Roskilde Festival 2019: Syv mindre navne du skal opleve!

2 jul 2019 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

Du skal selv­føl­ge­lig høre sto­re eller stør­re nav­ne som Robyn, Janel­le Monáe, Wu-Tang Clan, Vam­pi­re Wee­kend, Cypress Hill, Chri­sti­ne & The Que­ens, Sple­en Uni­ted, Empi­re Of The Sun, Jon Hopkins osv. på årets Roskil­de Festi­val. Der er fle­re inter­es­san­te kunst­ne­re på årets pla­kat, som er kend­te i den bre­de offent­lig­hed, eller som er sto­re indie-dar­lings. Dem har du sik­kert alle­re­de plan­lagt at høre. Så dem vil jeg sprin­ge over i den­ne lil­le gui­de, og i ste­det foku­se­re på nog­le min­dre nav­ne, som du måske ikke ken­der, men som du ikke må sny­de dig selv for!

Og det bli­ver så alli­ge­vel lidt svært for fle­re af de nav­ne, jeg har på min pri­o­ri­te­rings­li­ste fal­der på sam­me tids­punk­ter eller over­lap­per hin­an­den. Men for­hå­bent­lig har du nem­me­re ved at pri­o­ri­te­re, end jeg har!

 

Maggie Rogers (US)

Avalon, onsdag 17.30

Kom­bi­na­tio­nen af pop, folk, R&B og dan­ce, ofte med et melan­kolsk islæt, ram­mer plet. Den unge ame­ri­ka­ner har et øre for iøre­fal­den­de melo­di­er og ori­gi­na­le tek­ster, som alle kan iden­ti­fi­ce­re med.

 

Farveblind (DK)

Apollo, onsdag kl. 17.15

Anbe­fa­let fle­re gan­ge her på blog­gen! Spil­ler desvær­re næsten sam­ti­dig med Mag­gie Rogers, så her må man pri­o­ri­te­re. Far­ve­blind er en høje­ner­gisk fusion mel­lem tech­no, rave, dan­ce og gri­me. Duo­ens i for­vej­en ener­gi­ske san­ge får vir­ke­lig ekstra spark i røven, når de bli­ver spil­let live! Spil­leg­læ­den lyser ud af de to hove­d­ak­tø­rer og kan ikke und­gå at smit­te af på publi­kum. Når Magnus Pil­gaard Grøn­ne­bæk går amok bag synt­he­sizer og knap­per og farer rundt omkring på sce­nen med tam­burin, mens en sved­dryp­pen­de Asger Lyk­ke­boe Mouritzen smadrer igen­nem på trom­me­sæt­tet, som gjald­te det livet, er det sim­pelt­hen bare en intens ople­vel­se, når musik­ken i den grad under­støt­ter det, som det er til­fæl­det her.

Far­ve­blind sam­ar­bej­der med man­ge for­skel­li­ge voka­li­ster på deres ind­spil­nin­ger, men pt står det kun klart, at Seli­na Gin fra Nel­son Can vil gæste­o­p­træ­de til den dyna­mi­ske duos kon­cert på tors­dag!

 

AURORA (NO)

Apollo, torsdag kl. 14.30

Nor­ske AURORA ska­ber drøm­men­de, stor­lad­ne pop-hym­ner, som ofte har spi­ri­tu­el­le, stam­memu­sik-agti­ge under­to­ner rent musi­kalsk. Hen­des kla­re vokal har i mine ører også en pri­mal kva­li­tet, som vir­ker meget befri­en­de, og giver lyst til at give slip og give sig hen til. Hun er meget aner­kendt i hjem­lan­det og har en stor dedi­ke­ret fan­ba­se inter­na­tio­nalt. Her­hjem­me er hun

 

Lowly (DK)

Pavilion, fredag kl. 14

Hvis du har fulgt Musik Mig Blidt de sene­ste 5 år, er Lowly nok ikke frem­med for dig, for jeg har skre­vet om dem et utal af gan­ge. Og ellers har du noget at glæ­de dig til, for Lowly er pt. måske det mest inter­es­san­te band i DK, både live og i ind­spil­let form. Og sådan var det nær­mest helt fra før­ste loven­de lyd i star­ten i 2014, hvor jeg kaste­de sto­re roser efter den beru­sen­de debut­sing­le Day­drea­mers. Med to emi­nen­te albums i baga­gen, sene­st Hifa­lu­tin, der udkom i april, har Lowly bevist, at de evner den svæ­re kunst at balan­ce­re det melo­di­ø­se og det eks­pe­ri­men­te­ren­de og en mere udfor­dren­de til­gang til, hvor­dan pop kan lyde. Det er magisk og tryl­le­bin­den­de musik, hvor det for­ud­si­ge­li­ge bli­ver for­ud­si­ge­ligt og omvendt og — skif­te­vis. Enk­le Kom­plek­se og lyd­bil­le­der afveks­ler hin­an­den. Musik­ken star­ter ofte et sted og byg­ger op til et mere for­lø­sen­de og drøm­men­de andet sted. Resul­ta­tet er magisk og tryl­le­bin­den­de. Hør dem!

 

Weyes Blood (US)

Pavilion, fredag kl. 18

En ung, spæn­den­de kunst­ner som bare bli­ver bed­re og bed­re. Klas­sisk sangstem­me og lyd, som klin­ger lidt ala 70’er-singer-songwritere med et nuti­digt snit og et gran af folk og spi­ri­tu­a­li­tet. Sene­ste album med den nostal­gi­ske titel Tita­nic Rising er super hel­støbt og hand­ler om alt fra kær­lig­hed i blo­ck­bu­ster-film til kli­ma­kri­sen og over til tek­no­lo­gi­ske frem­skridt med bag­si­der som f.eks. Tin­der. De orke­stra­le kom­po­si­tio­ner giver det hele en “lar­ger than life” for­nem­mel­se, som jeg fin­der meget dra­gen­de.

Throwing Snow (UK)

Apollo, fredag kl. 22.00

Throwing Snows elek­tro­ni­ske musik er sprag­let og svært at sæt­te bås. Det kan både være club­bet og dan­se­ven­ligt, bom­ba­stisk som sound­tra­ck­et en sci­fi-actionfilm og mørkt, beskidt og indu­stri­elt og mere legen­de og far­ve­rigt. Eklek­tisk med andre ord.

 

 

Rival Consoles (UK)

Gloria, fredag 22.30

Igen har vi at gøre med et gam­melt bekendt­skab på blog­gen, som ende­lig spil­ler i DK! Det har jeg ven­tet læn­ge på! Hvis du kan lide kunst­ne­re som Nosaj Thing, Max Coo­per og neoklas­si­ske label-kam­me­ra­ter som Nils Fra­hm og Óla­fur Arnalds, skal du tjek­ke Rival Con­so­les ud! Ryan Lee West, som står bag Rival Con­so­les udgav i 2018 et smukt album, som jeg hav­de på min liste over årets bed­ste. Jeg beskrev da album­met som et  “kalei­doskop af melo­disk hyp­no­ti­se­ren­de lyd­land­ska­ber domi­ne­ret af ana­lo­ge synt­he­size­re og en udpræ­get brug af effekt­pe­da­ler til at mani­p­u­le­re med aku­sti­ske og elek­tro­ni­ske instru­men­ter. Album­met er inspi­re­ret af Ing­mar Berg­mans film­klas­si­ker Per­so­na og er et for­søg på musi­kalsk at udfor­ske for­skel­len mel­lem hvor­dan vi ser os selv og hvor­dan andre ser os — gen­nem det spejl, der er men­ne­skets følel­ser. Såle­des skal album­met ople­ves som en rej­se gen­nem men­ne­skets følel­ser med alle de nuan­cer, det inde­bæ­rer. Det lyder abstrakt, og det er det også, men jeg synes, det lyk­kes!”

 

Når du er fær­dig med at nyde den­ne rej­se af et album fra start til slut, kan du også tjek­ke mine favo­rit­ter fra bag­ka­ta­lo­get ud:

 

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , ,

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!