Musik Mig Blidt

Foto af Ida Dort­hea — Ida Dort­hea Photography

Jeg har fulgt det talent­ful­de jyske band Nav­ne­løs i et godt styk­ke tid og er fal­det pla­dask for deres på sam­me tid stor­lad­ne og sår­ba­re musik, som ofte befin­der sig inden­for en gen­re, man kun­ne kal­de orke­stral — eller med en bre­de­re beteg­nel­se, eks­pe­ri­men­te­ren­de rock. Jeg har omtalt dem på blog­gen en del gan­ge efter­hån­den, bl.a. i form af et stort inter­view fra i som­mer. Da Roskil­de Festi­val i for­å­ret bad mig om at anbe­fa­le et nyt loven­de band til festi­va­len, var det net­op Nav­ne­løs, jeg udvalg­te (se video). Gan­ske fortjent end­te Roskil­de Festi­val fak­tisk med at boo­ke dem til Pavi­li­on Juni­or scenen.

Siden kon­cer­ten på Roskil­de festi­val har ban­det flit­tigt arbej­det på deres debutal­bum, der får tit­len Værk, som lan­der den 10. febru­ar. Album­n­met er ind­spil­let i Aar­hus Lydstu­die med Asger Chri­sten­sen som tek­ni­ker og copro­du­cer og udkom­mer på Nav­ne­løs’ eget pla­de­se­skab Indi­e­a­ner Records. Jeg har været så hel­dig at få lov at lyt­te til album­met og det er i sand­hed et gen­nem­ført smukt og alsi­digt værk, som fortje­ner et stort publi­kum. Så du kan roligt glæ­de dig!

Før­stesing­len fra debutal­bum­met hed­der Tænkt På Et Sted og er en smuk, nostal­gisk sang, der i sit kli­maks giver mig gåse­hud på den der måde, hvor man sam­ti­dig luk­ker øjne­ne — for­tryl­let og rørt.

Nav­ne­løs — Tænkt På Et Sted

(Kan down­lo­a­des gra­tis via Navnelos.dk)

Iføl­ge ban­det selv hand­ler san­gen om flug­ten fra et sted, man har haft meget nært inde på livet. En følel­se eller til­stand man har været i, men som man er vok­set fra. Heri kan en længsel om alli­ge­vel at kom­me til­ba­ge opstå, hvil­ket ver­set “Og så slog det mig/ jeg har ingen chance/ hvis der bare/ fand­tes et vingesus/ var jeg til­ba­ge” beskriver.

Ordet “vin­ge­sus” beskri­ver også meget godt den for­nem­mel­se af en knu­gen­de længsel efter noget, der var engang, man plud­se­lig kan få som et stik i hjer­tet i sær­ligt sår­ba­re situ­a­tio­ner. Når Lin syn­ger omkvæ­det, gri­bes jeg af net­op den­ne følel­se. Øje­blik­ket bli­ver især for­stær­ket af fejen­de synt­he­sizer og cel­lo. Sær­ligt cel­lo­en kan vir­ke­lig få melan­ko­li­en til at ram­me dybt.

Sam­ti­dig har num­me­ret en afslap­pet og til­ba­ge­læ­net gro­ovy bund af bas­gan­ge og per­kus­sion samt en let psy­ke­de­lisk og stø­jen­de brug af gui­tar, der lige­som får én ned på jor­den og bero­li­ger én og der­med afhol­der følel­ser­ne fra at stik­ke helt af. Med andre ord bli­ver stor­la­den­he­den holdt i — om ikke kort snor, så i hvert fald nogen snor.

Man kan få en fors­mag på resten af album­met ved dis­se kon­cer­ter i det dan­ske land over de næste uger:

21/1/14 – Musik Aar­hus Festi­val, Aarhus
24/1/14 – Nort­hern Win­ter Beat, Aalborg
28/1/14 – Walt­hers, Skanderborg
30/1/14 – Sten­ga­de, København

Nav­ne­løs | Homepage
Nav­ne­løs | Bandcamp
Nav­ne­løs | Facebook
Nav­ne­løs | Spotify
Nav­ne­løs | Wimp