Roskilde Festival 2014: Rising

29 jun 2014 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

roskilde rising

Som altid på Roskil­de Festi­val er der maser af god musik af den mere ukend­te og upco­m­ing slags i opvarm­nings­da­ge­ne.

Men hvad skal du høre? I det­te ind­læg kan du læse om og lyt­te til de kunst­ne­re jeg vil­le pri­o­ri­te­re — i kro­no­lo­gisk ræk­ke­føl­ge. Hvis du løben­de har lyt­tet til Musik Mig blidts Guld­korns­play­li­ster, der sam­ler op på de stær­ke­ste styk­ker musik fra den for­gangne måned, så vil du måske læg­ge mær­ke til, at et fler­tal af kunst­ner­ne har figu­re­ret her på et tids­punkt.

 

Iberia — mandag  kl. 16.30

iberia

En mild og pop­pet udga­ve af Crystal Cast­les kun­ne man fri­stes til at kal­de sven­ske Ibe­ria. Det er et mæt­tet og stø­jen­de lyd­bil­le­de som Ibe­ria præ­sen­te­rer, men på en melo­di­øs og eksta­tisk måde, selv­om det nog­le gan­ge bli­ver lidt dystert. Debutal­bum­met lan­de­de i marts i år. Sid­ste num­mer her­på er An Ending (Ascent), som er et cover af Bri­an Enos klas­si­ker og måske det ambi­en­te styk­ke musik i ver­den, jeg hol­der mest af.

 

 

Blaue Blume — mandag kl. 17.00

blaue blume4

Det­te tal­tent­ful­de dan­ske band har fle­re gan­ge været omtalt er på siden og med god grund. Efter en ræk­ke loven­de singleud­spil udkom deres fine debut-EP Beau & Loret­te tid­li­ge­re på måne­den.

Blaue Blu­me er et fire­mands­band med Robert Jen­sen Buhl på gui­tar, Jonas Smith på vokals og gui­tar, Peter Bøg­vad på bas og Søren Jen­sen Buhl på trom­mer. De kre­e­rer intel­li­gent, avant­gar­di­stisk pop med afstik­ke­re til pro­g­res­siv rock. For­san­ger Jonas Smit­hs vokal er intet min­dre end vir­tuos! Helt ube­svæ­ret kan han veks­le mel­lem lys fal­set og dyb baryton, og de man­ge vibre­rende nuan­cer i hans stem­me, gør den spæn­den­de at lyt­te til. Jeg kan skri­ve under på, at ban­det er sær­de­les vel­spil­len­de live.

 

 

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself — mandag kl. 19.30

we are the way

We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself er inde­ha­ve­re af det læng­ste band­navn på Roskil­de Festi­val 2014! Jeg er helt pjat­tet med grup­pens intel­li­gente, legen­de fusion af tech­no, pop og acid med et drøm­mende og tran­ce­frem­kal­dende mulig­heds­rum for lyt­te­ren. Jeg er ret sik­ker på, at de vil give dig en ud af krop­pen ople­vel­se på Roskil­de (der efter­si­gen­de inklu­de­rer smileyér og ekso­ti­ske dyr som tigre og gnu­er!).

Jeg skrev om ban­det for over et år siden, og gad vide om Roskil­des boo­k­e­re har læst med, for uden at ban­det hav­de udgi­vet noget som helst offi­ci­elt blev de i april i år annon­ce­ret på Apol­lo sce­nen. Umid­del­bart efter var jeg så hel­dig at få lov at smi­de en eks­kulsiv tea­ser op af debut­sing­len Tiger, der sta­dig er det ene­ste styk­ke musik til­gæn­ge­ligt onli­ne.

Både ban­dets navn og musik­ken i sig selv er inspi­re­ret af filo­sof­fen og fysi­ke­ren Carl Sagan. I det­te gam­le ind­læg fik jeg en snak med Mads fra ban­det om Carl Sagans filo­sofi, og hvor­dan den har smit­tet af på deres musi­ku­ni­vers:  http://www.musikmigblidt.dk/we-are-the-way-for-the-cosmos-to-know-itself.html).

 

 

Jaakko Eino Kalevi — mandag kl. 22.30

Jaakko Eino Kalevi

Finsk fyr, der laver psy­ke­de­li­ske pop til­sat elek­tro­ni­ca, jazz, disco og kraut­ro­ck m.m. og er i sam­me bold­ga­de som Ari­el Pink og Con­nan Mock­a­sin (der også spil­ler på Roskil­de i år!). Jeg er helt pjat­tet med num­me­ret No End fra EP’en Dreamzo­ne, der lang­somt fut­ter afsted som et søv­nigt tog.

 

 

Emilie Nicolas — mandag kl. 23.00

Emilie Nicolas_Photo Mohammad Ataey

Nor­ske Emi­lie Nico­las har fat i en seri­øst lang ende med sin inti­me og smuk­ke pop under­støt­tet af elek­tro­ni­ske vir­ke­mid­ler. Hen­des vokal har man­ge dimen­sio­ner og er af den nor­ske avis VG ble­vet kaldt for “et sur­ro­und sound system i sig selv”. Hun har alle­re­de godt fat i hjem­lan­dets publi­kum og anmel­de­re, men helt ufortjent er hun sta­dig ret ukendt her i lan­det. Hen­des optræ­den på det­te års Roskil­de Festi­val skal nok lave om på det!

Video­en til Grown Up består på nostal­gisk vis af opta­gel­ser fra Emi­lies barn­dom, og jeg elsker den måde num­me­ret åbner sig omkring 02:15. San­gen er i øvrigt skre­vet til Emi­les far.

 

Pste­reo er egent­ligt et cover af et Dum Dum Boys num­mer, men det kan man nu ikke høre — Emi­lie Nico­las gør det til sit eget.

 

Samaris — tirsdag kl. 15.00

samaris-e1374939254966

Sama­ris er fra Island og udgø­res af Áslaug Rún Magnús­dót­tir på kla­ri­net, Þórður Kári Ste­inþórs­son på elek­tro­nik­ken og Jófríður Ákadót­tir på vokal. Jófríður Ákadót­tir spil­ler også i dream­folk ban­det Pascal Pinon med sin tvil­lin­ge­sø­ster (se ind­læg her).

Sama­ris blev dan­net i 2011 og alle­re­de sam­me år vandt de den årli­ge island­ske musik­kon­kur­ren­ce Músík­til­rau­nir, der tid­li­ge­re er ble­vet vun­det af det suc­ces­ful­de indi­epop band Of Monsters And Men. Sene­re sam­me år vandt de den pre­sti­ge­fyld­te island­ske musikpris Kraumur Award, der hvert år udde­les af et erfa­rent panel til de 6 bed­ste island­ske album.

I 2011 og 2012 spil­le­de Sama­ris på den sto­re årli­ge Iceland Airwa­ves festi­val i Reykjavik, sam­men med blandt andre Björk og Sigur Rós, hvor de opnå­e­de stor inter­na­tio­nal opmærk­som­hed (de spil­ler der igen i år). Siden har de udgi­vet to albums — Sama­ris og i marts Sil­ki­dran­gar

Sama­ris har en varm elek­tro­nisk lyd, hvis var­me for­stær­kes af den karak­te­ri­sti­ske brug af kla­ri­net. Til gen­gæld kan Jófríður Ákadót­tirs vokal være både kølig, melan­kolsk og hjem­sø­gen­de. Selv­om lyden har et moder­ne snit, så kan man ikke sige det sam­me om tek­ster­ne, som ban­det har hen­tet fra island­ske saga­er fra det 19. århund­re­de. Jeg fat­ter ikke en lyd, men det gør ikke noget, for det island­ske sprog er smukt i sig selv, især i kraft af Jófríður Ákadót­tirs tyde­li­ge måde at udta­le orde­ne på.

 

 

Unkwon — tirsdag kl. 16.30

unkwon

Unkwon har jeg læn­ge haft et godt øje til, og han har da også været fea­tu­red på blog­gen et utal af gan­ge både sit eget mate­ri­a­le og med sine remixes! I vir­ke­lig­he­den er Unkwon Anders Dixen aka DixO­ne, som også har været en del af den køben­havn­ske nat­tes­cene i læn­gere tid, hvor han som dj har sat fut i dan­sesko­ene og røvryste­riet med effek­tiv bas­o­ri­en­te­ret musik inden­for ekso­ti­ske gen­rer som cum­bia, dan­ce­hall, trap, moom­bah­ton, dub­step, electro­nica og hip-hop. Sene­st sam­men med de to lige­sin­dede kunst­nere Eloq og Juli­us Syl­vest under nav­net Yo Fel­les.

Under nav­net DixO­ne udgav Anders Dixen i 2011 den mester­lige EP Bel­li­ge­rent i sam­ar­bejde med blu­es­san­ge­ren Clau­dius Pratt aka. Reve­rend Shine. Hvis du ikke ken­der den, er du gået glip af noget. Lyt til Ep’en i det­te tid­li­gere ind­læg: http://www.musikmigblidt.dk/reverend-shine-vs-dixone-belligerent.html

Som Unkwon har han impo­ne­ret mig både med sine remixes og ori­gi­nale pro­duk­tio­ners under­vands­ag­tige, dybe og ofte sexe­de kva­li­tet. Sid­ste år udgav han den gra­tis EP Fra­c­tu­res fuld af stem­nings­fuld chillwave/electronica.

 

Det sid­ste nye 100 % eget­pro­du­ce­re­de num­mer fra Unkwon er det for­før­en­de num­mer Sexu­al:

 

Unkwon er som sagt en flit­tig remixer, og jeg har udvalgt de bed­ste. Dis­se remixes demon­stre­rer tyde­ligt Unkwons evne til at dre­je ori­gi­nalt mate­ri­a­le i en ny inter­es­sant ret­ning.

 

 

DNKL — tirsdag kl. 18.00

dnkl

Sven­ske DNKL udta­lel “dun­kel”. Som nav­net anty­der er det et dystert musi­kals uni­vers, du kan for­ven­te fra den­ne trio. Selv kate­go­ri­se­rer de deres lyd som Noir Electro­nic Pop. Der er noget længsels­fuldt og læk­kert atmos­fæ­risk ved musik­ken, og jeg kan leven­de fore­stil­le mig at ban­det i live­sam­men­hæn­ge er ind­hyl­let i tung røg! Det vil­le i hvert fald være på sin plads!

Ind­til vide­re er to sing­ler samt et remix til­gæn­ge­ligt onli­ne.

 

Kill J — onsdag kl. 18.30

kill j2

Kill J har fået mas­siv hype både her­hjem­me og i udlan­det, men helt fortjent for talen­tet er også mas­sivt! Live er duo­en end­nu mere over­be­vi­sen­de, og jeg har per­son­ligt fået adskil­li­ge kul­de­gys­nin­ger hver gang jeg har set dem. Kill J har kun tre num­re ude i æte­ren til at demon­stre­re det­te, men hvil­ke tre num­re!

Kill J for­e­ner man­ge ten­den­ser vi ser lige nu i ny musik. Knivskar­pe elek­tro­pop­pede pro­duk­tioner, dybt run­gende og sfæ­ri­ske klang­fla­der, R&B og hip-hop ele­men­ter. Kill J’s hove­d­at­trak­tio­nen er dog Julie Aagaards vokal, der kan lave de fine­ste vibra­tio­ner. Man får ind­tryk­ket af, at hen­des stem­me­kon­trol er så over­le­gen og sik­ker, at hun kan gøre fuld­stæn­dig hvad der pas­ser hen­de uden at fal­de igen­nem.

For kun et par dage siden udkom den ømme, lang­som­me You Have Ano­t­her Lover.

 

Bul­let er ander­le­des club­bet i udtryk­ke­tet og fan­ger én med det sam­me med sin iøre­fal­dende, opklip­pede vokal, der lan­der på udrå­bet “Bul­let!” Mens omkvæ­det er ret M.I.A.-agtigt i udtryk­ket, er de mel­lem­lig­gende pas­sa­ger mør­kere og kol­dere i lyden, som metal mod huden. I sid­ste halv­del bli­ver det mere intenst og går op i en høje­re enhed.

 

Num­me­ret som udlø­ste det hele var Pho­e­nix

 

Nys­ger­rig på hvad Kill J ellers kan for­ven­te at høre til kon­cer­ten på Roskil­de? Så tjek det nye num­mer Cold Storm, der blev opta­get i en svensk p3 live­ses­sion (57:44). Num­me­re er sådan lidt stam­me­ag­tigt, og for­san­ger Julie Aagaard viser sin vokal fra en ny og mere ful­dre­gi­stret side:

 

For et par måne­der sam­men­sat­te lave­de Julie Aagaard også et mixta­pe fuld af femi­nin badass atti­tu­de, hvor ori­gi­nalt Kill J mate­ri­a­le også var at fin­de. Sær­ligt før­ste num­mer Dumb High
 med tra­p­e­le­men­ter er værd at tjek­ke ud!

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!