Musik Mig Blidt

Jeg har haft et godt øje til Will Sam­son i et pænt styk­ke tid. Siden album­met Hel­lo Fri­ends, Good­bye Fri­ends udkom for ca. et år siden, har jeg været dra­get af Will Sam­sons lydu­ni­vers, der på trods af den oplag­te sam­men­lig­ning med Bon Ivers føl­som­me fal­set­vo­kal, har sin egen eksistensberettigelse.

Da før­ste udspil fra den kom­men­de pla­de Balan­ce nu er onli­ne, tænk­te jeg, at det var en god anled­ning til at intro­du­ce­re dig der­u­de for Will Sam­sons vidun­der­li­ge musik.

Grund­læg­gen­de kan hans lyd beskri­ves som en skrø­be­lig blan­ding af eks­pe­ri­men­te­ren­de, afdæm­pet folk og ambi­ent elek­tro­nisk musik.

Hel­lo Fri­ends, Good­bye Fri­ends har et rela­tivt sorg­fuldt udtryk. Wills Sam­sons vokal er ofte fuld af smer­te og længsel, men gui­ta­rens var­me til­fø­jer et ele­ment af trøst og håb.

Selv siger Sam­son om pladen:

“(…)it is not a sad record for me — rat­her just a docu­ment of time & first real attempt at sin­ging. Lyri­cs were never overt­hought — most of the time I just pres­sed the record but­ton on my 8‑track and sung wha­te­ver came out. The­re was a heavy weight of anxie­ty that nee­ded to be lif­ted. Yes, I was a litt­le heart­bro­ken, lone­ly & self absorbed…but the­re is still alot of hope & joy in the­re (for me at least). It is per­haps, qui­te iro­nic that the­se “sad songs” have brought so many hap­py & won­der­ful expe­ri­en­ces — and con­ti­nue to do so.”

Tre af mine favo­rit­ter fra Hel­lo Fri­ends, Good­bye Fri­ends kan du give et lyt her:

Hør pla­den i sin hel­hed her:

På det kom­men­de album Balan­ce er tonen iføl­ge Sam­son mere opløf­ten­de sam­men­lig­net med Hel­lo Fri­ends, Good­bye Fri­ends. San­ge­ne er opta­get på gam­le kas­set­tebånd på kas­set­te­o­p­ta­ge­re med brug af gam­le mikrofoner.

Før­ste sing­le her fra, Cat­hed­rals, lyder gan­ske vidun­der­lig. Tonen er var­me­re end tid­li­ge­re, del­vist på grund af den stø­ve­de ana­lo­ge vin­ta­ge lyd. Det lyder lidt, som når man tæn­ker til­ba­ge på gode min­der. Det er rart i sin nostal­gi­ske natur, men gør også lidt ondt, for­di man aldrig kan ven­de til­ba­ge til den tid og spe­ci­fik­ke situ­a­tion. Læg mær­ke til den distor­te­de gui­tar til sidst, som meget fint udtryk­ker den form for længsel. Sådan lyder det i hvert fald i mine ører:

Hvis resten af pla­den lever op til den­ne stan­dard, skal Balan­ce helt sik­kert erhver­ves! Det kan dog ikke bli­ve før 5. okto­ber 2012, hvor pla­den udkom­mer via pla­de­sel­ska­bet Kara­o­ke Kalk. I paran­tes skal det også lige næv­nes, at pla­den mik­ses af Nils Fra­hm — én af Musik Mig Blidts stør­ste musi­kal­ske hel­te, som har fået en del opmærk­som­hed på blog­gen.

Vi slut­ter af med Will Sam­sons ambi­en­te bidrag til dona­tions­kom­pi­la­tio­nen More Hope For Japan til for­del for ofre for jord­s­kælvs- og ato­mu­lyk­ken i Japan sid­ste år:

Will Sam­son | Homepage

Will Sam­son | Soundcloud

Will Sam­son | Spotify

Will Sam­son | Bandcamp