Christine and the Queens — Chaleur Humaine
Hjemme i Frankrig har singer-songwriter og performancekunstner Christine and the Queens (Héloïse Letissier) i flere år spillet for udsolgte koncertsale og har solgt guld med albummet Chaleur Humaine.
Men den kometkarriere, hun blev spået, da albummet kom ud i 2014, har på de danske breddegrader blot udmøntet sig i en koncert i DR Koncerthusets studie 5 og ganske få omtaler – heriblandt fremhævning på de seneste måneders guldkorns-lister her på bloggen. Heller ikke da albummet blev reissued i 2015, kastede det den store opmærksomhed af sig.
Det kan virke uforståeligt, at musikken ikke er nået bredere ud. Albummets lyd ligger et sted mellem Feist og The Postal Service. Det er lækkert, blødt produceret pop med hiphop- og carbaretelementer. Umiddelbart en sag uden modhager, men som tager stikket hjem, fordi der i Christines vokal og tekstunivers ligger noget skævt, stikkende, cool og nærværende gemt. Noget uafrysteligt vedkommende.
I tekstuniverset, albummets artwork og i Christines liveoptrædener, er der tydeligt en provokatør på spil i sin – ikke puritanske men snarere ”lad os dog hæve barren lidt, skal vi?” — afstandstagen til den seksualiserede popprinsesse. På sin vis som en fransk Marie Key og med queer-referencer til det engelske dragmiljø, hun stiftede bekendtskab med i studietiden.
Samtidig er der en hjertevarm opbyggelighed over hende. Et stærkt vokalarbejde præget af en umiskendelig, sensuel og charmerende fransk accent. Og danseoptrædener så stilede, at man helt får lyst til at se dansevideoer på youtube, uden det behøver at handle om at spotte bart kød.
I det hele taget kan man gå og håbe, at kvinder som hun bliver blandt idolerne, når ens døtre – eller sønner — vokser op. Som en androgyn, jakkesætsbærende fakkelbærer, nu vi har mistet David Bowie.
Start med Tilted — nummeret er i en liga for sig. Underspillet, stærk melodi med elekroniske elementer – en slags musikalsk antitese til Gloria Gaynors I will survive i al sin tilbagelænethed.
Og tag derefter resten af albummet med Saint Claude, Paradise Perdus, Night 52 og Safe And Holy som højdepunkter, der vil lade de færreste kolde.
Og lad os så se at få hende til Danmark igen, jo før jo bedre.
Tags: Atlantic Records, Christine and the Queens, electronic pop, Feist, french music, hiphop, pop, The Postal Service
Follow Me!