Forpremiere på A Kind Of Man’s debut-EP + og track by track gennemgang

28 nov 2019 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

Jeg hav­de i august 2018 for­nø­jel­sen og æren af at have pre­mi­e­re på A Kind Of Man’s debut­sing­le Ted­dy Love, som jeg udråb­te til et af de bed­ste num­re udgi­vet det år. Jeg er der­for glad for, at jeg i dag har fået lov at være vært for for­pre­mi­e­ren på A Kind Of Man’s debut-EP af sam­me navn.

Bag A Kind of Man står Bjørn Rosenquist. Sel­ve nav­net “A Kind of Man” udsprin­ger af Bjørns egen defi­ni­tion af sig selv som mand. Han udta­ler:

Jeg er ligeg­lad med gam­mel­dags køns­rol­ler og nuti­dens mær­ke­li­ge for­fæn­ge­lig­heds­krav. Så jeg går i dame­tøj, når det pas­ser mig, og erklæ­rer mig for ‘en form for mand’.”

EP’en impo­ne­rer mig med sin alsi­dig­hed og dyna­mik. Ted­dy Love knej­ser sta­dig lige så stærkt, som da den udkom med sin geni­a­le melo­di og smit­ten­de, drøm­men­de ener­gi. Resten af EP’en’s san­ge demon­stre­rer nog­le af de sam­me kva­li­te­ter, men er mere rå i pro­duk­tio­nen. Sær­ligt gui­tar-rif­fe­ne træ­der mere frem i lyd­bil­le­det og river lidt mere i ører­ne. En anden ting, som jeg bider mær­ke i på EP’ens fem num­re, er Bjørn Rosenquist evne til at skif­te udtryk gen­nem sin vokal og til at rum­me fle­re lag af følel­ser på én gang. Det melan­kol­ske går såle­des hånd i hånd med en snert des­pe­ra­tion, det cool udtryk inde­hol­der en bis­mag af noget for­før­en­de sexet/kælent og dovent, og når eufori­en og højstemt­he­den får lov at træn­ge igen­nem, lyder han sam­ti­dig sår­bar og længsels­fuld. Det er svært at pin­po­in­te fuld­stæn­digt, hvor­dan dis­se nuan­cer mani­feste­rer sig, men jeg håber du for­står, når du lyt­ter til san­ge­ne.

Rent tek­nisk synes jeg også, at Bjørn Rosenquists vokal har en næsten kamæleo­n­ag­tig spænd­vid­de. Den svin­ger mel­lem andro­gyn fal­set til dybe, mør­ke toner på sid­ste num­mer Crow’s Feet omtrent 2/3 inde. Godt nok er den­ne dybe vokal kun kortva­rig og græn­sen­de til spo­ken word, men det viser, at A Kind Of Man har fle­re uhør­te sider og fle­re stren­ge at spil­le på, end hvad der frem­træ­den­de på den­ne EP

Gui­tar-rif­fe­ne på EP’en er et kapi­tel for sig selv — de sid­der gan­ske enkelt bare i ska­bet, og har en fed rå ener­gi over sig, som nog­le ste­der min­der en snert om Mew og andre ste­der giver asso­ci­a­tio­ner til Oasis

Alt i alt er der meget at glæ­de sig over ved den­ne fine, lil­le udgi­vel­se, der lover rig­tig godt for frem­ti­den for A Kind of Man. 

 

 

A Kind of Man — Track by Track

Når du har lyt­tet til EP’en, eller måske end­da imens du lyt­ter, kan det være inter­es­sant at kom­me lidt bag om num­me­ret med kunst­ne­rens egne betragt­nin­ger. Det får du mulig­he­den for her, hvor Bjørn Rosenquists gen­nem­går san­ge­ne på EP’en num­mer for num­mer:

Teddy Love

Ted­dy Love er omdrej­nings­punk­tet for EP’en og det før­ste num­mer som blev lavet. Det skil­ler sig også sta­dig lidt ud fra de andre i pro­duk­tion og stem­ning. Tek­sten er skre­vet ud fra en fore­stil­ling om det per­fek­te drøm­mes­ce­na­rie til et par­for­hold. Jeg var ikke den bed­ste sco­re­karl i mine start tyve­re, så der blev fore­stil­let man­ge ting sam­ti­dig med at jeg nød mit eget sel­skab, så lidt af et dilem­ma. Dog blev den først skre­vet fær­dig imens jeg var nyfo­rel­sket i den pige som også er “the girl” i musik­vi­deo­en lavet af Mee­to. Det gav plud­se­lig mening at skri­ve den fær­dig. Kort sagt hand­ler den om at være forel­sket og lider­lig. Og sta­dig ku’ sige god­nat med en pude­kamp når man er ble­vet gam­le sam­men.

Franceen

Jeg ind­spil­le­de trom­mer­ne på en tele­fon, i en stald på mine for­æl­dres gård i 2016. Da jeg begynd­te at lave san­ge til debut-EP’en, fandt jeg den gam­le trom­me ind­spil­ning og begynd­te at arbej­de på nog­le gui­tar­rif­fs. Tek­sten er inspi­re­ret af et under­ligt og usam­men­hæn­gen­de engangsk­nald. Jeg kan være håbløst roman­tisk når jeg er fuld, og dagen efter fik jeg bare lyst til at lave en skam­fuld sang.

A Kind of Man

Efter at have arbej­det som foto­graf i man­ge år, har jeg altid ønsket at lave musik. Til sidst spar­ke­de jeg mig selv hårdt nok i røven og begynd­te at skri­ve nog­le san­ge. En af dem blev kaldt ‘A Kind of Man’, og jeg tænk­te at det var et per­fekt navn til mit sol­opro­jekt. Den­ne mand kan være hvad som helst, når han vil — han er ikke bun­det til at være noget spe­ci­fikt. Og det er sådan jeg vil være. San­gens hand­ling er en kom­bi­na­tion af, hvor fedt det kan være at ren­de rundt i sin egen lil­le ver­den og skæ­re vir­ke­lig­he­den fra, og sam­ti­dig en hyl­dest til nog­le af mine bed­ste ven­ner, der på hver deres måde inspi­re­re mig til at være den, jeg er.

FLIP

San­gen hand­ler om at være kom­met vide­re fra den sel­v­op­ta­ge­de enspæn­der, til fuld­stæn­dig at fal­de og over­gi­ve sig til tosom­he­den. Det er star­ten på en vel­kendt og sam­ti­dig ufor­ud­si­ge­lig rej­se i et for­hold, som er præ­get af angst, hen­gi­ven­hed, beskyt­tel­se og kær­lig­hed. Vi begyn­der opta­gel­se af musik­vi­deo til FLIP her i decem­ber. Jeg vil ikke sige mere end at det er Mee­to, som også har lavet Ted­dy Love video­en, som laver den.

Crow’s Feet

Den lidt halvdårligt stem­te gui­tar med små skøn­heds­fejl få ste­der, ska­ber en stem­ning som træk­ker num­me­ret i en lidt naiv og ung­dom­me­lig ret­ning, selv om histo­ri­en i tek­sten og den dybe stem­me i mid­ten af num­me­ret fastslår moden­he­den og dyb­den i for­tæl­lin­gen. Den hand­ler om for­hol­dets stri­dig­he­der, hver­da­gen, drøm­me, indi­vi­du­el­le behov og over­gi­vel­sen til et andet men­ne­ske. Min per­son­li­ge favo­rit­tekst på pla­den.

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , ,

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!