Kill J (DK ) (spiller samtidig Hey Elbow) – Knivskarp og  electropop med en vokal af en verden. Forsanger Julie Aagaard har et fuldstændig vanvittigt register men altid i overlegen kontrol.

Farao (NO) – Indfølt og melankolsk folkpop af norske Kari Jahnsen

Onsdag

Communions (DK) – Melodisk og medrivende rock leveret med skramlet punkæstetik og cool androgyn vokal. Ét af de mest interessante danske bands lige nu og har netop udgivet en fantastisk EP!

King Gizzard & The Lizard Wizard (AU) – Hypnotisk, skramlet og psykedelisk rock/pop med klare referencer til 60’erne lyd og Frank Zappa. Glem alt omkvæd og tag tag ud på en musikalsk rejse uden klar destination udover næste bølgende guitar riff. Alle 5 numre på den geniale nye EP Quarters er præcis 1o minutter og 1o sekunder!

 

Torsdag

Ezra Furman (US)- Lidt af en kamæleon, men lige imponerende udi indiepop/rock og rock&roll

Father John Misty (US) – Også kendt under navnet j. Tillman og tidligere medlem af Fleet Foxes. Folket singer-songwriter med et nye eminent album i form af den bittersøde-og spydige I love you, Honeybear og også lidt af en Crooner og showman, når han vil.

SOAK (UK) – Kun 18 år gammel og et kæmpe sangskrivertalent! Det er ikke tilfældigt, at jeg i et indlæg med tillægstitlen “En stjerne i svøb” for over et år siden spåede SOAK en lys fremtid. Bridie Monds-Watsons sange emmer af melakoli, sødme og skrøbelighed. Hendes vokal har en meget unik og lidt androgyn klang og det én måned gamle debutalbum er smukt smukt smukt!

Foxygen (US) – Den gode melodi og en varm retrolyd fra slut 60’erne som en udsyret version af Simon & Garfunkel men også med rock & roll og rockelementer med inspiration fra The Rolling Stones, The Doors, Velvet Underground, Talking Heads og David Bowie. Foxygens musik er med andre ord svær at sætte helt i bås, men gennemgående er den krølpoppet og dybt charmerende!

Jungle (UK) – Soul med hooks og med bigband-elementer! Forvent et højenergisk liveshow af de 7 mand, der udgør Jungle live.

Muse (UK) – Rock med glamtendenser, symfoniske og progressive elementer, af og til krydret med electronica. Muse når langt udover scenekanten, godt hjulpet på vej af frontmand Matthes Bellamys insisterende falset!

Hot Chip (UK) – Dansabel indiepop med electronica-elementer. Umulig at stå stille til, men samtidig intelligent udført og med en vis melankolsk distance. Hot Chip går direkte i benene uden at forfalde til alt for cheasy tricks i dance og party-håndbogen. Det hele er håndspillet og mere organisk end tendensen ellers er i disse digitale tider – glem alt om labtop-baseret livemusik!

 

Fredag

Kronos Quartet: Klassisk strygekvartet, aktiv på fyrretyvende år, der fortolker både gammel klassisk musik og nyere klassiske kunstnere som f.eks. minimalisten Philipp Glass. Til koncerten på Roskilde fortolker kvartetten avantgarde komponnistenTerry Riley, som har udforsket en både klassisk og elektronisk minimalistisk lyd.

Broken Twin (DK) – Sidste års LP May fra Majke Voss Romme havde jeg som nr. 2 på min årsliste over de bedste danske udgivelser! Forvent tyste og inder­lige melo­di­ske sange, grænsende til det filmiske om ensom­hed, kær­lig­hed og om at blive vok­sen. Tem­poet er lang­somt og dvæ­lende, og ste­m­in­gen ind­by­der til reflek­sion. Broken Twins musik besidder en nerve og et nærvær, der kryber ind under huden på lytteren.

Rangleklods (DK) – Kantet pop med baryton-vokal ala David Bowie og en udpræget uforudsigelighed kombineret med en britisk inspireret club-lyd  og med inddragelse af bl.a. 90-retro-virkemidler, som på førstesinglen Lost U fra det nye album Straitjacket. 

Susanne Sundfør (NO) – Singer-songwriter med Abba-klingende vokal, som ofte inkorporerer synthpop-elementer, der mimer en form for elektronisk kirkeorgel til at skabe majæstetiske og dragende dimensioner i sin musik. Af og til bevæger hun sig også over i en rendyrket smuk neoklassisk og filmisk genre. Den nordiske melankoli i musikken fornægter sig ikke!

The Tallest Man On Earth (SE) – Varm singer-songwriter og folkmusiker med akustisk guitar i centrum og med fuld band til lejligheden. Fovent at blive charmeret omkuld af  Kristian Matssons skæve og genkendelige røst.

Lydia Ainsworth (CA) – Soloartist, der udfor­sker græn­selan­det mel­lem orke­stral pop, psy­ch­folk og electro­nica. Til tider min­der det lidt om Fever Ray. Før Lydia Ain­sworth udvik­lede sig til en egent­lig solo­ar­tist kom­po­ne­rede hun musik til film og mul­ti­me­di­e­pro­jek­ter, og det fil­mi­ske islæt for­næg­ter sig hel­ler ikke på hen­des solomateriale. Debutal­bum White Sha­dows var på fortjent min liste over de bed­ste uden­land­ske albums i 2014.

Run The Jewels (US)Spændende og effektiv hip-hop og et af de bedst anmeldte hip-hop bands i nyere tid. Nuff said!

Alice Boman (SE) – Sove­væ­rel­ses­in­timt og nat­te­melan­koli præger svenske Alice Bomans viskende og atmosfærisk dragende lydunivers. Man kan nemt tro, hun henvender sig helt for­tro­ligt og ret­tet mod dig alene. Kla­ve­rets distan­ce­rede og dæm­pede plads i lyd­bil­le­det samt rum­mets natur­lige støj bidra­ger til den imtime og vug­ge­vi­se­ag­tige stemning. Med sin dobbelt EP-udgivelse EP II & Skis­ser havde jeg Alice Boman placeret som nr. 12 på min årsliste over de bedste udenlanske album i 2014.

Mew (DK) – Dansk progressiv rock, når det bedst! En personlig favorit i umindelige tider. Har set dem et utal af gange live, og de er altid uforlignelige og decideret magiske. En rejse ind i det særlige Mew-univers er altid en berusende opelvelse, og denne gang oven i købet med et fint nyt album i bagagen efter 4 års pause. Et must!

 

Lørdag

Whomadewho (DK) -Forvent effektiv, intelligent og dansabel electro-synthpop! Whomadewho giver altid superintense koncerter, hvor folk danser nærmest fra start til slut!

Barington Levy (JM)- Dancehall møder reggae i en farverig og tilbagelænet stil. Barington Levy startede da han var 14 år og er nu fyldt 50, så det er en garvet herre, du med tryghed og med storsmil på læben kan groove og vugge hovedet til, mens Orange scene transformerer sig til Jamiacas azurblå strande og palmer for dit indre blik.

Nils Frahm (DE) – En personlig absolut favorit er den tyske pianist og brobygger mellem neoklassisk og electronica/synthbaseret musik, Nils Frahm. Jeg har set ham hele 9(!) gange de seneste tre år (og desuden interviewet ham), og hver gang har været en kontrastfuld sonisk rejse med et ekstremt nærvær fra hovedpersonen, hvor Frahm er meget opmærksom på publikums reaktioner. Frahm improviserer altid store dele af sine koncerter og udvikler endda nyt materiale via sin flittige turné-virksomhed, og har ved siden af alene det seneste år udgivet to albums med minimale og atmosfæriske klaverkpopositioner. Senest vandt han den tyske filmpris for musikken til den prisvindende tyske film Victoria. Til koncerten på Roskilde finder finder han sin mere techno-minimalistiske side frem med mere smæk på bassen, end der traditionelt er til en Nils Frahm koncert. Don’t miss!

Clark (UK) – Intellegent og højdetaljeret electronica/techno ekvilibrist. Det er sprødt, knitrende og dysterst!

Drenge (UK) – Rock med grene ud til både grunge, garage-rock, rock & roll og blues. Disse britter besidder en rå og ligefrem lyd, som er svær ikke at blive revet med af!

Jamie XX (UK) – lukker og slukker (sideløbende med Kodaline). Og det er en perfekt afslutter, hvis du spørger mig! Du kender ham måske som den ene halvdel af bandet The XX, men solo har britten i den grad også gjort sig positivt bemærket! Farvestrålende, krøllet og dansabelt futuristisk elektronisk pop. Én af vor tids mest interesasante producere Sidste år imponerede Jamie XX med singlen Under One Roof Raving, der lovede stort, og med det nye – i både bogtaveligt og overført betydning – farvestrålende album In Colour, har Jamie XX skabt et af de mest bemærkesesværdige albums indtil videre i 2015 med alternative hits som f.eks. den smooth og lækre Loud Places!

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

One Comment

  1. TheDangerbees siger:

    Rigtig godt indlæg! Har også lige skrevet om, hvordan mit band og jeg har booket et live gig! Tjek det ud hvis du har lyst! http://thedangerbees.com/2015/07/20/vi-skal-ud-paa-the-road/

Leave a Reply