Koncertanbefalinger til CPH:DOX

3 nov 2013 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

cph dox

CPH:DOX 2013 er løbet af stablen og byder vanen tro ikke kun på spændende og interessante dokumentarfilm, men også et imponerende koncertprogram, som festivalen har døbt AUDIO:VISUALS. Som navnet antyder vil livemusikken til disse arrangementer ofte blive suppleret af visuelle kunstformer. Du kan sandsynligvis ikke nå det hele, så derfor får du her mine anbefalinger.

The Haxan Cloak

søndag den 3. november, Jazzhouse

HAXAN_CLOAK_PACK1

I dag søndag den 3. november kan du tage med til et ekstremt dystert sted, når The Haxan Cloak (Bobby Krlic) indtager Jazzhouse. Det er ikke for sarte sjæle, bør jeg nok påpege. Man får et kraftigt fingerpeg om, hvilken slags stemning den Londonbaserede lydkunstner stiler efter, når man betragter albumcoveret til hans seneste album fra i år, Excavation. Hvis man er typen, der gemmer sig puderne i sofaen under gyserfilm, er det muligt at nerverne bliver sat på prøve, når hans skælvende elektroniske toner rækker ud efter dig som var det kvælertagsparate hænder fra mørket. Tag en god ven eller din kæreste med, så du har noget at knuge dig til i mørket!

 

Omar Souleyman vs. Untold Stories

onsdag den 6. november, Vega

OMAR-SOULEYMAN-01

Denne aften står i syrisk tegn. Først vises filmen Untold Stories, som optegner borgerkrigens kampfelt i en ucensureret skildring af borgerkrigen i byen Zabadani og dens splittelse mellem oprørene og regimet.  Sammen med demonstranterne kommer vi helt tæt på krigens grusomme virkelighed, og på folkets tanker bag de politiske opråb.

Bagefter er der festlig musik med Omar Souleyman, en syrisk musiker og tidligere bryllupssanger, der efterhånden har fået kultstatus i den vestlige verdens hipstermiljøer med sin særlige eksotiske blanding af kitschet techno og syrisk folkemusik. Musikken har en særdeles smittende og sydende energi, som går lige i dansebenene! Hans seneste album Wennu Wennu er produceret af den højtrespekterede elektroniske musiker Four Tet.

  

 

60 minutes of Vivaldi Recomposed: Max Richter vs. Dark Matters

Onsdag den 13. november, Vega

max richter

Jeg har i en årrække været stor fan af komponisten Max Richter, der laver minimalistisk nyklassisk musik, ofte med repetitive strukturer. En af Max Richters største inspirationskilder er mesteren indenfor denne gren af den klassiske musik, Philip Glass, og i lighed med Glass er Richter også er kendt for sine smukke filmscores. Mest kendt er nok den Golden Globe-vindende Waltz With Bazir fra 2007.

Max Richter udgav sidste år en rekomponeret, eller om du vil, genfortolket udgave af Vivaldis store mesterværk De Fire Årstider. En monumental opgave, der til fulde er lykkedes. Allerede fra start får man gåsehud af de smukke violiner, der synger om kap og virkelig får numrene Spring 0 og Spring 1 til at rette kurs mod en skyfri himmel.

Albummet er selvklart fuld af genkendelige elementer, men faktisk har Max Richter i den svære men givende genfortolkningsproces skåret omkring 3/4 af Vivaldis originalmateriale. Udover at arrangementerne er taget i nye spændende retninger, har Richter også tilføjet elektroniske elementer på en så subtil måde, at du næsten ikke opdager det. Det var vigtigt for Richter, at genfortolkningen i øjeblikke skulle knytte bånd til den elektroniske musiks univers, som er så stor en del af nutidens musikalske sprog.

Her fortæller Max Richter selv om arbejdet:

I wanted to open up the score on a note-by-note level, and working with an existing recording was like digging a mineshaft through an incredibly rich seam, discovering diamonds and not being able to pull them out. That became frustrating. I wanted to get inside the score at the level of the notes and in essence re-write it, re-composing it in a literal way. (…) Vivaldi’s music is made of regular patterns, and that connects with post-minimalism, which is one strand in the music that I write. That felt like a natural link, but even so it was surprisingly difficult to navigate my way through it. At every point I had to work out how much is Vivaldi and how much is me. It was difficult but also rewarding because the raw material is so fascinating.

Albummet er efter min mening en nydelse fra ende til anden og en åndeløst smuk og oplevelse at lytte til, og at høre den opført live er en drøm, der går i opfyldelse. Det er symfoniorkestret Copenhagen Phil i selskab med Max Richter, der denne aften i Store Vega vil vække Vivaldis årstider til live igen i nye klæder. Visuals-arkitekterne Dark Matters sørger for en speciel visuel kulisse til eventet.

  

Før koncerten varmer én af Argentinas store kunstnere op, Astor Piazzolla, der har genskabt Vivaldis populære værk – i tango form! Efter den musikalske og visuelle storm har lagt sig vil amerikanske CHLLNGR sammenblande maskinelt poppet synthstøj og dronebass, og give sit bud på en kølig, poppet post-dubstep.

 

Linda Perhacs

Onsdag den 20. november, Moderna Museet, Malmø

Fredag den 22. november, Jazzhouse

linda perhacs

Da Linda Perhacs’ debutalbum og indtil videre eneste album Parallelograms udkom i 1970, tog ingen rigtig notis. Det er først i nyere tid, at hendes talent er blevet bemærket, godt hjulpet på vej af musikere som Devendra Banhart, Daft Punk og Animal Collective, der alle er erklærede fans. For første gang i 43(!) år kan du opleve hende live i ikke bare danmark men Europa, når hun giver koncert på Jazzhouse. Stilen er let psykedelisk singer-songwriter, og det er virkelig hyggeligt og rart musik.

Hun vil i øvrigt medbringe smagsprøver fra hendes kommende album The Soul of All Natural Things.

 

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , ,

Leave a Reply