Musik Mig Blidt

Gæste­ind­læg: Sti­nus Kirkeskov

Man skal ikke skue hund­en på håre­ne siger et, efter min mening, klogt ord­s­prog. Den­ne faste ven­ding giver rig­tig god mening, når man ser på ban­det Swim Deep og deres udse­en­de. De lig­ner nem­lig en sam­ling ame­ri­kan­ske ska­te­re med hang til hash og tåge­de voka­ler og nogen der kun­ne spil­le punk eller surf rock a la Cali­for­ni­ske Wavves. Sand­he­den er dog en helt anden. Swim Deep, der udgø­res af fire dren­ge i mid­ten af tyver­ne, kom­mer fra Bir­m­ing­ham, Eng­land, og de spil­ler til­ba­ge­læ­net solskins rock/pop med en direk­te rund vokal, der top­per de til alle tider jube­li­di­o­ti­ske lyd­land­ska­ber. Chat­chy som bare pok­ker, og jeg kan ikke lade være med at smi­le, når jeg lyt­ter til et af deres num­re. Per­son­ligt er jeg mest til melan­kol­ske og vemo­di­ge san­ge, men i det her til­fæl­de må jeg over­gi­ve mig til glæ­den og lykken.

Vi er i en mørk tid på året, og der­for vir­ker det så meget mere rig­tigt at sæt­te Swim Deep på anlæg­get og lade sig over­væl­de af de detal­je­re­de kom­po­si­tio­ner der akkom­pag­ne­res af Austin Wil­li­ams bero­li­gen­de stem­me, der syn­ger om solskin i ryg­gen, gla­de stun­der, lyk­ke­li­ge for­hold, dov­ne dage og meget mere der bidra­ger til følel­sen af opmun­tring. Livet er bestemt ikke nogen dans på roser, men nogen gan­ge må man godt give sig hen til livets fry­de­ful­de sider og glem­me sor­gen og bekym­rin­ger­ne, og det kan Swim Deep hjæl­pe dig med. Før­ste num­mer til at over­be­vi­se selv den mest pes­si­mi­sti­ske lyt­ter, er King City. Her for­e­nes retro synt­he­size­re, var­me gui­ta­rer toner, takt­fast trom­me spor, “uh, uh” omkvæd og så Austins lune ung­dom­me­li­ge røst til en ægte sol­hym­ne der hyl­der livet: “with the sun in my back/ it’s a nice day”.

Andre tra­cks, der lige så godt kun­ne være lavet på Cali­for­ni­ens stran­de, er The Sea og Honey. Beg­ge besid­der char­me og selv­til­lid og giver en følel­se af vel­be­hag. Igen er det synt­hen, gui­ta­ren, “uh ah” kor og så Austins stem­me der lig­ger gro­bun­den for melo­di­en, mens tak­ten sty­res roligt af trom­mer­ne, der aldrig for­ha­ster noget.

Men hvis man vir­ke­lig vil nyde Swim Deep, skal man lyt­te til san­ge­ne Oran­ge Coun­try, San­ta Maria og Isla Vis­ta (de to sidst­nævn­te er kun demo­er, men alle san­ge­ne fin­des på deres soundcloud pro­fil). Jeg ser meget frem til mere mate­ri­a­le fra de fire unge dren­ge i Swim Deep, for det de laver lover alde­les godt for frem­ti­den. De er hvert fald mine nye D vita­mi­ner i en næsten evig nats tid fyldt med kul­de og blæst.

Swim Deep | Soundcloud

Swim Deep | Face­book