Musik Mig Blidt

Cover: Tejs Holm / Portræt­fo­to: Jan­nie Rask

Dan­ske Josa Barck er et ana­gram for mul­ti-musi­ker og pro­du­cer Jacob Rask, hvis anden­sing­le Squa­re Pie fra et kom­men­de album, jeg har den sto­re glæ­de at kun­ne pre­mi­e­re her på Musik Mig Blidt. Fak­tisk er jeg bog­sta­ve­ligt talt helt oppe at rin­ge over at få lov at pre­mi­e­re num­me­ret, for hold nu op, hvor er det bare et vita­min­boost af en sang, som er umu­lig ikke at bli­ve i godt humør af. Det er lyden af umi­sken­de­lig opti­mis­me og som­mer­vi­bes. Lige til at bli­ve høj af!

“Jeg vil vir­ke­lig ger­ne spre­de så meget glæ­de som over­ho­ve­det muligt med mine num­re. Hvis jeg kan give nog­le men­ne­sker en fede­re dag, uden at det bli­ver på bekost­ning af efter­tænksom­he­den, er jeg lykkelig.

Jeg syn­tes, det ram­mer et sjovt sted imel­lem posi­ti­vi­tet uden at det bli­ver lal­leg­lad, og efter­tænksom­hed uden at det bli­ver patetisk.”

Sådan beskri­ver Josa Barck selv arbej­det med før­stesing­len Salu­te fra 2016, der med fjer­boa og 200 km i timen gav lyt­ter­ne det før­ste smug­kig ind i det uni­vers, der dan­ner ram­men om den kom­men­de udgivelse.

Squa­re Pie er den natur­li­ge fort­sæt­tel­se af den­ne stem­ning af en far­ve­rig ver­den fuld af kon­fet­ti, fjer og sæbe­bob­ler og andre livs­be­kræf­ten­de ting, som Salu­te kick­star­te­de. 

Det er kon­trol­le­ret, regn­bu­e­far­vet kaos i audi­tiv form.

“Jeg har prø­vet at tage udgangs­punkt i sam­me ener­gi og sam­me fan­den-i-voldsk­hed, for at prø­ve at se om jeg ikke kun­ne pres­se udtryk­ket til det yderste! 

En slags ekstrem-sangskriv­ning — End­nu vil­de­re, end­nu mere intenst — end­nu fle­re far­ver og end­nu mere kærlighed!”

…Som om før­stesing­len måske slet ikke hav­de pea­ket end­nu, og anden­sing­len i vir­ke­lig­he­den er kli­mak­set i førstesinglen”.

Beg­ge sing­ler er smags­prø­ver på det kom­men­de album, og demon­stre­rer først og frem­mest en musi­ka­li­tet ud over det sæd­van­li­ge samt lige dele lyst og evne til at eks­pe­ri­men­te­re og udfor­dre pop­ska­be­lo­nen. Det er sam­ti­dig svært ikke at tæn­ke på bands som Ani­mal Col­lecti­ve og Fla­m­ing Lips og de dan­ske kol­le­ga­er Tre­e­fight For Sun­light og Oh No Ono, når man lyt­ter til de to sange.

I hvert fald når det kom­mer til lydu­ni­ver­set. For fak­tisk er Josa Barcks ikke så nem at sæt­te i bås end­da. For det før­ste kan hans tek­stu­ni­vers være i skarp kon­trast til den opti­mi­sti­ske og fest­li­ge lyd og omhand­le tun­ge, alvor­li­ge emner som flygt­nin­ge­kri­sen på Salu­te og den uli­ge for­de­ling af ver­dens goder på Squa­re Pie. Josa Barcks bevi­ser med andre ord, at euforisk pop ikke behø­ver at være let­be­net på ind­holds­si­den. 

For det andet er Josa Barck lidt af musi­kalsk kamæleon, som ikke lader sig begræn­se af gen­rer og bran­che­stra­te­gi­ske hen­syn fra pro­jekt til pro­jekt. Hans debutal­bum Eure­ka fra 2015 var såle­des væsent­ligt mere afdæm­pet og bevæ­ge­de sig i kryds­fel­tet mel­lem gen­rer som folkpop, ame­ri­ca­na og blues.

Josa Barcks er alt­så en alsi­dig kunst­ner, rig på facet­ter, og jeg glæ­der mig meget til at høre mere!