Roskilde Festival 2017: Anbefalinger til torsdag

29 jun 2017 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

Her får du Musik Mig Blidts anbe­fa­lin­ger til Roskil­de Festi­vals tors­dags­pro­gram! Selv­om det er nog­le kunst­ne­re, vi anbe­fa­ler, har vi valgt ikke at skri­ve så meget om Futu­re Islands (16.00 på Are­na), Solan­ge (19.00 på Are­na) The XX (22.20 på Oran­ge), Nico­las Jarr (00.30 på Apol­lo) samt The Jesus & Mary Chain (02.00 på Are­na), da dis­se nav­ne er til­pas sto­re nok til, at de fle­ste musikin­ter­es­se­re­de vil ken­de dem i for­vej­en. I ste­det foku­se­rer vi her på nog­le kunst­ne­re, vi kan lide, som der er stør­re chan­ce for er ukendt ter­ri­to­ri­um for dig som læser (og lyt­ter).

Sigrid — 12.30 — Apollo

20-åri­ge nor­ske Sigrid har både en sprød stem­me, skri­ver gode pop­san­ge og er en sinds­syg char­me­ren­de per­son på sce­nen med en fed ener­gi. Det kom­merci­el­le poten­ti­a­le er enormt, så er det sagt! Vi snak­ker popko­met-poten­ti­a­le i liga med . Hit­tet Don’t Kill My Vibe fortje­ner at bli­ve et deci­de­ret stor­hit. San­gen har i skri­ven­de stund ca. 11 mio. streams på Spo­ti­fy, men her­hjem­me er hun end­nu ikke så kendt. Jeg gæt­ter dog på, at vi på dan­ske bred­degra­der vil ople­ve, at san­gen og Sigrid som artist snart vil eks­plo­de­rer i popu­la­rit. Det vil for en gangs skyld være fortjent i hvert fald.

At Don’t Kill My Vibe også hol­der 100 % i aku­stisk form, uden ori­gi­na­lens epi­ske pro­duk­tion til at boo­ste sig, vid­ner om san­gens sto­re kva­li­te­ter. Den måde hvor­på hele stem­nin­gen og atti­tu­den i san­gen og sel­ve Sigrids leve­ring udvik­ler sig fra sår­bar og skrø­be­lig til stærk og fan­de­ni­voldsk er meget gri­ben­de! Aku­stisk eller ej.

 

 

HUN SOLO — 13.00 — Avalon

HUN SOLO er et mega fedt kon­cept udvik­let til at ruske lidt i kon­ven­tio­ner­ne i musik­bran­chen. Dels for­sø­ger piger­ne bag kon­cep­tet at ryk­ke ved opta­get­he­den af det kunst­ne­ri­ske for­mat “solo­kon­cer­ten”, og hvad det­te gør ved musik­ken og den kunst­ne­ri­ske og per­for­ma­ti­ve ople­vel­se. Dels har kon­cep­tet en ambi­tion om at ska­be mere syn­lig­hed for de kvin­de­li­ge arti­ster i det dan­ske musik­land­skab, hvor kvin­der pt. udgør 20% af aktø­rer­ne.

HUN SOLO har der­for siden efter­å­ret 2015 afholdt en ræk­ke kon­certaf­te­ner, hvor fem kvin­de­li­ge musi­ke­re optræ­der som en per­ler på en snor. Afte­ner­nes line-up skif­ter med hver HUN SOLO-tur­né. I den­ne Roskil­de ver­sion har to af kvin­der­ne bag, Nana Jaco­bi og Kirsti­ne Stub­be Teg­l­b­jærg, som beg­ge også er udø­ven­de kunst­ne­re, sam­men med musiks­kri­ben invi­te­ret tre nor­di­ske kol­le­ga­er med ombord — Mari­am The Belie­ver fra Sve­ri­ge, JFDR fra Island og Fal­lu­lah fra Dan­mark.

Lad os tage de to stif­te­re først. Kirsti­ne Stub­be Teg­l­b­jærg er tid­li­ge­re san­ger i Blue Foun­da­tion og udgav udgi­vet et yderst fint debutal­bum Ham­skif­te i 2013, som jeg omtal­te såle­des i for­bin­del­se med min gui­de til Roskil­de Festi­val 2013, hvor hun opt­rå­d­te:

“Ham­skif­te” (…) er drømmerock/pop, når det er mest char­me­ren­de og melo­disk. Kirsti­ne Stub­be Teg­l­b­jærg lyder til at have fun­det i havn med både aku­sti­ske og elek­tro­ni­ske instru­men­ter, mani­p­u­le­rede felt­op­ta­gel­ser og selv­føl­ge­lig Kirsti­nes luf­tige, føl­somme vokal, der sta­dig lyder lige­så under­fun­dig og uskyl­dig som på Blue Foun­da­tion. Måske mere sår­bar og nær­væ­rende, idet Kirsti­ne syn­ger på sit dan­ske moder­sprog. Tek­ster­ne er i øvrigt smuk­ke som en mor­gen­dugs­drå­be, der bli­ver gen­nem­s­lyst af den opgå­en­de sol.”

 

Nana Jaco­bi

Nana Jaco­bi er en dansk solo­kunst­ner med tre albums i baga­gen. Gen­ren er alter­na­tiv pop med rock­e­de, skan­di­na­vi­ske under­to­ner. Tjek et af de num­re fra hen­de, jeg bedst kan lide her:

 

Mari­am The Belie­ver

Mari­am The Belie­ver udgør den ene halv­del af grup­pen Wild­birds & Pea­ced­rums og gik i 2013 solo. Musik­ken er mørk pop med under­to­ner af folk. Hen­des andet album kom­mer til efter­å­ret og Pie­ces er anden sing­le her­fra.

Hen­des ældre, smuk­ke, lang­som­me num­mer To Conquer Pain With Love bur­de give dig gåse­hud:

 

JFDR

JFDR, som er Jófríður Ákadót­tirs sol­opro­jekt, er måske det stør­ste scoop i HUN SOLO’s lineup på Roskil­de og for mig den pri­mæ­re årsag til at duk­ke op til HUN SOLO. JFDR spil­le­de også for nylig på SPOT-festi­val, hvor vi anbe­fa­le­de hen­de. Vi har nem­lig at gøre med en af de mest mar­kan­te og pro­duk­ti­ve skik­kel­ser på den inter­na­tio­na­le musiks­ce­ne lige nu. Björk er erklæ­ret fan, og det er vi også!

Jófríður Ákadót­tir er også med­lem af Gang­ly (som opt­rå­d­te i tors­dags på Roskil­de), Sama­ris eller Pascal Pinon (et pro­jekt med sin søster, hvis flot­te debutal­bum tid­li­ge­re er omtalt på MMB ), som alle er vel­sig­net af hen­des skøn­ne, island­ske vokal. Det nye album, Bra­zil, udkom for en måned siden, der er et inter­es­sant gen­re­mi­ks af skønsang med smadre­de, pro­gram­me­re­de sna­res til lan­ge ambi­en­te styk­ker, hvor tan­ker­ne vir­ke­lig kan få lov at van­dre. Den lidt afbrud­te stem­ning på album­met gør, at man ikke keder sig under de meget sce­ni­ske folk-styk­ker, og blan­din­gen mel­lem aku­stisk og pro­gram­me­ret er vir­ke­lig spæn­den­de at lyt­te til. Det bli­ver fedt at se, om hun tager live-instru­men­ter med i live setup. Om ikke andet, så er ale­ne hen­des sfæ­ri­ske stem­me grund nok til at duk­ke op.

 

Fal­lu­lah

Dan­ske Fal­lu­lah kræ­ver for­ment­lig ikke den sto­re intro­duk­tion, da hun for et dansk publi­kum nok er den mest kend­te af de fem kunst­ne­re. Hen­des sene­ste album fra 2016 med tit­len Per­fect Ten­se har både stort anlag­te, epi­ske elek­tro­nisk-pop­pe­de san­ge og mere orga­ni­ske kom­po­si­tio­ner, der sam­let set ram­mer en god balan­ce mel­lem det dybe og lyse. Det hele kry­dret med Fal­lu­la­hs stær­ke, dyna­mi­ske fyrtårn af en stem­me, selv­føl­ge­lig

 

 

aYia — 20.00 — Gloria

aYia er en trio fra Island, der laver laver mørk elek­tro­nisk pop. Mør­ket og uhyg­gen er meget udtalt i aYia’s musik­land­skab, men det er ikke bare kulsort. Det er også vævet ind i tåge­de drøm­me, hvid røg, en god mæng­de mystik og ikke mindst for­san­ger Ásta Fan­ney Sigurðardót­tis ekstremt atmos­fæ­ri­ske vokal. Tænk Puri­ty Ring møder Fever Ray, så er du ikke langt fra aYia’s lyd. Et per­fekt match til Glo­ri­as inti­me inden­dørs-sce­ne, hvor mør­ket og drøm­men­de kan nå — eller måske lige­frem kry­be helt ud i kro­ge­ne og mæt­te dine san­ser.

Related Posts with Thumbnails

Tags: , ,

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!