Musik Mig Blidt

Solo­mon Grey er en duo bestå­en­de af brit­ten Tom King­s­ton og austra­li­e­ren Joe Wil­son. Jeg er ble­vet ret pjat­tet med deres lyd, der væk­ker asso­ci­a­tio­ner til Radio­he­ad, Bon Iver og Tv On The Radio.

Især sing­le Gen V har noget umi­sken­de­ligt Radio­he­ad over sig med sit hak­ken­de gui­tar­riff og melan­kol­ske vokal. Der er sam­ti­digt noget futuri­stisk over num­me­ret i kraft af den loo­pen­de synth, der kører i bag­grun­den det meste af tiden samt den Daft Punk-agti­ge voco­der-vokal, der fin­der sted omkring halvvejs. Flowet i num­me­ret, fore­stil­ler jeg mig, må være ret opti­malt til, når man er på farten!

Solo­mon Grey — Gen V

Sene­ste sing­le Gasca­re­ne Sound udfol­der det futuri­sti­ske præg yder­li­ge­re, dog på mere afslap­pet dro­ne­præ­get vis. Ja, med sin bøl­gen­de, svæ­ven­de synt­hs er der fak­tisk noget sci-fi ala Van­ge­lis (Bla­de Run­ner) over den mæt­te­de stem­ning. Voka­len er lys og lige så luf­tig som num­me­ret i øvrigt, mens meka­ni­ske, længsels­ful­de “skrig” høres i det fjer­ne og for­stær­ker melan­ko­li­en. Det smuk­ke num­mers rygrad er en sus­pen­se­fyldt pul­se­ren og der­til til­fø­jes nog­le pluk­ke­de viol­in­stren­ge char­me­ren­de ind i mel­lem. I sid­ste halv­del af num­me­ret let­ter rum­ski­bet i slo­w­mo­tion til et lang­somt opbyg­get klimaks.

Solo­mon Grey — Gasca­re­ne Sound

Egent­lig fik jeg før­ste gang øje på Solo­mon Grey i vin­te­r­en 2012, hvor de udgav det­te mere pop­pe­de og soul­gro­o­ve­de num­mer, som er fedt men knapt så ori­gi­nalt som de to sene­ste udspil.

Solo­mon Grey — Firechild

Solo­mon Grey | Soundcloud
Solo­mon Grey| Face­book
Solo­mon Grey | Homepage