Musik Mig Blidt

Køben­havn­ske Death Val­ley Sle­e­pers spil­ler psy­ke­de­lisk, drøm­mende støj­rock med pop­pede melodier.

Inspira­tio­nen kom­mer fra den ame­ri­kan­ske mod­kul­tur, psych’ens udskej­el­ser, såvel som støj­ro­ck­ens fan­de­ni­voldsk­hed. Ban­det beskri­ver sig selv såle­des: “En fest i døgn­drift, der oplø­ser rea­li­te­ter og truer med evig opløs­ning og for­fald. En følelse af at være urør­lig, ung og fri. Høj på ‘kær­lig­heds drugs’ dag efter dag.”

Det psy­ke­de­li­ske bli­ver bl.a. hjul­pet på vej af ekso­ti­ske instrumt­ner som sitar og tam­bura samt effek­ter, der er kørt baglæns.

Death Val­ley Sle­e­pers træk­ker også på old school break beats samt 90’er-bølgen med bands som fx Pri­mal Scream, Jesus And Mary Chain og The Stone Roses. Og ja, dan­ske The Raveo­net­tes synes også nær­lig­gende at nævne i denne sam­men­hæng. I hvert fald er det musi­kal­ske udtryk ikke langt fra de dan­ske kollegaer.

Ban­dets sangskri­ver Tobias Win­berg udtryk­ker: ”Jeg elsker 60’ernes Beat-bevægelse, der­for bestræ­ber jeg mig på, som den­gang, at skrive meget simple og fæn­gende melo­dier samt vers og omkvæd. Der kan være noget meget friskt og dej­lig naivt over et num­mer på 2–3 minut­ter. Den sound og de lyd­kulis­ser, de skabte den­gang, er en stor inspira­tions­kilde for mig.”

Og dét kan mær­kes, når man lyt­ter til den kom­mende selv­be­tit­lede pla­des 10 numre, der er fulde af liv og eskapisme. Det er musik, der løf­ter stem­nin­gen og ska­ber en følelse af, at det hele måske ikke er så kom­pli­ce­ret, som det syn­tes for et øjeblik siden.