1 mar
2010

Ben Cooper aka Radical Face & Electric President

Ben Coo­per er en talent­fuld og yderst pro­duk­tiv musi­ker, der laver varm og smuk musik med man­ge lag. Det hele bli­ver ind­spil­let i hans hyg­ge­li­ge lil­le skur, der fun­ge­rer som hjem­mestu­die.

Han har både sit eget sol­opro­jekt Radi­cal Face og ban­det Electric Presi­dent med ven­nen Alex Kane. Beg­ge pro­jek­ter har et meget varmt og hyg­ge­ligt lydu­ni­vers med en dej­lig veks­ling mel­lem det stil­le og det højstem­te, kry­dret med smuk­ke korar­ran­ge­men­ter. Gen­re­mæs­sigt snak­ker vi en kryds­ning mel­lem indie pop, folk og electro­ni­ca med sho­e­ga­ze ele­men­ter.

Electric Presi­dents trej­de album The Vio­lent Blue udkom den 23. febru­ar, og her­un­der kan du høre det meget stem­nings­ful­de titelnum­mer. (husk at væl­ge 720p for bed­ste kva­li­tet)

Her en anden læk­ker­bid­s­ken fra The Vio­lent Blue:

Electric Presi­dent — Safe And Sound

[audio:http://musikmigblidt.dk/wp-content/uploads/2010/03/03.-Safe-And-Sound.mp3|titles= Safe And Sound]

Men det­te er bare top­pen af isb­jer­get fra Ben Coo­per i år 2010. Under sol­opro­jek­tet Radi­cal Face udkom­mer han med hele tre albums i 2010! Det før­ste hed­der The Roots og skul­le udkom­me inden læn­ge.

Her­un­der kan du imid­ler­tid høre to af de bed­ste num­re fra Ghosts fra 2007, hvor alle san­ge­ne invol­ve­rer det sam­me tema — huse og spø­gel­ser. Coo­per selv for­kla­rer om album­met:

It was writ­ten with the idea of hou­ses having memo­ri­es, and peop­le leaving ghosts behind whe­ne­ver they move from one pla­ce to the next. An idea that wha­te­ver we do in our homes is col­lected in the walls and might come out and haunt who­e­ver moves in next. So the songs are all short sto­ri­es, tied toget­her with a the­me.”

Radi­cal Face — Welco­me Home, Son

Radi­cal Face — Welco­me Home, Son

Radi­cal Face — Wrap­ped in Pia­no Strings
[audio:http://musikmigblidt.dk/wp-content/uploads/2010/03/Radical-Face-Wrapped-in-Piano-Strings.mp3|titles=Radical Face — Wrap­ped in Pia­no Strings]

 

 

Ben Coo­per og hans musik-ven­ner er i det hele taget nog­le lege­sy­ge typer, der også opstil­ler dog­mer for deres kre­a­ti­vi­tet i et pro­jekt, de kal­der Mot­hers base­ment , hvil­ket har udmun­det i for­skel­li­ge eks­pe­ri­men­ter. Body song er såle­des en kom­po­si­tion, hvor kun krop­pen og stem­men måt­te benyt­tes som instrumenter/lyde. Det er der kom­met et utro­ligt smukt num­mer ud af:

Body Song

[audio:http://musikmigblidt.dk/wp-content/uploads/2010/03/Patients-Body-Song.mp3|titles=Patients — Body Song]

Du kan høre alle Mot­hers base­ment eks­pe­ri­men­ter­ne her

Som du nok kan høre, har vi at gøre med en musi­ker, der slet ikke kan lade vær med at kaste sig ud i alver­dens musi­kal­ske eks­pe­ri­men­ter, og hvis du ikke er mæt end­nu, kan du med for­del tjek­ke alle hans pro­jek­ter ud her.

Electric Presi­dent Mys­pa­ce

Radi­cal Face Mys­pa­ce

26 feb
2010

Efterklang 4AD Session, Store Vega

Efter­klangs nye album “Magic Chairs” udkom for 4 dage siden og inden da, var det i en begræn­set peri­o­de muligt at lyt­te (strea­me) til hele album­met på Sound­ve­nu­es hjem­mesi­de. Og det benyt­te­de jeg mig selv­føl­ge­lig af.

Jeg var umid­del­bart lidt skuf­fet — jeg ved ikke hvad jeg hav­de for­ven­tet, men jeg synes det lød lidt kede­ligt, ano­nymt og min­dre opfind­somt end de hid­ti­di­ge udspil. Men måske var jeg ikke i det ret­te humør, eller også fun­ge­rer san­ge­ne bare bed­re live, for jeg blev i hvert fald både rørt og opløf­tet af den­ne live ses­sion opta­get i Sto­re Vega.

Efter­klang har skru­et geval­digt op for pop­slu­ser­ne, men til gen­gæld er den gode melo­di kom­met en anel­se mere i cen­trum — og det synes jeg egent­lig også hol­der meget godt. Jeg vil i hvert fald til hver en tid hel­le­re have mine pop­mu­sik-doser leve­ret af Efter­klang end af radi­o­ka­na­ler­ne, der hoved­sa­ge­ligt spil­ler intet­si­gen­de tyg­ge­gum­mi-sam­lebånds pop…

Efter den­ne stem­nings­ful­de ses­sion, over­ve­jer jeg nu kraf­tigt, om jeg ikke kan fin­de plads i bud­get­tet til Efter­klangs kon­cert i Sto­re Vega den 17. april…

Efter­klangs Mys­pa­ce

Efter­klangs hjem­mesi­de

26 feb
2010

Yukihiro Takahashi

Yuki­hiro Taka­has­hi er en japansk pio­ner inden­for elek­tro­nisk musik, som jeg faldt over efter at have været en tur for­bi Lali Punas hjem­mesi­de, hvor der stod at for­san­ger Vale­rie Tre­bel­ja­hr hav­de sam­ar­bej­det med ham på to san­ge på hans sene­ste album . Jeg kan godt lide Lali Puna, så det­te for mig ukend­te — men seje navn blev jeg nødt til at tjek­ke nær­me­re ud.

Det viser sig, at vi har at gøre med en yderst pro­duk­tiv her­re,  idet det sene­ste album “Page by Page” fra 2009 er hans toogty­ven­de solo­al­bum! Og hans musik er slet ikke så rin­ge! (Man er vel jyde…) Hans musi­ske udtryk har selvsagt udvik­let sig meget i løbet af åre­ne, men de sene­ste udspil er net­op i fami­lie med Lali Puna og andre indi­e­tro­ni­ca-agti­ge kunst­ne­re som The Notwist og dan­ske Peop­le Press Play.

San­gen The Words her­un­der er fea­turing Ami­i­na fra Island  og har en dej­lig melan­kolsk tone som vir­ke­lig tryl­le­bin­der. Taka­has­hi syn­ger selv på num­me­ret — på engelsk og med tyde­lig japansk accent. I star­ten gene­re­de det mig lidt, men efter et par gen­nem­lyt synes jeg egent­lig, det er meget char­me­ren­de. Det hjæl­per også på det, at tek­sten fan­ger med dens bit­ter­sø­de nær­mest barn­ligt ærli­ge poesi omhand­len­de ulyk­ke­lig kær­lig­hed.

Yuki­hiro Taka­has­his mys­pa­ce kan du lyt­te til fle­re san­ge, hvil­ket jeg selv­føl­ge­lig kraf­tigt vil anbe­fa­le!

Yuki­hiro Taka­has­hi — The Words

[audio:http://www.musikmigblidt.dk/wp-content/uploads/2010/02/The-Words1.mp3|titles=The Words]
Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!