Musik Mig Blidt

Dan­ske Pin­ku­noizu (japansk for “lyse­rød støj”) består af musi­ker­ne Jaleh Nega­ri (trimmer/vokal), Jep­pe Brix (gui­tar) Andreas Pal­lis­gaard (gui­tar, vokal) and Jakob Fal­gren (gui­tar, keys). Ban­det består af gar­ve­de musi­ke­re, der har været invol­ve­ret i væld af andre gode bands som Selv­hen­ter, Sava­ge Rose, Tren­te­møl­ler, 4 Guys From The Futu­re,  Le Fia­sko, Chi­mes & Bells og Howl Baby Howl.

Ban­dets lyd spæn­der vidt mel­lem bl.a. ekso­tisk lo-fi, 60’er musik i ny ind­pak­ning, asi­a­tisk pop og posta­po­ka­lyp­tisk rock, og man aner også ele­men­ter af afri­kansk musik i Pin­ku­noizus musik.

I 2011 udkom Pin­ku­noizus debut-LP Free Time!, en kom­pleks pla­de, med inspira­tion fra man­ge gen­rer. Sær­ligt num­me­e­ret Time Is Like A Melo­dy gik rent ind hos mig med dets cir­ku­læ­re struk­tur og let psy­ke­de­li­ske, var­me signatur.

Pin­ku­noizu — Time Is Like A Melody

Også det lege­sy­ge og char­me­ren­de num­mer Para­bo­lic Delu­sions er værd at frem­hæ­ve fra den­ne pla­de. 

Pin­ku­noizu — Para­bo­lic Delusions

Nu er deres nye album imid­ler­tid klar via det engel­ske pla­de­sel­skab “Ful­l­ti­me Hob­by”. Pin­ku­noizu hav­de ikke et over­ord­net kon­cept, da de gik i gang med album­met. “Vores udgangs­punkt er i det ube­vid­ste og i intu­i­tio­nen”, for­tæl­ler Andreas. Tit­len The Drop er ikke til­fæl­dig, men fak­tisk et deci­de­ret tema som går igen på fle­re pla­ner album­met igen­nem. Album­met slås f.eks. an af en tone­ge­ne­ra­tor, der grad­vist fal­der i frekvensområde.

Andreas Pal­lis­gaard fortæller:

“Både tek­stu­elt og sonisk har vi været dra­get mod for­skel­li­ge for­mer for fald og for­skyd­nin­ger. I kraft af dis­se for­skyd­nin­ger og fald optræ­der der hul­ler og afgrun­de i musik­ken, hvori fun­da­men­tet så at sige for­svin­der under een og skri­der ned i dybet. På den måde frem­står album­met nok mør­ke­re end vores tid­li­ge­re mate­ri­a­le. Musik­ken er ela­stisk og spændt ud imel­lem en cir­ku­lær repe­ti­tion på den ene side og en line­ær og fremad­ret­tet bevæ­gel­se på den anden. Den her dyna­mik har været spæn­den­de for os at arbej­de med.”

Net­op spæn­dings­fel­tet mel­lem de cir­ku­lært repe­te­ti­ve og line­æ­re fremad­ret­tet er meget præ­cist i for­hold til album­mets struk­tur, der moment­vis er både søgen­de og mål­ret­tet. Det går igen både inden­for de enkel­te san­ge samt i album­mets over­ord­ne­de struk­tur. The Drop er et rela­tivt eks­pe­ri­men­te­ren­de album, som ikke umid­del­bart er det let­te­ste at lyt­te til. Det kræ­ver tid og for­dy­bel­se, at for­stå og nyde Pin­ku­noizus musik, for de har ikke travlt med at nå frem til et musi­kalsk kli­maks, som er til­fæl­det med meget popu­lær musik. Men giver man The Drop den for­nød­ne og tid og dedi­ka­tion, gror album­met på én, og man bli­ver vævet ind i et psy­ke­de­lisk uni­vers som i en dej­lig trance.

Alt i alt gem­mer The Drop på en vidun­der­lig rej­se fuld af ener­gi­ske, abstrak­te støj­per­ler. På sid­ste halv­dels to num­re I Said Hell You Said No og Drown In THe Liver­pool Stream bli­ver tem­po­et skru­et helt ned og man lan­der som lyt­ter sær­de­les blødt og rart efter en inter­es­sant og medri­ven­de rut­che­tur med mas­ser af uven­te­de kur­ver og sving.

Pin­ku­noizu har opta­get The Drop sam­men med lyd­tek­ni­ker Mads Brinch i Sau­na-stu­di­et i København.

Stream The Drop her:

Eller her:

Tjek også den syre­de og under­hol­den­de video til Moped ud:

Samt åbnings­num­me­ret The Gre­at Paci­fic Gar­ba­ge Patch i en live session-udgave:

Pin­ku­noizu er på vej på lan­de­vej­en bl.a. med pla­de­sel­skabs­ven­ner­ne i Tun­ng og ver­dens­nav­net Deer­hunter. Den d. 27. sep­tem­ber spil­ler ban­det på Lop­pen i København.

Pin­ku­noizu | Facebook
Pin­ku­noizu | Homepage
Pin­ku­noizu | Soundcloud
Pin­ku­noizu | Spotify
Pin­ku­noizu | Wimp