Christine and the Queens — Chaleur Humaine

25 sep 2016 by Martin Hans Skouenborg, No Comments »

christine2-dr1

Hjem­me i Frank­rig har sin­ger-songwri­ter og per­for­man­ce­kunst­ner Chri­sti­ne and the Que­ens (Héloï­se Letis­si­er) i fle­re år spil­let for udsolg­te kon­cert­sa­le og har solgt guld med album­met Chal­eur Humai­ne.

Men den komet­kar­ri­e­re, hun blev spå­et, da album­met kom ud i 2014, har på de dan­ske bred­degra­der blot udmønt­et sig i en kon­cert i DR Kon­cert­hu­sets stu­die 5 og gan­ske få omta­ler – her­i­blandt frem­hæv­ning på de sene­ste måne­ders guld­korns-lister her på blog­gen. Hel­ler ikke da album­met blev rei­s­su­ed i 2015, kaste­de det den sto­re opmærk­som­hed af sig.

Det kan vir­ke ufor­stå­e­ligt, at musik­ken ikke er nået bre­de­re ud. Album­mets lyd lig­ger et sted mel­lem Fei­st og The Postal Ser­vi­ce. Det er læk­kert, blødt pro­du­ce­ret pop med hip­hop- og car­ba­re­t­e­le­men­ter. Umid­del­bart en sag uden mod­ha­ger, men som tager stik­ket hjem, for­di der i Chri­sti­nes vokal og tek­stu­ni­vers lig­ger noget skævt, stik­ken­de, cool og nær­væ­ren­de gemt. Noget uaf­ryste­ligt ved­kom­men­de.

I tek­stu­ni­ver­set, album­mets artwork og i Chri­sti­nes live­op­træ­de­ner, er der tyde­ligt en pro­vo­ka­tør på spil i sin – ikke puri­tan­ske men sna­re­re ”lad os dog hæve bar­ren lidt, skal vi?” — afstands­ta­gen til den seksu­a­li­se­re­de pop­prin­ses­se. På sin vis som en fransk Marie Key og med que­er-refe­ren­cer til det engel­ske drag­mil­jø, hun stif­te­de bekendt­skab med i stu­di­e­ti­den.

Sam­ti­dig er der en hjer­te­varm opbyg­ge­lig­hed over hen­de. Et stærkt voka­l­ar­bej­de præ­get af en umi­sken­de­lig, sensu­el og char­me­ren­de fransk accent. Og dan­se­op­træ­de­ner så sti­le­de, at man helt får lyst til at se dan­se­vi­deo­er på youtu­be, uden det behø­ver at hand­le om at spot­te bart kød.

I det hele taget kan man gå og håbe, at kvin­der som hun bli­ver blandt ido­ler­ne, når ens døtre – eller søn­ner — vok­ser op. Som en andro­gyn, jak­ke­sæts­bæ­ren­de fak­kel­bæ­rer, nu vi har mistet David Bowie.

Start med Til­ted — num­me­ret er i en liga for sig. Under­spil­let, stærk melo­di med ele­kro­ni­ske ele­men­ter – en slags musi­kalsk anti­te­se til Glo­ria Gay­nors I will sur­vi­ve i al sin til­ba­ge­læ­net­hed.

Og tag der­ef­ter resten af album­met med Saint Clau­de, Para­di­se Per­dus, Night 52 og Safe And Holy som høj­de­punk­ter, der vil lade de fær­re­ste kol­de.

Og lad os så se at få hen­de til Dan­mark igen, jo før jo bed­re.

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , ,

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!