Danske favoritalbums 2016 – part 2

25 feb 2017 by Søren Lund Korsgaard, No Comments »

Hermed får du Musik Mig Blidts danske favoritalbums 2016 – del 2. Første del kan du læse her.

 

Hey Way – Hey Way


Foto: Baijie Curdt-Christiansen

Hey Way er Søren Corneliussen og Hasse Mydtskov fra Odense, der begge har rødder i Kissaway Trail. På deres selvbetitlede og oversete debutalbum har de to herrer kreeret et melodisk skramlet udtryk, hvor energien er spændt ud mellem det højstemte og udsvævende – tydeligt inspireret fra tiden i Kissaway Trail – til følsom downtempo drømmepop med klare melankolske tendenser. Varm lo-fi-æstetik blander sig fornemt med en kølig ambience og elektroniske trommer, mens sangenes melodier generelt besidder en imponerende mindeværdighed.

 

Sweet Tempest – Snow (EP)

Igen et meget overset album, efter min mening.

Julian Winding og Luna Kira Rud-Petersen fælles projekt Sweet Tempest laver ganske enkelt rigtig gode sange. Da jeg første gang faldt over en masse demoer på gruppens soundcloud profil tilbage i 2014 skrev jeg, at den var fuld af lette, bittersøde, kompositioner med strejf af sommer og sol og drømmende guitarstrøg, og at sangene formåede at få mig til at glemme tid og sted og indhylle mig i en vidunderlig tåge af romantik og melankolsk refleksion. Jeg skrev også, at der allerede var både kvalitet og kvantitet nok til at udgive et yderst kompetent debutalbum.

Denne beskrivelse holder stadig stik på debut-EP’en, der endelig udkom i 2016. Nu venter jeg bare på fuldlængde-albummet – jeg ved at gruppen har materialet til det, hvilket nyeste single Empty Box også indikerer (kan høres på Sweet Tempests soundcloud).

 

Fugleflugten – Aftenpragtstjerne (EP)

Fugleflugten var det ene ud af tre lovende upcoming bands, vi havde udvalgt til at spille til showcase-aftenen “Musik Mig Blidt præsenterer” på Kulturstationen i Vanløse i november sidste år på baggrund af en yderst overbevisende og stilsikker debut-EP med den smukke titel Aftenpragtstjerne. I det nye år er bandet helt fortjent blevet booket til dette års Roskilde Festival.

Aftenpragtstjerne byder på alternativ rock med rødder i subgenrer som shoegaze, dream pop og post-punk. Der er både rum til inderlige popmelodier og mere kraftfulde og støjede rocksange, som giver genklang i den tidlige post-punk og shoegaze-scene. Støjende og til tider længselsfulde guitarmelodier, insisterende beats og bevægelige basgange akompagnierer Rasmus Ydes danske tekster, der trækker på naturens metaforik i sin kredsen om kærlighedens væsen og det levede liv. Tekstuniverset udtrykkes på dramatisk og dragende vis gennem Rasmus Ydes dybe og visse steder halvdesperate vokal.

Bliv klogere på Fugleflugten, deres sangskrivningsproces og inspirationskilder i dette interview vi bragte inden den førnævnte koncert i Vanløse.

 

Kill J – Quasi (EP)

Kill J har på sin debut-EP fundet fundet en unik formel, der kombinerer knivskarpe elektropoppede produktioner med sprøde beats, dybt rungende basgange, sfæriske klangflader og ikke mindst et fyrtårn af en kvindevokal med flotte vibrerende krusninger, et touch af R&B og en spændvidde, som kun få kan matche. På Quasi veksler Kill J ubesværet mellem følsomme ballader (Trickle Trickle), isnende coole og mørke club-bangers (Propaganda) samt episk, catchy pop, der sigter mod stjernerne (Back Home, You’re Good But I’m Better, Coda og Mama Taught Me Well– uden at miste fodfæstet på noget tidspunkt.

 

Oliver Dengsø – Pointless Fun (EP)

x

Oliver Dengsøs fine debut-EP Pointless Fun demonstrerer en kunstner, som hviler selvsikkert i sit musikalske afsæt og sin sangskrivning. Teksterne kredser med ironisk distance om livets skrøbelighed og forgængelighed. Tænk Nick Drake møder Twin Peaks, så har du en idé om det spændfelt, Dengsø opererer indenfor. Det er et meget helstøbt album, som er lige dele drømmende og rørende. Produktionen er varm og intim og virker betryggende. Teksterne er for så vidt forholdsvis banale, men Dengsøs halvrustne stemme besidder en autenticitet og dybde i både bogstavelig forstand og overført betydning, som gør at man som lytter bliver overbevist om ægtheden af hans ord.

 

Slaughter Beach – Heroic Dose (EP)

Slaughter Beach er et tremandsband fra Odense bestående af Nikolaj Westi, Hasse Mydtskov (fra The Kissaway Trail) og Mads Emil Aagaard. Første gang  jeg skrev om Slaughter Beach var i starten af 2014, men på deres anden EP fra 2016 med den sigende titel Heroic Dose, beviser de, at de stadig har en vindende formel.

EP’ens 5 sange er nostalgisk drømmepop af høj kaliber. Musikken besidder en æstetik, der emmer af atmosfære og lo-fi-produktion og skaber associationer til tidlig Beach House. Den halvskingre måde vokalen er mikset på vil muligvis være en dealbreaker for nogle, men i mine ører man kan ikke komme uden om, at melodierne fungerer virkelig godt på EP’en. Favoritnummeret er den smukke og drømmende The Mo. 

 

Liss – First (EP)

Musik Mig Blidt er langt fra det eneste medie med Liss’ debut EP på listen over de bedste danske udgivelser i 2016. First demonstrerer at den internationale hype har været fortjent. EP’ens skæve og alternative men alligevel meget tilgængelige pop er ganske enkel sublim og har sit helt eget distinkte udtryk.

Related Posts with Thumbnails

Tags: , , , , , , , ,

Leave a Reply