Kúra Interview (den 3. juli — Roskilde Festival 2012)

13 jul 2012 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

Kúra, som jeg hav­de i fokus på blog­gen i april, var en af de udvalg­te “Roskil­de Rising” arti­ster på det­te års Roskil­de Festi­val.

Nog­le få timer inden Kúra gik på Apol­lo sce­nen for­an deres stør­ste publi­kum nogen­sin­de, hav­de Musik Mig Blidt for­nø­jel­sen af, at få sig en snak med det spænd­te band om Kúras histo­rie, den rela­tivt nye pla­de Hal­fway To The Moon, og hvor­dan det fore­går, når ban­det ska­ber deres musik. Og om at spil­le på Roskil­de Festi­val selv­føl­ge­lig.

Kúra består af Fan­ney Ósk Þóris­dót­tir (lead vocals), Brynjar Bjar­n­foss (pro­du­cer, vocals) & Ras­mus Liebst (pro­du­cer, gui­tar, vocals). Dele af inter­viwet er på engelsk, idet Fan­ney er island­sk.

MMB: Hvor­dan star­te­de i med at lave musik, og hvor­dan fandt i sam­men?

Brynjar: Jeg har lavet musik i en 10 år ca. Jeg har dj’et en hel del og været pro­du­cer og lavet beats og hou­se en del år. Fan­ney og jeg er fæt­ter og kusi­ne.

Ras­mus: Jeg star­te­de med at spil­le gui­tar for 8 år siden tror jeg. Så fik jeg øjne­ne op for elek­tro­nisk pro­duk­tion og begynd­te at kom­bi­ne­re det med at spil­le gui­tar og kom rig­tig meget ind i at pro­du­ce­re, og syn­tes det var spæn­den­de at sid­de og mik­se og sådan..Det var også den tid, hvor jeg lær­te Brynjar at ken­de. Det var over Mys­pa­ce, hvor jeg hav­de uplo­a­ded nog­le af mit musik. Vi sad bare lidt og skrev til hin­an­den og var sådan “Hey, vi ska’ da lige mødes.” Vi fandt ud af, at vi hav­de en fæl­les inter­es­se for at pro­du­ce­re. Der gik dog nog­le år, hvor vi ikke fik fulgt op på det, men så mød­te vi hin­an­den til et eller andet dj gig. Så gik der noget tid, hvor vi rin­ge­de til hin­an­den..

Brynjar: Det star­te­de for alvor, hvor du spil­le­de gui­tar på et enkelt num­mer, og så syn­tes vi det var super sejt!

Ras­mus: Ja det er rig­tigt, og så var der en sen som­mer­af­ten, hvor vi sad og lave­de musik hjem­me hos Brynjar. Vi hav­de en dead­li­ne på et Rosa Lux remix dagen efter. Og så var vi sådan “det blev sgu da egent­lig ret fedt det remix, og vi brug­te kun en nat på det”. Brynjar og Fan­ney begynd­te at snak­ke om, at jeg skul­le være en del af ban­det efter det remix. Men alt­så, vi har kendt hian­den et godt styk­ke tid sådan løst.

Fan­ney: I’ve been making music and sin­ging — ever sin­ce I was litt­le. But my first band was cal­led “Hap­py Fune­ral”. I was only 15 years old and then I had ano­t­her band, but I don’t think we had a name!

MMB: Why Hap­py Fune­ral? 

Fan­ney: We did­n’t no what to call the band and then we went through an iTu­nes list and pick­ed ran­dom­ly two words. The first one was “hap­py” and the second one “fune­ral”. But it’s a long time ago, I can’t real­ly remem­ber. Anyway, then Brynjar came and visi­ted the family and I showed him a song I had made on Pia­no cal­led GoGo 

MMB: When you say “made” does that also inclu­de the lyri­cs?

Fan­ney: Yes the lyri­cs, the melo­dy and the chords.

Brynja: And then we deve­l­oped it from the­re.

Fan­ney: Yeah, we made an electro­nic ver­sion of it. And then we deci­ded to do some more toget­her. I moved here (Copen­ha­gen, red)… and now Roskil­de! (laug­hing)

Brynjar: Very easy! (laug­hing)

MMB: About the name “Kúra”? I read it means “kær­tegn”? Why did you choo­se this name?

Fan­ney: First of all it’s Brynjars favouri­te word in Icelan­dic. He has always liked the way it sounds.

Brynjar: Yeah, sin­ce I was real­ly small I just wan­ted to call somet­hing that. But sin­ce I real­ly like the word I wan­ted to wait for the right moment and then me and Fan­ney star­ted this pro­ject..

MMB: Hvor­dan fore­går det, når i ska­ber musik­ken? Star­ter i med et beat, en melo­di eller noget tekst?

Brynjar: Det er for­skel­ligt. Der er ikke nogen bestemt måde. Vi bidra­ger alle sam­men.

Fan­ney. It can start with the beat for instan­ce. If the guys make the sounds I give my opi­ni­on and they also give their opi­ni­on on the lyri­cs.

MMB: Da Ras­mus kom ind i ban­det, var det dér, at den lidt mere rock­e­de lyd kom ind i bil­le­det?

Brynjar: Da Ras­mus kom ind i ban­det, snak­ke­de vi om, at vi ger­ne vil­le lege mere med den orga­ni­ske lyd.

Ras­mus: Jeg fik rig­tig man­ge ide­er med gui­ta­ren, men vi beslut­te­de, at der kun skul­le bru­ges to stren­ge for at hol­de det mini­ma­li­stisk. Pla­den (Hal­fway To The Moon, red.) er også ret nostal­gisk. Dels pga. gui­ta­ren, men også for­di den har en del refe­ren­cer til trip­hop og bre­ak­be­at ele­men­ter.

Brynjar: Og så er der num­re som Anchor og Crus­hed Ice som er meget elek­tro­ni­ske.

Ras­mus: Ja, på den måde viser det den kon­flikt, man kan have, når man både er elek­tro­nisk musi­ker, men sam­ti­dig godt kan lide det orga­ni­ske. Nog­le gan­ge fun­ge­rer det godt at blan­de, og andre gan­ge fun­ge­rer det ikke så godt. Det er også der­for, at vi hav­de et dog­me om, at der ikke måt­te bru­ges meget mere end to stren­ge på gui­ta­ren. For hvis der bli­ver for man­ge ting i lydbilledet..guitaren må ikke bli­ve for domi­ne­ren­de.

Brynjar: Vi kan også ret godt li’ fak­tisk, at vores num­re er for­holds­vis simp­le eller mini­ma­li­sti­ske og sti­len ret lige­til.

MMB: Lidt lig­som The XX?

Ras­mus: Ja, sådan lidt ste­nern. Alt­så The XX lyder jo lidt som en eller anden, der har spil­let et halvt år, ik? Rif­fe­ne er ret ukom­pli­ce­re­de! Også sådan noget som Arctic Mon­keys. Det lyder ikke som om, de har kun­net så meget på gui­ta­ren, men selv­om de så siden­hen er ble­vet dyg­ti­ge­re og kan lave nog­le mere ind­vik­le­de ting, har de egent­lig bare holdt fast i at spil­le det sim­pelt.

Så det har egent­lig været et ret bevidst valg på den her pla­de (Hal­fway To The Moon, red.). Den måt­te ikke bli­ve for sprag­let gui­tar­mæs­sigt. Vi vil­le godt have, den skul­le behol­de den her “lay low” elek­tro­ni­ske lyd. Vi vil­le godt have, at de to lag (det orga­ni­ske og elek­tro­ni­ske, red.) skul­le kom­ple­men­te­re hin­a­nan­den.

På den måde er det en form for lyd­land­skabs­pla­de. Vi laver sik­kert noget på et andet tids­punkt som er meget mere riff-base­ret, kun­ne jeg fore­stil­le mig. Om det så er synt­he­sizer hooks eller et eller andet..Men lige den her pla­de er mere..

Brynjar: Ja, den lyd var vi ret vil­de med lige dér og det er vi sta­dig­væk sådan set. Det var sjovt at arbej­de med!

Ras­mus: Man vil ger­ne prø­ve noget andet på et andet tids­punkt, kun­ne jeg fore­stil­le mig…

Brynjar: Næste pla­de bli­ver kun lavet med køk­ke­nin­stru­men­ter! (Alle gri­ner!)

MMB: Er i ved at lave noget nyt musik?

Fan­ney: We are thin­king about making an EP.

Ras­mus: Der er nog­le num­re, som er ble­vet skå­ret væk fra pla­den (Hal­fway To The Moon, red.). Num­re som ikke pas­se­de ind, men som er cool nok. Så vi har en del gode idéer i skuf­fen, vil jeg sige.

Brynjar: Det er nok det, vi kom­mer til at bru­ge efter­å­ret på. Sam­ti­dig med vi også har en del jobs.

MMB: Hvad med kon­cer­ten her på Roskil­de? Noget sær­ligt publi­kum kan se frem til?

Brynjar: Ja, vi tager Lulu Rou­ges remix af Gogo og spil­ler det live. Det har vi aldrig gjort før. Vi har også en live trom­mesla­ger med, også for at gøre det mere orga­nisk, som vi har snak­ket om. Mere leven­de.

Ras­mus: Også sådan noget som bæk­ke­ner. Når man pro­gram­me­re bæk­ke­ner har man ten­dens til at være lidt doven. Det lyder egnet­lig sve­digt, men hvis man sat­te sig ned ved et trom­me­sæt, vil det være mere sådan “her skal der lige være lidt “swing” eller et eller andet. Man kom­mer lige­som frem til noget andet.

Brynjar: Og så er vores trom­mesla­ger, Mik­kel Benn, en super dyg­tig trom­mesla­ger. Han spil­ler også med Spo­ek Mat­ham­bo her på lør­dag (en anden Roskil­de aktu­el artist, red.).

MMB: Har i nogen ambi­tio­ner om udlan­det?

Brynjar: Ja, der er bl.a. er en stor uden­land­sk boo­k­er og agent, der boo­k­er til nogen af de sto­re festi­va­ler i Euro­pa, der ger­ne vil snak­ke med os.

MMB: Har i spil­let i udlan­det før egent­lig?

Brynjar: Vi har spil­let i Polen og i Sve­ri­ge, og vi skal måske også til Tys­kland nu her. Og måske Portu­gal og Rusland også. Så der bli­ver ved med at kom­me lidt på den front.

MMB: Jeg vil ger­ne snak­ke lidt om det island­ske islæt. Det vir­ker som om, at der sinds­sygt man­ge musi­ke­re fra Island?

Brynjar: Ja, man siger, at hver anden islæn­ding laver musik eller noget i den ret­ning. Det har jeg også hørt man­ge sige til mig.

Fan­ney: The only answer I can give you is that we are bored. We have not­hing to do. Or may­be it’s just somet­hing in the genes or somet­hing.

Brynjar: Det vir­ker som om, at der er man­ge islæn­din­ge som fin­der en kære­ste i en meget ung alder og laver nog­le børn — og så er der andre, som laver musik! (Alle gri­ner!) Ej, jeg tror ikke der er noget spe­ci­fikt svar på det.

MMB: Det er lidt en kli­ché, men er natu­ren (den island­ske, red.) en inspira­tion for jer ift. musik­ken?

Fan­ney: It does a lot for my inspira­tion, so yeah.

Brynjar: Der er jo ret man­ge san­ge, der er lavet hvor Fan­ney fore­stil­ler sig, hun sid­der et spe­ci­fikt sted i natu­ren.

Ras­mus: Der er et num­mer på pla­den, der hed­der Inhu­man. Brynjar og jeg sid­der og arbej­der på det, og Fan­ney var lidt skep­tisk omkring det. Så hav­de du (Fan­ney, red.) hørt det i anden kon­tekst, jeg kan ikke huske..?

Brynjar: Yeah, Fan­ney you were home and it was snowing, remem­ber? You had it in your earp­ho­nes..

Fan­n­ney: Oh, yeah yeah! Then I felt it.

Brynjar: You imag­i­ned a jung­le made of ste­el, right?

Fan­ney: Yes, It was like I imag­i­ned the tre­es were made of alu­mi­ni­um foil. Somet­hing like that. Then I imag­i­ned a girl that I met, wal­king in this uni­ver­se with all the­se stran­ge cre­a­tu­res made of ste­el. Then I was like “okay, now I get it!”.

MMB: Tæn­ker du meget i bil­le­der?

Fan­ney: Yeah, I have dys­le­xia so eve­ryt­hing that I think about in words comes out like a pic­tu­re in my head. Also if hear music and I’m sup­po­sed to do somet­hing with it.. then I imme­di­a­te­ly get ideas! It’s always in col­ors and fabri­cs and dif­fe­rent peop­le and cre­a­tu­res and thin­gs like that. And natu­re as well.

MMB: Jeg tror det er lidt det sam­me for mig. Per­son­ligt bety­der ste­m­in­gen og udtryk­ket, og de bil­le­der jeg får mest. Jeg læg­ger ikke så meget mær­ke til tek­sten. Hvor meget bety­der sang­tek­sten for jer? Hvad væg­ter i mest?

Brynjar: Vi er meget for­skel­li­ge hvad det angår.

Fan­ney: Some of the lyri­cs are real­ly mea­ning­ful and have a big story behind them and some don’t real­ly.

Brynjar: Jeg går vir­ke­lig meget op i at lave beats og fin­de nog­le gode melo­di­er, og andre gan­ge sid­der jeg og tæn­ker i tekst. F.eks. på Gold. Der har jeg skre­vet tek­sten til min kære­ste, for­di hun var ude at rej­se i et halvt år, og jeg sav­ne­de hen­de vildt meget! Så lige plud­se­lig gav dét mere mening, og det løf­ter num­me­ret. Det er for­skel­ligt fra num­mer til num­mer.

Der var også engang hvor Fan­ney bare sang et eller andet — mum­le­de, og så gav det plud­se­lig mening. Man skal hel­ler ikke tage det alt for seri­øst.

MMB: Her til sidst har i så nog­le anbe­fa­lin­ger på noget fedt musik?

Brynjar: Mode­selek­tor!

Ras­mus: Jeg hører ret meget UK beat. Triphop..Hvor jeg har en mas­sse kunst­ne­re jeg vir­ke­lig dig­ger!

Fan­ney: San­ti­gold! She has so many dif­fe­rent expres­sions. She is so cool.

MMB: Hvis i selv skul­le have star­tet det her inter­view, hvad skul­le så have været det før­ste spørgs­mål?

Brynjar: Glæ­der i jer til i aften?

MMB: Glæ­der i jer til iaf­ten?

Brynjar: Ja, det gør vi! Det må man sige! Vi er lidt mere spænd­te end vi ple­jer at være. Det er jo fedt at skul­le spil­le på Roskil­de. Dér vil man ger­ne gøre det godt! Selv­føl­ge­lig vil man altid det, men her vil man det vir­ke­lig!…

Ras­mus: Nu spil­le­de vi jo på Spot Festi­val, men ellers har vi jo ikke kæm­pe meget erfa­ring med at spil­le på sto­re sce­ner. Det er også en udfor­dring for os at gøre num­re­ne stør­re i lyden. Man kan ikke stå og pil­le så meget nav­le, når man skal ud til så man­ge men­ne­sker.

Brynjar: Ja, det med at ska­be kon­takt til publi­kum er en udfor­dring. Vi har før spil­let et par gan­ge hvor der kun var 20–30 men­ne­sker. Det var meget intimt, men her er det nær­mest det fuld­stæn­dig mod­sat­te.

Ras­mus: Det bety­der også, at nog­le af num­re­ne — der hvor den skal have en ordent­lig næve, der får den så også lidt mere!

MMB: Jeg vil ønske jer en god kon­cert i aften! Jeg glæ­der mig til at ople­ve jer! 

Ras­mus: Ja, vi håber vi kan leve op til for­vent­nin­ger­ne!

Et par timer sene­re spil­le­de Kúra en vel­lyk­ket kon­cert på Apol­lo sce­nen. Folk tog godt i mod blan­din­gen mel­lem det orga­ni­ske og elek­tro­ni­ske. De knivskar­pe, kom­pli­ce­re­de og sofi­sti­ke­re­de beats og bas­gan­ge gik rent hjem, og grup­pens voka­ler, især Fan­neys, klang rent og røren­de.

Ban­det star­te­de blidt ud, og publi­kum lyt­te­de opmærk­somt og inter­es­se­ret til de man­ge detal­jer i musik­ken. Sid­ste halv­del, der inklu­de­re­de Lulu Rou­ge remixet af Gogo, udvik­le­de sig i en mere fest­o­ri­en­te­ret ret­ning og fik sat fut i fød­der­ne hos publi­kum, mens arme­ne også røg i vej­ret i begej­string.

Kúras moder­ne blan­ding af trip­hop og elek­tro­nisk musik gjor­de sig godt den­ne tirs­dag aften på Roskil­de Festi­val!

Hvis du ikke har tjek­ket Kúras nye pla­de Hal­fway To The Moon ud, så gør dig selv en tje­ne­ste og gør det.

F.eks. via Spo­ti­fy:

 

For tiden er jeg begej­stret for den seje Fol­low Your Heart fra Hal­fway To The Moonder både inde­hol­der fede beats en über­sprød bas­gang, lækre wester­n­ag­ti­ge gui­tar­rif­fs og selv­føl­ge­lig Fan­neys smuk­ke, drøm­men­de stem­me:

 

Faldt også lige over det­te ældre Ras­mus Liebst remix af Agnes Obels River­si­de, hvor han med få effek­ti­ve vir­ke­mid­ler som bl.a. mørk bas­gang, xylo­fon (tror jeg?), 2‑step beat og ikke mindst trom­pet ska­ber en inter­es­sant og læk­ker lyd:

 

Kúra | Home­pa­ge

Kúra | Face­book

Kúra | Soundcloud

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , , , ,

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!