Mirel Wagner – Mirel Wagner

20 jan 2013 by Stinus, No Comments »

mirel_wagner-13645053-frntl

Gæsteindlæg: Stinus Kirkeskov

At en ung etiopisk kvinde ved navn Mirel Wagner skulle blive en ombejlet folk sangerinde lå ikke i kortene. Kvinden, der bor i Finland, begyndte som 7 årig at spille violin. Da hun var 12 år var det så guitaren og da hun fyldte 16 skrev hun sin egen sang. Men selvom at Mirel lige fra barns ben af begyndte at komponere og spille musik var der stadig langt til studiet og pladen. Heldigvis opdagede en finsk journalist hende og var med det samme ramt af Mirel’s mørke folkvibrationer og bizarre bluestekster. Studiet blev pludselig virkelighed og pladen Mirel Wagner en realitet. Gudskelov for det! Det havde nemlig været et stort tab hvis vi uden for Finlands grænser ikke havde fået dette lille stjerne frø at se hvis sound minder lidt om canadiske Al Spx’s (Cold Specks) doomsoul. Mirel’s musik er nok bare lidt mere horrorfolk med sin frygtindgydende triste lyrik og fine guitar spil.

Jeg stødte for nyligt ind i historien om Mirel Wagner, og musikken hun laver. Hendes vej op gennem musikindustrien er eventyrlig, og jeg er fuld af fortrøstning angående hendes fremtidig karrierer, fordi hun virkelig har noget anderledes at byde ind med. Nemlig brugen af ord der skaber smukke, men også skræmmende billeder i hovedet på én, og så en autenticitet der kun ses meget sjældent.

Åbneren på det selvbetitlede debut album To The Bone sigter lige mod hjertet, og resultatet er en gennemborende følelse af melankoli. Teksten eksemplificerer perfekt det melankolske landskab: “but your love drags me down / like the clothes when you swim down deeper / down like the roots of old trees / my heart has no home / you’ve bruised me to the bone”. Den fantastiske lyrik er simpelt fulgt til dørs af akustiske guitar, som optræder på alle numrene, og er det dominerende instrument.

 

Sangen No Death er bizar og trøstesløs smuk. Igen er det teksten der gør underværker. og den måde ordene bliver leveret på af Mirel’s fine varme røst: “my baby has a swollen face / long stiff limbs / them eyes are black pits / of a place where I’ve been /  her hair is long / still smells like mud / she answered to my kiss / with a rotten tongue”.

 

Og sådan fortsætter pladen ud. Alle ni numre har en aura af desperation, død, sorg og melankoli over sig. Det føles lidt ligesom at få stikket en dolk mellem ribbenene, hvor man mærker den omsiggribende smerte. En smerte som Mirel Wagner er et sandt talent i at besynge.

Så er man til en omgang minimalistisk folk med hjerteknusende tekster, så er Mirel Wagner lige noget for dig.

(Hele debutalbummet Mirel Wagner ligger inde på hendes bandcamp profil. Linket er forneden)

 

Mirel Wagner | Facebook

Mirel Wagner | Bandcamp

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , ,

Leave a Reply