Musik Mig Blidt

En af de mest effek­ti­ve måder at opda­ge ny musik er ved at læg­ge mær­ke til, hvad ens ynd­lings­kunst­ne­re anbe­fa­ler. For­le­den lin­ke­de Shu­ra, som er san­ge­r­in­de på meget af Hia­tus’ mate­ri­a­le, over Face­book til num­me­ret Swe­et­ha­ert, What Have You Done To Us af en Kea­ton Hen­son med orde­ne “Holy Shit”.

Nys­ger­rig som jeg er, måt­te jeg selv­føl­ge­lig høre, hvad der fik Shu­ra sådan op af sto­len i for­hold til den­ne Kea­ton Hen­son, som jeg aldrig hav­de hørt om før.

Det, der mød­te mig, var en røren­de smuk sang, hvis melan­kol­ske kraft para­ly­se­re­de mig og moti­ve­re­de mig til at lyt­te til mere og fin­de ud af, hvem Kea­ton Hen­son er.

Kea­ton Hen­son er 24-år og bor i udkan­ten af Lon­don, hvor han ind­pil­ler san­ge i sit sove­væ­rel­se. Han er en føl­som, sky sjæl, der lider af angst og har let til tungsind — hans for­æl­de ple­je­de at kal­de ham “Dooms­day Kid”.

Som så man­ge før ham er ulyk­ke­lig kær­lig­hed den pri­mæ­re inspira­tions­kil­de. Hans før­ste album, Dear, blev til efter at hans før­ste kær­lig­hed gik fra ham som 18-årig. Brud­det kom som et chok for Kea­ton, men blev den direk­te årsag til et langt kre­a­tivt for­løb. Kea­ton gik sam­me dag direk­te hjem og skrev sin før­ste sam­men­hæn­gen­de sang. Over 100 fle­re san­ge blev det til i måne­der­ne efter. Dear består af 10 san­ge fra den­ne skel­sæt­ten­de tid.

Der skul­le gå et par år før nog­le af dis­se num­re end­te onli­ne på opfod­ring af en ven, idet Kea­ton selv men­te, at san­ge­ne var noget møg. Men det var først da BBC1 i 2011 spil­le­de sam­le­de num­me­ret You Don’t Know How Lucky You Are, at han begynd­te at få en solid vok­sen­de fanbase.

San­gen er en skæl­ven­de reflek­sion over eks­kæ­re­stens nye fyr og slut­ter med det smerte­li­ge spørgs­mål: “Does his love make your head spin?”

Det var aldrig menin­gen at Dear skul­le udgi­ves, og det kan høres. Det er en meget pri­vat og intro­vert pla­de, og måske net­op der­for giver den et unikt kig ind i et mørkt rum fyldt med kære­stesorg — uden omsvøb.

Det nye­ste og andet album Bir­t­h­days er lige­som Dear en sam­ling ærli­ge san­ge om kær­lig­hed, ensom­hed og sorg, sun­get med sart og skrø­be­lig stem­me. Men man kan høre, at Kea­ton nu er mere bevidst om, at han har et publi­kum. Han er mere udad­vendt — så meget som det nu kan lade sig gøre for en per­son så sky over­for frem­me­de, som Kea­ton Hen­son er. Lyden er også rene­re og gene­relt flot­te pro­du­ce­ret, og der er fle­re instru­men­tale nuan­cer. For det meste er det sta­dig Kea­ton og hans gui­tar, som udgør ner­ven i musik­ken, men ind i mel­lem vok­ser musik­ken til at være deci­de­ret band­dre­vet, inklu­de­ren­de trom­mer og det hele.

Kea­ton Hen­sons musik har været sound­tra­ck til mit liv den sid­ste uge, og jeg er ikke i tvivl om, at, jeg vil ven­de til­ba­ge til ham igen og igen frem­over. Man­den har i den grad noget på hjer­te og er en frem­ra­gen­de, poe­tisk for­mid­ler. Så her­med en opfor­dring til at gå på opda­gel­se både i hans to LP’er og de EP’er, jeg ikke har omtalt her. Det hele fin­des på Wimp eller Spo­ti­fy.

Hvis du ikke er til den slags strea­m­ing ser­vi­ces, har jeg sam­let en lil­le play­li­ste på tværs af LP’er, EP’er og sing­le B‑sider. Sid­ste num­mer er et remix af åbnings­num­me­ret Teach Me fra Bir­t­h­days, som ikke fin­des på hver­ken Spo­ti­fy eller Wimp.

Kea­ton Hen­son | Homepage
Kea­ton Hen­son | Facebook
Kea­ton Hen­son | Soundcloud