Musik Mig Blidt

Om ska­bel­sen af Pani­ma for­tæl­ler Mads om Mozart som inspirationskilde:

“The sing­le is inspi­red by Mozart’s ope­ra “The Magic Flu­te” from 1791 and is about admit­ting inca­pa­ci­ty and rea­li­sing not having the cou­ra­ge to car­ry through the orde­als that lead to what we all desi­re: love. The song is ter­mi­nat­ing in a recom­po­si­tion of Köni­gin der Nach­t’s aria ‘Der Höl­le Rache”, which ori­gi­na­tes from the opera.”

Fak­tisk er OH GUARD ikke helt ny på musiks­ce­nen. Han har fak­tisk to EP’er bag sig trods sin unge alder. Sær­ligt den sene­ste EP My Majestic Plu­ral fra som­me­ren 2015 impo­ne­rer. Samt­li­ge fire num­re demon­stre­rer en kom­po­si­to­risk evne ud over det sæd­van­li­ge, som måske kan til­skri­ves Mads’ bag­grund som jazzmu­si­ker. Mads har der­med en anden til­gang til musik­ken, end hvis han var star­tet med com­pu­te­ren som instru­ment. Lyden er da også meget orga­nisk på trods af det elek­tro­ni­ske grund­lag, og har den­ne her sær­li­ge fil­mi­ske og nær­mest orke­stralt højstem­te kva­li­tet, som man også fin­der hos den dyg­ti­ge dan­ske kol­le­ga Tara­ga­na Pyja­ra­ma, især på EP’ens før­ste og sid­ste num­mer, den funk­len­de God Take Me Anywhe­re og fine sløj­fe på udgi­vel­sen — Post Scrip­tum.

Af andre beslæg­te­de kunst­ne­re, som Mads selv tæl­ler som inspira­tions­kil­der, kan næv­nes Sekuoia, Shlo­h­mo, Nils Fra­hm, Óla­fur Arnalds og James Blake. 

EP’en rum­mer to num­re med gæste­vo­kal fra hen­holds­vis Alma Juste­sen og Anders Sand­bæk. Beg­ge bidrag fun­ge­rer glim­ren­de! Før­ste­nævn­te figu­re­rer på num­me­ret Com­pas­sion, der også har fået en flot, san­se­lig og drøm­men­de bil­ledsi­de i stil med lydsiden.

Sid­ste num­mer jeg vil præ­sen­te­re for dig i det­te ind­læg er et sam­ar­bej­de med et andet musi­kalsk pro­jekt — And The Blind Eye Cre­a­tes, der i øvrigt i sig selv har gang i noget inter­es­sant electro­ni­ca. Bag det­te finur­li­ge ali­as gem­mer sig Mik­kel Vadsa­ger, som at døm­me ud fra efter­nav­net er i fami­lie med Mads.

Num­me­ret Taksím figu­re­re­de fak­tisk på Guld­korns­play­li­sten fra novem­ber 2015, men jeg er glad for at kun­ne give det nog­le vel­fortjen­te ord med på vej­en her. Byg­get op af repe­ti­ti­ve melo­di­ske struk­tu­rer med lyse synt­hs og mani­p­u­le­ret vokal som hove­d­in­gre­di­en­ser, sti­ger num­me­ret grad­vis til him­mel­ske høj­der uden rig­tigt at bli­ve for­løst. Men der er i min optik noget pir­ren­de ved den­ne man­gel på for­løs­ning, som øret er så vant til.

OH GUARD bli­ver udgi­vet af det lil­le, men inter­es­san­te dan­ske pla­de­sel­skab Hus­op­ta­gel­ser, og de har pro­du­ce­ret en fin lil­le video, hvor Mads præ­sen­te­rer sig selv og sin musik.