Musik Mig Blidt

Med to albums bag sig har Tra­vel­ling Tri­bes været garant for deres helt eget mix af alter­na­tiv rock med psy­ke­de­li­ske ele­men­ter og tyde­lig påvirk­ning fra andre kon­ti­nen­ters musik­tra­di­tio­ner. Vi har skre­vet om musik­ken til­ba­ge i 2014, og de to udgi­vel­ser er bestemt værd at ven­de til­ba­ge til. Nu som min­de om et musi­kalsk pro­jekt, der engang var.

Musik­ker­ne bag pro­jek­tet – Emil Jen­sen, Anders Filip­sen og Victor Dyroe — har nem­lig valgt at læg­ge Tra­vel­ling Tri­bes i gra­ven. Det bety­der ikke et stop for deres musi­kal­ske udfol­del­ser og sam­ar­bej­de, hel­dig­vis. Men tiden er inde til at bane vej­en for nye projekter.

Punk­tum­met blev sat med instal­la­tions­kon­cer­ten AWAY — tred­je del af kon­cert­tri­o­lo­gi­en HOME // UNDERNEATH // AWAY. Tri­o­lo­gi­en er ble­vet frem­ført med én kon­cert i ban­dets stu­die. Én i de gam­le kæl­dre under Nør­reports gade­plan. Og den tred­je, opført over to afte­ner, i Copen­ha­gen Volume’s 700 m² sto­re og skram­le­de hal. Opta­gel­ser fra alle tre kon­cer­ter kom­mer sene­re til at ind­gå i et filmprojekt.

Under ét var kon­cer­ten en flyg­tig og kon­tekst­ba­se­ret ople­vel­se. Det er lige nu, musik­ken sker. I lige det her rum. Set­lis­ten bød på ti num­re. De seks af dem har ikke været frem­ført før. Tre har været brugt tid­li­ge­re i kon­cert­tri­o­lo­gi­en, men omar­ran­ge­re­ret, til­pas­set til lige den­ne instal­la­tion. Og ét num­mer – Roof­top — fra deres debutal­bum Eve­ryt­hing Seems to Chan­ge – var taget med, også omar­ran­ge­ret til lej­lig­he­den, og hvor tid­li­ge­re band­med­lem, san­ge­r­in­de og cel­list Lil Lacy, blev gen­for­e­net med bandet.

Ban­dets lyd var klart til at gen­ken­de i de nye num­re, men der var også ble­vet plads til nyt – mest mærk­bart et stærkt futuri­stisk præg med nær­mest metal­lisk brug af bastan­te synths.

Rum­mets belys­ning bestod, ud over mini­mal sce­ne­be­lys­ning, af en mas­se far­ve­de spots for­delt i cirk­ler rundt om sce­nen, der var pla­ce­ret midt i rum­met. Sam­men med bru­gen af tea­ter­røg gav det for­nem­mel­sen af et fluk­se­ren­de kon­cer­trum, hvor højta­ler­ne var pla­ce­ret, så lydop­le­vel­sen helt inten­tio­nelt var for­skel­lig, alt efter hvor i rum­met, man pla­ce­re­de sig.

Alt i alt var det en stærk præ­sta­tion fra et band, der tæn­ker i lyd­li­ge land­ska­ber, stem­nin­ger og skub til lyt­ter­nes gen­re­for­ven­tin­ger frem for stær­ke melo­di­er, groves og gen­ken­de­li­ge refræ­ner. Det var en af den slags kon­cer­ter, hvor græn­sen mel­lem de udfør­en­de livemu­sik­ke­re og man­den bag mixer­pul­ten frem­stod let­te­re udvi­sket – det hele pege­de indad mod ker­nen af det land­skab som lige det her num­mer rul­le­de ud for til­hø­re­ne at drøm­me sig rundt i. Ikke i instru­men­tal­so­lo­er eller mere enkelt­mands-men­ne­ske­li­ge udråb.

Især anden halv­del af kon­cer­ten stod stærkt med kor­te­re afstand mel­lem de mere ved­kom­men­de pas­sa­ger. På vej ud i reg­nen efter kon­cer­ten var det det øre­hæn­gen­de refræn i Time To Say Good­bye: ”Bye bye Hur­ri­ca­ne – I’m leaving you” og skøn­he­den i kon­cert­af­slut­te­ren Roof­top fra debutal­bum­met, der hang fast. Resten var en flyg­tig ople­vel­se – mere inter­es­sant end følt, men bestemt værd at tage med.

Line up:
Emil Jen­sen: Vokal og guitar
Anders Filip­sen: Key­bo­ards og vokal
Victor Dyb­broe: Trom­mer og percussion
Lil Lacy: Vokal og cel­lo på Roof­top

Set­lis­te:
Sun­ny Haze
Magi­ci­an
Cla­ke Bajkal
Last Day­drea­mers
Obli­vion
Time to say goodbye
Nina
Pack My Thin­gs lightly
From the Pines
Roof­top

Foto:
Musta­fa Ahmadi